15. februar

Ronaldo Hastrup fin nummer tre - atter i ny rekord

For tredje gang i træk var Ronaldo Hastrup atter med, hvor pengene skulle uddeles. Selv om den fynske Danmarkshest havde den tredje laveste præmiesum af de 11 startende heste, så blev det til en fin tredjeplads, som indbragte 1.900 kroner på præmiekontoen. Ligesom sidste start virkede hesten rolig og afbalanceret, og Birger Jørgensen gav hesten et fint løb som tredje hest i andet spor. Igennem sidste sving forbedrede Ronaldo Hastrup sig i sporene. I fronten havde Private Flamingo og Bent Svendsen sagt farvel og tak til resten af feltet, og uden at der blev forlangt det helt store af vores Danmarkshest, så skar Ronaldo Hastrup målstregen som nummer tre i tiden 1,19,3, hvorved rekorden fik et lille tryk nedad med en enkelt tiendedel. Planen er nu, at hesten skal holde lidt pause efter de tre starter her i de kolde vintermåneder.

6. februar

Ronaldo Hastrup flot nummer to i ny rekord

I går viste Den Fynske Danmarkshest påny fremgang. Denne kolde søndag havde træner Frantz Praëm valgt en ny kusk i sulkyen - nemlig Thomas Bonde fra Aarhus. Efter en rolig start blev Ronaldo Hastrup placeret midt i feltet, og ind i opløbet kom så angrebet på den førende hest Pluto KK. Ronaldo Hastrup nåede dog ikke helt frem, og Thomas Bonde kørte på det sikre og kunne skære målstregen som en fin anden i tiden 19,4a - ny rekord. Mon ikke den første sejr venter lige om hjørnet?

24. januar

Ronaldo Hastrup i præmierækken for første gang

Vriiiinsk! Jeg blev nummer fire!!
Så indløb jeg mine første penge til ejerne! Okay, det var via en fjerdeplads 1.100 kr - ikke nogen herregård, men det er en begyndelse. Jeg holdt mig i trav hele vejen, jeg klarede et vanskeligt startspor i voltestart, jeg kunne det meste af løbet godt gå i ryg på en konkurrent. Måske tog jeg alligevel lidt ved undervejs, men var det ikke framgang trods alt?
Jeg tror, det at skrive om mine trænings- og løbsoplevelser på denne site er en god terapeutisk øvelse for mig. Så det vil jeg fortsætte med lidt endnu.
Og nu vil jeg mentalt prøve at øve mig i at økonomisere bedre med kræfterne undervejs i et løb - så bliver det måske til flere præmier fremover?

18. januar

Ronaldo Hastrup gør et nyt forsøg

På sin Facebook-profil "Danmarkshesten Fyen" udtaler Ronaldo sig om seneste træningsarbejde og om forventningerne til den kommende start på søndag d. 22. januar.

"Så starter jeg igen!
Det gør jeg i det andet løb på Royal Canin Arena i Odense på søndag. Jeg skal ud over 2100 m med start fra spidsvolten - men hvor jeg har fået startspor n. 7 i anden række i denne volte. Det er jeg godt nok spændt på, om jeg kan klare.
I dagligdagen gør jeg ligesom min træner forventer. F. eks. har han i dag kunnet køre mig i et træningsarbejde over 3 km med stropperne i én finger på hver hånd - jeg var blid som et lam. Og træneren brummede rigtig veltilfreds med min indsats i det træningspas - så ingen tvivl om at jeg har form til at begå mig i løbet og snuppe en pengepræmie -  også en god én af slagsen, hvis alt flasker sig. Jeg skal have nye PG-sko på og et andet bid end sidst. Det skulle gøre mig mere stabil.
Jeg er dog spændt på at se, om jeg bliver for tændt og ivrig, når musikken igen spiller på søndag. Jeg er indstillet på at slappe af undervejs under løbet og gemme kræfterne til slut. Men jeg kan altså nemt blive for utålmodig, når det gælder, og så kan jeg have svært ved at styre mig.
Men kom ud og se, hvordan det går. Når jeg har løbet i 2. løb, så starter et spændende V65 spil, hvor der er overført en masse penge fra de to foregående søndage, hvor ingen spillere kunne ramme rigtigt. Helt præcist ligger der forlods 204.810 kroner i V65-puljen. Kan du som den eneste ramme seks rigtige søndag, så siger de, at du kan forvente at få mere end 200.000 kr. i gevinst. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, for egentlig er jeg jo kun en hest. Og heste ved ikke engang hvad to og to er - så hvad er en toto? Pssst! Min træner har hvisket mig i øret, at to og to er fem - noget med momsen. Det forstår jeg mig heller ikke på. Men hvis du vinder i Toto'en, så husk at lade en gulerod eller to falde forbi min vej. Tak."

