Kalender

31. maj 2013 kl. 17.30
Fynsk Fredag - Karl K. Pe...

19. juni 2013 kl. 15.00
Golden Cup - Ørbæk Mark...

29. juni 2013
Rekrutteringsdag

12. juli 2013 kl. 17.30
Fynsk Fredag - Mogens Kri...

Danmarkshesten // Nyheder

Nyheder om Danmarkshesten

14. maj 2013

Andenplads - tæt på vinderen

Det blev ligeved og næsten for Ronaldo Hastrup ved starten i fredags på hjemmebanen. til sin Facebook side har hesten følgende kommentarer:

Jeg snuppede fredag aften på Fyens Væddeløbsbane en andenpladsen til 3.750 kr. efter en godkendt indsats. Ja en strålende indsats, siger min kusk og min træner samstemmende. Jeg løb faktisk til at begynde med i bagfeltet med ekvipager på begge sider, men klarede det uden problemer. På sidste langside fik jeg en ryg at gå på i tredje spor, og så måtte jeg selv angribe midt i sidste sving. Jeg løb så hurtigt, at benene gik som små trommestikker, og op mod mål troede jeg lige, jeg kunne snuppe førstepladsen, men min navnebror Ronaldo Pape, der lå indvendigt for mig, var sej og holdt lige sin mulespids foran mig, og det var ikke meget, der skilte os ad på selve målstregen. Birger Jørgensen sagde, at han gerne havde set Forsing, der travede foran mig i tredje spor sidste sving rundt, bare havde holdt ca. 100 m længere, inden den viste træthedstegn, for så havde jeg først skullet angribe ind på det sidste lige stykke, og derved var billedet måske vendt til min fordel. Men det får vi jo aldrig svar på – cadeau til Ronaldo Pape, der også gjorde en stærk indsats. Nu sigter vi mod start igen den sidste fredag i maj i Odense, hvor der skulle være et løb til mig

 

6. maj 2013

Næste start er på hjemmebanen i Odense

Ronaldo Hastrup har udtalt følgende til sin Facebook-side op til næste start fredag d. 10. maj.

"På fredag d. 10. maj er så løb på Fyens Væddeløbsbane, og jeg og Birger Jørgensen skal igen på banen. Vi skal nemlig ud i det 4. løb, der går over 1640 m autostart. Vi går til start med program nummer 10 – og det vil sige startplads yderst i anden række bag bilen. Jeg møder ni frygtindgydende konkurrenter, men hvis jeg arter mig vel, så kan jeg måske hente nogle gode penge – jeg skal gøre mit bedste. Jeg skal jo uden om mange heste, men det er nok en god ide, hvis jeg kan gemme speedrykket til der mangler 500 m, hvis jeg skulle komme til at sidde sidste udvendig. Men det er helt op til kusken at lægge taktikken, jeg skal nok yde mit bedste.

Fredagen ligger mellem Kristi Himmelfartsdag og weekenden, der byder på topsport fra Oslo Grand Prix, så hvad kunne ikke være bedre end at snuppe en hyggelig fredag aften på banen ved Odense og lade op til de store sportslige perler ved at komme ud at heppe lidt på mig og Birger?"

 

6. maj 2013

Referat fra Generalforsamlingen

Referat fra generalforsamling 10. april 2013-

Ad. 1. Velkomst

Formanden Lars Dreyer bød velkommen.

Ad. 2. Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog Ole Møller, der blev valgt med applaus uden modkandidat.

Ad. 3. Formandens beretning

Lars Dreyer fortalte om hestens meritter, der består af en del placeringer, men også den første sejr i karrieren, hvor hesten i Skive den 27. februar 2013 på overbevisende sæt vandt sit løb. (Løbet hørte til den løbsdag, der oprindeligt var planlagt i Odense, men grundet baneforholdene blev flyttet til Skive). Forinden havde Ronaldo Hastrup været igennem en skadesperiode, hvor den blev behandlet i et forknæ. Nu starter hesten på igen, og den har gået gode løb til sekundære placeringer, så der ses med fortrøstning på fremtiden.