10. januar

Ingen succes for Ronaldo Hastrup i sin tredje start

Efter Ronaldos 6. plads, hvor han desværre gallopperede på vej mod fronten på første langside, og den efterfølgende Nuytårskur i stalden, er der følgende udtalelse fra "hestens egen mund":

Så er søndagen historie. Hvordan gik det så?
Jo - til min nytårskur mødte godt 60 andelsejere op for at skåle i champagne med mig til min nytårskur i min træners stald. Champagnen var leveret af firmaet Skjold Burne, og der var lækker kransekage bagt af bageren Jan Søndergaard, en kendt travamatør her fra Odensekanten. Champagne og kransekage blev revet væk, mens træner Frantz Praëm fortalte om ha...ns og mit samarbejde. Frantz er ikke helt tilfreds med, at jeg tænder for meget af, ligesåsnart jeg kan mærke, at nu er det væddeløbsdag. Det er også rigtigt: når bilen slipper feltet, så vil jeg af sted og stæse ud over stepperne, jeg vil være forrest. Jeg sætter turboen på højeste omdrejninger lige med det samme. Det skete også i det løb, jeg var ude i søndag. Kusken ville gerne tage den med ro og ligge og lade os lune os midt i feltet. Men jeg vil jo gerne vinde og gøre mine andelshavere tilpas. Så jeg fôr alligevel frem efter 400 meter, men så tabte jeg travet og galopperede. Jeg fik dog sat over i trav igen i tide til ikke at blive disket. Kusken fik så hold i mig, og jeg løb pullende med feltet hjem i en pæn tid: 1:21,0/2140 ma. Landede lige uden for den sidste præmie. Uha - jeg må se om jeg ikke kan lære at holde hovedet koldt og først brænde krudtet af i opløbet - men tro mig! Det er altså svært, når bare man er hest og gerne vil frem.
Jeg var glad for det store besøg til min nytårskur! Jeg skal gøre mit bedste fremover, men jeg tror træneren har en stor udfordring i at finde

5. januar

Så er Ronaldo Hastrup atter klar til start.

Efter en længere skadespause skal den fynske Danmarkshest - Ronaldo Hastrup - atter i ilden på søndag i 2. løb. Hesten har trænet godt igennem længere tid, og med startspor 4 og Birger Jørgensen i sulkyen har Ronaldo Hastrup gode forudsætninger for at give sine mange andelshavere en fin oplevelse.

Nytårskur efter 8. løb

Efter hesten har løbet - nærmere bestemt efter 8. løb - holder Ronaldo Hastrup Nytårskur for alle andelshaverne, hvor der ved Frantz Praëms stald bliver disket op med lidt champagne og kransekage.

Tag med Ekstra Bladet til trav

I anledningen af Ekstra Bladets V65-Mester, som ligeledes afvikles på søndag, er avisen arrangør af et VIP-arrangement for læserne efter konceptet ”Bajer, Biksemad og Brandgo’e Staldtips”. Interesserede kan via Ekstra Bladets hjemmeside under Sport & Trav tilmelde sig og betale for arrangementet. Se mere på: https://eb.www2.dk/index.php?zoom=31

16. december

Rutineløb endte i galop for Ronaldo Hastrup.

Ronaldo Hastrup startede i rutineløb i onsdags. Det resulterede desværre i en diskvalifikation for galop. Frantz sagde efterfølgende: "Hesten gik rigtigt godt. Galoppen til slut tager jeg på min kappe. Set i bagklogskabens klare lys burde jeg nok have ladet ham løbe med i ryg på Ofera Langdel, men med godt 500 m igen virkede det som jeg let kunne runde denne hest. Da Ronaldo så kom op på siden, vå...gnede Ofera Langdel ligesom op igen, og så sad vi to kuske og jagtede på hver af vores heste for at få dem til at yde det sidste, og det fortryder jeg for min del lidt. Jeg havde ikke stopuret med og var således ikke helt klar over, hvor stærkt vi havde kørt, og med en hurtigklassetraver - Nero Shadow - i front undervejs var det nok gået lige lovligt stærkt. Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til Ronaldo Hastrup, og med de takter han trods alt viste undervejs, så skal jeg mene, at jeg kan få ham gjort klar til den 8. januar, så han kan vise, hvad han kan. Han blev for en sikkerheds skyld tjekket i halsen, men der var ingen tegn på infektion, så nu træner vi bare på!"

13. december

Ronaldo Hastrup starter i rutineløb onsdag d. 14. december!

Næste løbsdag på Royal Canin Arena er onsdag d. 14. december. Træningsarbejdet med Ronaldo Hastrup er gået så tilfredsstillende, at Frantz Praëm sætter sig op bag sin øjesten i et rutineløb efter onsdagens løb - forventet starttidspunkt er kl. 17.40. Ronaldo Hastrup har trukket spor 1, så det er optimale forudsætninger for hesten.

7. december

Salget af andele stopper ved årsskiftet - "Gi' en andel i julegave"!

Selv om målet med 450 andele for længst er nået, rummer vedtægterne mulighed for, at der sælges op til 500 andele. Status er 463 solgte andele, men det er besluttet at salget af andele stopper ved årsskiftet, så det er ved at være sidste chance.

Årets julegaveidé - få en andel i Danmarkshesten Fyen
Køb en af de sidste andele og få lavet et flot gavebevis ved henvendelse til banens kontor på 66 17 17 22 eller per email: fvb@trav.dk

I øvrigt så er Ronaldo Hastrup i fuld gang med træningen, og den mærker intet til skaden i benet. Det er således realistisk, at vi inden længe igen ser hesten i aktion på travbanen. Følg med her på hjemmesiden eller på hestens egen facebookside "Danmarkshesten Fyen".

 

15. november

Ronaldo Hastrup - helt frisk igen

Mandag den 14. november indløb en herlig besked: Dyrlægen har nu erklæret Ronaldo Hastrup helt frisk. Træner Frantz Praëm har allerede for alvor genoptaget træningen af vor øjesten.

11. november

Ronaldo Hastrup - en glad dreng

Det var en glad dreng, der sidste torsdag sprang rundt i sin vante fold på Frantz Praëms træningscamp. Ronaldo Hastrup var dog allerede i højt humør onsdag, da Frantz Praëm fik ham tilbage fra dyrlægen og han kom hjem til den boks, han kender så godt. Hos dyrlægen havde de sidste scanninger og røntgenbilleder efter det spark, hesten havde fået i folden, vist, at infektionen ikke havde gjort skade på knoglen, og det betyder, at operationsspøgelset er manet i jorden for denne gang.