Ronaldo Hastrups træner Frantz Praëm bistod formandens beretning med blandt andet at fortælle om vanskelighederne med Ronaldos psyke, hvor hesten i løbssammenhæng, især lige før starten, har haft en tendens til at stresse alt for meget op. Frantz gjorde meget ud af at give hesten en rutinepræget hverdag og også finde faste rutiner på løbsdagen, hvor hesten blev holdt lidt væk fra hurlumhejet i forbindelse med løbene så længe som muligt, og tilsyneladende har det en beroligende effekt på hesten.

Ad. 4. Regnskab og Budget

Fremlagt af formanden og godkendt uden bemærkninger.

Ad. 5. Vedtægtsændringsforslag

Bestyrelsen foreslog:

§ 4.3’s nuværende ordlyd ændres til: ”Foreningens medlemmer kan dog efter

generalforsamlingsvedtagelse med mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer

vedtage, at hesten ikke sælges efter de planlagte to år. Se pkt. 5.6.”

Forslaget blev vedtaget med enstemmighed.

Ad 6. Forslag om fortsættelse ud over 2- års perioden i h t § 4.3.

Bestyrelsen foreslog:

Foreningen fortsætter med Ronaldo Hastrup så længe, der er penge på kontoen.

Når kontoen er tom sælges hesten, og et evt. provenu videreføres til en ny fynsk

dk hest. Er en sådan ikke etableret inden 12 måneder fra ophørsdagen for den

nuværende fynske danmarkshest, videreføres provenuet til ungdomsarbejdet på

Fyen, nærmere bestemt et rejselegat til et medlem af den fynske

ponytravforening.

Generalforsamlingen kunne tilslutte sig forslaget, men samtidig blev det henstillet til bestyrelsen at arbejde med at finde et koncept, så projektet med en hest i foreningsregi i en eller anden form kunne fortsætte.

Bestyrelsen tog denne henstilling til sig og lovede, at udarbejde forslag hertil, som kunne forelægges medlemskredsen lige efter sommerferien.

Ad 7. Valg til bestyrelse

På valg: Lars Dreyer, Susan Pedersen, Ole Petter, Jørgen Andersen. (Sidste medlem

udpeges af banen).

Alle undtagen Ole Petter (private årsager) var velvillige til genvalg og blev valgt med applaus uden modkandidater. Som nyt medlem i stedet for Ole Petter blev foreslået Ole Møller, der enstemmigt med applaus modtog valget.

Ad 8. Eventuelt

Intet at bemærke. Herefter gik man over til udlodning af 10 fotos fra Ronaldo Hastrups sejr i Skive 27/2 ’13.

Formand Lars Dreyer interviewer træner Frantz Praëm omkring fremtiden for Ronald Hastrup under generalforsamlingen.

 

14. april 2013

Ingen galop og i pengene

Ronaldo Hastrup har udtalt følgende til sin Facebook side:

Løbsspeaker, kusk, træner, diverse eksperter og mange andre travtosser roste mig helt vildt efter lørdag aftenens indsats på Lunden under Saturday Night Racing. Jeg kom godt med fra spor 9 og fik en placering i bagfeltet i udvendig position. Og jeg galopperede naturligvis ikke i første sving, og heller ikke senere :-) Jeg holdt mig pænt i trav og holdt min udvendige position. Da der manglede ca. 800 m sendte Birger Jørgensen mig frem via tredje spor, hvor jeg var den, der først angreb. Jeg gik rigtigt stærkt på staldsiden og rundt sidstesving. Og da vi svingede ind på opløbet, lå jeg i føring. Desværre ebbede kræfterne lidt ud til slut, og fire heste løb forbi mig. Jeg gaflede dog løbets femtepræmie på en tudse. Vinderen Remus Tiki er en rigtig fin traver, der er mange klasser bedre end de penge, den har tjent. Han fik dog en dårlig start, og jeg trak ham faktisk frem til angreb i opløbet – Remus Tiki lukrerede altså på at ligge i ryg på mig.