Ronaldo er dog stadig lidt halt, for det har været et kanon-hårdt slag, han har fået. Haltheden er dog ikke så graverende nu, som da det hele startede, vurderer dyrlægen. De næste par uger skal kæledæggen gå og hygge sig på gården og trække lidt frisk luft i folden. Så skal han gennemgås af dyrlægen igen. Når Ronaldo er haltfri, kan han begynde genoptræningen. Det går altså fremad, selv om det går langsomt. Som træneren siger: "Nu må vi tage det her på hestens præmisser, og han skal være helt skadesfri, før vi kan begynde at give ham intensiv træning. Det mest opløftende er, at han trods haltheden er så glad, som han er, så på den konto er jeg også optimist. Men hvornår han bliver klar til start igen, er endnu uvist.”

18. oktober

Ronaldo Hastrup i behandling efter foldskade

Se dette link

http://www.travoggalop.dk/nyheder/danmarkshest-i-behandling.aspx

3. oktober

Rerefat fra Stiftende Generalforsamling

 

Vedtægter for "Danmarkshesten Fyen"

 

Se budget her:

1. oktober 2011 – Allan Loft

 

26. september

Ronaldo Hastrup træner så småt igen

Ronaldo Hastrup er nu ved at vænne sig til sin nye "tilværelse" som vallak, og umiddelbart er det lille indgreb vel overstået.
- Han er nu begyndt at motionstræne, og går for vogn herhjemme på min gård en lille times tid fire gange i ugen. Han er ved at få glansen tilbage i øjnene, så det går fremad dag for dag. Dyrlægen er da også indtil videre tilfreds med ham, selv om hesten er et stykke fra den udgave, vi i sommer sendte ud i prøveløb. Så der går nok noget tid, inden vi kan begynde at starte ham igen", fortæller træner Frantz Praëm, der nu vil lade en anden dyrlæge, nemlig Tove Due tilse hesten.Tove Due er specialist i heste og anvender hovedsagelig akupunktur og osteopati, som er en mild form for kiropraktik.

12. september

Ronaldo Hastrup er blevet vallak

Efter sin seneste start fredag d. 2. september, hvor Ronaldo Hastrup galopperede i første sving og siden sluttede som nummer 6 i løbet, har hesten i sidste uge været til en gennemgribende undersøgelse hos dyrlæge. Han er gennemgået på kryds og tværs, og dyrlægen har ikke kunnet finde noget at anmærke rent fysisk, hverken hvad angår ømheder eller infektioner. Imidlertid pegede dyrlægen på, at den stress, som Ronaldo Hastrup har udvist i løbssammenhæng, kan hænge sammen med hans status som hingst.
Dyrlægen indstillede til træner Frantz Praëm at lade Ronaldo Hastrup kastrere, og træneren har efter også at have vendt spørgsmålet med kusken Birger Jørgensen, der bakkede op om dyrlægens synspunkt, valgt at følge indstillingen. Ronaldo Hastrup blev for få dage siden kastreret og er således nu vallak. Indgrebet betyder, at hesten ikke kan bringes til start før der er gået et stykke tid. Den skal jo blandt andet lige vænne sig til sin nye tilstand.

- Det er kun i Frankrig, at der er visse løb, hvor vallakker ikke kan deltage. Og så bliver Ronaldo Hastrup nu aldrig avlshingst, men ellers vil der ingen forskel være i hesten løbskarriere på, om den er hingst eller vallak. Så vi håber, at vi snart får en mere rolig hest, som i kommende løb kan vise de fartressourcer, som hesten har vist i træning, lyder det optimistisk fra træner Frantz Praëm.

2. september

Ronaldo Hastrup uplaceret efter stor galop

Efter en pause var Ronaldo Hastrup atter til start i aften på hjemmebanen i Odense. Birger Jørgensen tog Ronaldo Hastrup roligt fra start. Midt i første svinget kører en af konkurrenterne i inderbanen over en af de hvide plasticpæle, der er placeret ved inderkredsen, og det giver et smæld, som gjorde Ronaldo bange, og så fejlede han. Han havde vat i ørerne, men han hørte alligevel smældet. Desværre satte Ronaldo Hastrup ca. 60 meter til ved galoppen, og selv om han nåede op til feltet igen, var han uden chance for at blande sig i løbet.
- Birger Jørgensen var dog ikke helt tilfreds med Ronaldos afslutning, så måske sidder der stadig lidt virus i ham. Derfor vil jeg lade dyrlægen tjekke ham igennem på mandag, forklarede Ronaldo Hastrups træner Frantz Praëm efter løbet.

30. august

Ronaldo Hastrup starter på fredag d. 2. september

Efter en pause siden Ronaldo Hastrup’s debut 22. juli, så er hesten atter klar til start. Det sker på fredag d. 2. september i dagens 8. løb, som køres ca. 20.45.

Træner Frantz Praëm har følgende kommentar:
- De sidste blodprøver var fine, så Ronaldo Hastrup har overstået den vækstperiode, han var inde i, og halsproblemerne skulle den også være kureret for. Hændelsen i hestens debut, hvor den kom til delvist at lukke af for luftvejene, har påvirket hesten lidt psykisk, og den virker derfor lidt mere stresset end tidligere. Nu drejer det sig om, at hesten skal ud og have en god oplevelse i dens næste start, og vi prøver med lidt udstyrsændringer, så hesten forhåbentlig ikke ”kvæler sig” igen, som det hedder i fagsproget.

Vi sætter derfor ikke forventninger alt for højt, og startspor 5 i snorestart er jo ikke den bedste udgangsposition. Jeg forventer, at Birger Jørgensen tager hesten roligt fra start, men træningen har vist, at Ronaldo Hastrup har masser af fart, så nu må vi se, hvad det kan blive til.

21. august

Richard Møller Nielsen fik andel nr. 450

Fredag d. 19. august var tidligere landstræner Richard Møller Nielsen på Royal Canin Arena for at holde foredrag for Væddeløbsbanes Erhvervsklub. I godt en times tid var den tidligere europamester i hopla og førte med masser af humor og anekdoter sine tilhørere gennem sin karriere i fodboldens tegn med hovedvægten lagt på de glade dage omkring EM-triumfen i 1992.

Richard Møller Nielsen var efter EM-triumfen over Tyskland i 1992 blevet hesteejer af travhesten To-Nul June sammen med hele EM-truppen, og nu kan han igen tillade at kalde sig hesteejer. Fredag fyldte han nemlig 74 år, og som kvittering for sit blændende foredrag fik han overrakt andelsbevis nr. 450 i den fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup. Målet med at sægle 450 andele er hermed nået, men iflg. vedtægterne må der sælges op til max. 500 andele. Så salget af andele fortsætter lidt endnu. 

Richard Møller Nielsen får overrakt andel nr. 450

18. august

Andelsbeviser / fordelskort samt 10 fribilletter kan afhentes på banens kontor fra løbsdagen fredag d. 19. august.

12. august

Ronaldo Hastrup er blevet medicineret for sine halsproblemer, som den nu skulle være kureret for. Efterfølgende viste blodprøver, at hesten var inde i en vækstperiode, så den har været på landet det sidste stykke tid og hygget sig lidt. I starten af næste uge vil der blive taget nye blodprøver, og afhængig af hvad de viser, vil træner Frantz Praëm udarbejde de fremtidige planer for hesten med henblik på næste start. 

29. juli 2011

Stiftende generalforsamling - sæt kryds i kalenderen torsdag den 15. september kl. 19.00. Generalforsamlingen afholdes i banens restaurant, og der vil senere komme indkaldelse til alle andelshavere.

26. juli 2011

Den fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup fældet af bronkitis

Så har Ronaldo Hastrup haft besøg af Dyrlæge Lars Nielsen fra Højgård Hestehospital. Og han har fundet årsagen til, at Ronaldo Hastrup ikke havde kræfter til at slutte af i sit debutløb i fredags.
- Efter endoskopisk undersøgelse af Danmarkshestens hals og bronkier, har dyrlægen konstateret bronkitis forårsaget af en kraftig infektion. Det fortæller hestens træner Frantz Praëm her mandagen efter.
- Ronaldo Hastrup er kommet på medicin. Dyrlægen vil de næste tre dage – dvs. tirsdag, onsdag og torsdag - besøge 'øjestenen'. Dyrlægen giver ham den relevante bakteriedræbende medicin direkte ind i blodet. Tilmed skal Ronaldo Hastrup have slimløsende medicin to gange dagligt over en periode på i alt syv dage, føjer den fynske træner til. Han beretter videre:
- Dyrlægen har givet grønt lys for, at hesten må træne roligt og fornuftigt, mens behandlingen står på. Dyrlægen vil så tjekke hestens hals, når medicinbehandlingen er afsluttet, og så skulle vi gerne være klar til start igen.
- Ronaldo Hastrup vil de næste 14 dage stå på banen i min træningsstald dér. Hvis nogen andelshavere skulle få lyst til at komme forbi og ønske god bedring, skal de være hjertelig velkomne, slutter Frantz Praëm.

22. juli

Ronaldo Hastrup blev træt i sin debut

Ronaldo Hastrup som første hest i andet spor i debuten 22. juli

Det så længe lovende ud for Ronaldo Hastrup i hestens debut på Royal Canin Arena. Knud Mønster tog hesten roligt fra start, men søgte snart frem i ryg på den førende staldkammerat Roxy Laser. Efter en omgang valgte Mønster at sende Ronaldo Hastrup frem udvendigt på Roxy Laser, og på sidste langside trak de to heste væk fra de øvrige. Medens Rozy Laser holdt farten helt ind i mål til en sikker sejr, blev Ronaldo Hastrup meget træt med 250m igen, og hesten blev passeret af flere konkurrenter ned gennem opløbet og sluttede som sjette.
- Det er helt sikkert, at hesten er syg på en eller anden måde, og man kunne høre den rallede i halsen, lød det fra en skuffet træner Frantz Praëm efter løbet. Enten har den fået en halsinfektion eller også har den kvalt sig. Den fik i hvert fald ikke luft på de sidste meter, og nu må vi se, hvad dyrlæger siger på mandag. Forhåbentlig bliver hesten snart frisk igen, men hvornår dens næste start bliver, vides ikke endnu. 

18. juli

Ronaldo Hastrup klar til debut

Ronaldo Hastrup udvendigt på Razia på Familiedagen

Ronaldo Hastrup udvendigt på Razia på Familiedagen.

På fredag d. 22. juli sker så det, som alle anpartshavere har set frem til med stor spænding - Ronaldo Hastrup debuterer. Det sker i dagens 3. løb om Deloittes Ærespræmie med start ca. 19.10. Hesten har med startspor 4 fået en god udgangsposition, og det bliver med Skive-træner Knud Mønster ved linerne, da Birger Jørgensen er optaget af storløb på den svenske bane Axevalla.
På Familiedagen i lørdags var Ronaldo Hastrup ude i et opvisningsløb sammen med staldkammeraten Razia. Det var første gang hesten så startvognen, og samtidig havde træner Frantz Praëm eksperimenteret lidt med skoningen ved at pille hestens bagsko af. Det betød desværre galop kort efter start, men efterfølgende gik Ronaldo Hastrup ganske fint uden at blive presset med kun 6 dage til debuten. Når det går løs fredag, så får hesten atter bagsko på, og så håber vi alle, at den fynske Danmarkshest får en fin debut. I programmet er hesten tippet som vinder efter dens flotte prøveløb, og det kunne da være fantastisk, om karrieren blev indledt med en sejr, men mindre kan også gøre det. Bare hesten gør en god figur, så er træneren tilfreds, og han ser staldens anden deltager Roxy Laser og Ronja Speed som de to værste konkurrenter. Men det er 10 urutinerede heste, der stiller til start, så alt kan ske.

 

6. juli 2011

Ronaldo Hastrup godkendt i tiden 1.20,6

Så er Danmarkshesten klar til at påbegynde karrieren på væddeløbsbanerne, efter at hesten leverede en særdeles godkendt præstation i dagens prøveløb på Royal Canin Arena, hvor den blev godkendt i den fornemme tid 1.20,6.
Ronaldo Hastrup blev taget roligt fra start, og efter en omgang sendte verdensmester Birger Jørgensen hesten frem bag den førende hest Kansas. De to heste fjernede sig langt fra det øvrige felt, og selv om Birger Jørgensen trak Ronaldo Hastrup ud i andet spor ned gennem opløbet, så kunne den trods alt ikke gå forbi den tidligere hurtigklassetraver Kansas. Men Danmarkshesten så blændende ud og travede perfekt hele vejen, og helt forståeligt udløste det dagens største bifald fra de mange tilskuere, hvoraf der var mange af de nuværende omkring 350 anpartshavere i Danmarkshesten. Mon ikke de sidste omkring 100 anparter vil gå som varmt brød efter den flotte præstation i prøveløbet.
Nu er det bare at se frem til debuten, som forventes at blive en start på Royal Canin Arena fredag d. 22. juli. Inden da skal Ronaldo Hastrup ud i et opvisningsløb på den forestående Familiedag på Royal Canin Arena lørdag d. 16. juli. 

30. juni 2011

Ronaldo Hastrup starter i prøveløb 6. juli.

Efter en række særdeles tilfredsstillende træningsarbejder mener træner Frantz Praëm, at Ronaldo Hastrup er klar til at skulle starte i prøveløb.
På næste løbsdag onsdag d. 6. juli er hesten derfor meldt i prøveløbet, som vil blive afviklet ca. kl. 17.40 - umiddelbart efter de 8 travløb, som er på programmet på denne Nordiske dag.
Planerne for den kommende tid er således lagt. Hvis Ronaldo Hastrup som forventet bliver godkendt i prøveløbet onsdag d. 6. juli, så vil næste optræden blive på Familiedagen lørdag d. 16. juli. Her sætter verdensmester Birger Jørgensen sig atter i sulkyen, når Ronaldo Hastrup skal ud bag startvognen i et Opvisningsløb.
Den 22. juli er der atter Fyns Fredag på Royal Canin Arena, og her er det så planen, at Ronaldo Hastrup skal starte i et af dagens løb. Debuten er naturligvis betinget af, at prøveløbet og de andre forberedelser forløber tilfredsstillende og at hesten i øvrigt fortsat holder sig frisk og rask. Så der bliver rig mulighed for alle de på nuværende tidspunkt omkring 350 anpartshavere at se Den Fynske Danmarkshest i aktion i de kommende uger.

27. juni 2011

Endnu en sponsor til Den Fynske Danmarkshest

Så har endnu en sponsor meldt sig under fanerne.
Beslagsmed Erik Ditlevsen, Ejby, er fremover sponsor for skoning af Ronaldo Hastrup.
Stor tak til Erik Ditlevsen for at stillle sin ekspertise og arbejdskraft til rådighed.

22. juni 2011

Danmarkshesten i Fyens Stiftstidende

I Fyens Stiftstidendes dækning fra Familiedagen 18. juni indgik en historie om Danmarkshesten på Fyn. Læs den her:

22. juni 2011 

TV fra Familiedagen lørdag d. 18. juni

TV optagelserne fra Familiedagen i lørdags er nu blevet vist på TV2 Fyn. I Magasinprogrammet "Waders og Laksko" blev det til et indslag på 7 min., som varer fra 2.30 til 9.30 i udsendelsen. En del af indslaget handler om Den Fynske Danmarkshest. Se det her. http://www.tv2fyn.dk/article/3 06589?autoplay=1&video_id=42043

18. juni 2011

Ronaldo Hastrup på TV2 Fyn

Under Familiedagen lørdag d. 18. juni blev Ronaldo Hastrup præsenteret for sine ejere og det øvrige publikum. Den blev en fremragende præsentation først i padocken, dernæst på galopbanen og til sidst ned igennem opløbet, og TV2 Fyn var også på plads med optagelser til magasinprogrammet "Waders og Laksko". Programmet sendes på TV2 Fyn Plus mandag d. 20. juni kl. 20.00 og igen på selve TV2 Fyn tirsdag d. 21. juni kl. 11.00. Udsendelse kan også ses på www.tv2fyn.dk når den har været vist på TV. 

14. juni 2011

Ronaldo Hastrup præsenteret på Det Fynske Dyrskue

Royal Canin Arena havde et indslag på 20 minutter under det store aftenshow på Det Fynske Dyrskue. Her blev der fortalt om aktiviteterne på banen understøtte af ponytraveren Fernando med Daniel Bang,montéhesten Lina Laser med Christel Laursen, traveren Coco L.L. med Anne Laursen og sidste men ikke mindst Ronaldo Hastrup.
Indslaget gav stor ros både fra arrangørerne og blandt publikum, så der blev gjort god reklame både for Væddeløbsbanen og Danmarkshesten.
Her et par billeder af Ronaldo Hastrup.

29. maj 2011

Nye sponsorer til Danmarkshesten

Så har Ronaldo Hastrup fået et par sponsorer til dækning af nogle af de faste omkostninger.
Hestens livs- og sygeforsikring er venligst sponseret af:

Concordia Forsikring 

...og øvrige sundhedsudgifter til dyrlægebesøg, som ikke er dækket af ovennævnte forsikring er venligst sponseret og bliver foretaget af:

Højgård Hestehospital 

19. maj 2011

Så er den fynske Danmarkshest købt - se link: http://www.travoggalop.dk/nyheder/arkiv/nyhedsarkiv-2011/uge-20/ronaldo-hastrup,-fyns-danmarkshest.aspx 

Ronaldo Hastrup - Den fynske Danmarkshest

5/5-2011

Nyhedsbrev

15/3-2011
Superliga direktør med i Fyns Danmarkshest!

Superligaens eneste kvindelige direktør Birgit Aaby er med i Fyns Danmarkshest. Birgit, som har været med i fodbold gennem mange år, er for nylig tiltrådt som administrerende direktør i Superligaklubben Lyngby. Birgit driver desuden et stort rengøringsfirma, og har et wellnesshotel. Travsportsinteressen har hun gennem sin fader, der for år tilbage var hesteejer på Skive Trav.

4/3-2011

Nyhedsbrev

 

1/3-2011
Ny fordel til anpartshavere: Rabat på ferie på Bornholm

 

25/2-2011 Gruppen bag Danmarkshesten på Fyn


 

25/2-2011

Køb din anpart i Danmarkshesten på Fyn inden den 1. marts 2011 og deltag i Double-up lodtrækningen.

Blandt nytegnede anparter, udtrækker vi 2 som får to anparter i stedet for én.

 

 

 

16/2-2011: 

Remember Bork

Holdet bag "Danmarkshesten på Fyn", har fra første færd haft et anmærkningsfrit dyrlægetjek som vigtigt kriterie i valg af hest til anpartsstalden.

Og det var da også med meget store forventninger, at den karismatiske hoppe Remember Bork skulle bestå denne prøve. Hoppen, havde træner Frantz Praëm, dygtigt luret som et rigtigt godt papir og med en fantastisk opbakning til projektet fra Stutteri Bork, tegnede resten til ren formalitet. 

Desværre konstaterede dylrægen at der var behandlingskrævende ømheder i hoppens ben, som i bedste fald kan forsinke en væddeløbsstart i nogle måneder, og derfor må søgelyset nu rettes mod en anden startklar kandidat. 

Tak til Stutteri Bork. 

Royal Canin Albani
Copyright © 2007 · Fyens Væddeløbsbane A/S · All Rights Reserved · Website by Ecreo webbureau