Med den her start in mente, min gode afslutning og den relative ro, jeg omgav mig med, det taler for, at jeg nok skal kunne klare mig i de næste måneder – jeg skal bare blive ved med at følge det spor, jeg er slået ind på. Min træner er rigtig god til at finde måder, hvorpå jeg lige op til løbets start kan slappe mest mulig af. Vindertiden blev omkring 1.15,9 – jeg kom godt en halv snes meter efter i 1.16,5. Men den speed, jeg afslørede over de sidste 800 m, den fik mange lovord med sig.

 

11. april 2013

Ronaldo Hastrup til "Saturday Night Racing" i Charlottenlund

Ronaldo Hastrup har udtalt følgende til sin Facebook side:

Hvis jeg på lørdag under Saturday Night Race på Charlottenlund travbane skulle komme først over stregen, kommer jeg nok ikke sovende til det. For over de 2000 m med autostart møder jeg simpelt hen knaldhård modstand - først og fremmest karakteriseret ved navne som Steen Juuls Roscoe Rold, Nicolai Andersens Remus Tiki og Ken Ecces Ængens Zeus. Så jeg tror min træner håber på en god og fejlfri indsats fra min side, og så vil en præmie i sig selv være en gevinst oveni. Men jeg og Frantz har selvfølgelig ikke givet op på forhånd. Oplægget er startplads inderst i anden række, og det taktiske skal Birger Jørgensen sørge for - han er nemlig igen min chauffør.
Der er nordisk spil til alle puljer, idet såvel svenskere som nordmænd udfordrer danskerne i totalisatoren. Jeg skal ud i 7. løb.

3. april 2013

Galop for Ronaldo Hastrup i Billund

Starten i Billund i dag blev ingen succes. Hesten fik et roligt løb undervejs bagerst i feltet, og den lå godt placeret på sidste langside i tredje par udvendigt. Ved indgangen til opløbssvinget lagde Ronaldo Hastrup an til angreb, men det endte desværre i galop, og så var den dag ødelagt. Hesten er umiddelbart fit for fight, så den starter formentlig inden længe igen, når der er et passende løb til den.

 

2. april 2013

Billund igen

Vores Danmarkshest er atter klar til start, og hesten udtaler følgende til sin Facebook side:

”Onsdag eftermiddag den 3. april gælder det så næste start for mit vedkommende. Det er sådan en Golden Cup eftermiddag med masser af spil fra hele Skandinavien.

Jeg skal ud i 5. løb over 2500 m autostart med spor 7, og det er første gang jeg skal ud over så lang en distance. Det er et såkaldt amerikanerløb, så dem inden for mig har tjent mindre end mig. Uden for mig har jeg den deltager, Birger Jørgensen for længe siden har lovet at køre den dag, så min chauffør denne gang bliver brormand Johnny Jørgensen.

Der er kun 8 deltagere i løbet. Jeg håber ikke, starten bliver trukket i langdrag som senest, så skulle mine kræfter nok række til denne lidt længere distance. Det bliver sjovt at prøve. Der er 12.500 kr. i førstepræmie og således også relativt gode præmiestørrelser til de efterfølgende i indløbsrækken.”

 

24. marts 2013

Ronaldo Hastrup mødte overmagten i Billund

Som ventet var der nogle af konkurrenterne, der var lidt for gode, da Ronaldo Hastrup var til start lørdag aften i Billund. Trods en fin rejse undervejs og forsøg på angreb i opløbet, så måtte hesten nøjes med femteplads, som indbragte "en tudse" til præmiekontoen. Tiden 1.15,8/1900m var godkendt, og her er hestens egen kommentar fra Facebook:

"Så fik jeg prøvet det: at løbe Saturday Night Racing - det var der nemlig debut for i Billund denne lørdag aften.
Jeg fik gaflet femtepladsen til en værdi af en tudse. Det så ellers længe rigtigt lovende ud, idet jeg lå i en god udvendig ryg og kunne angribe ind på det sidste lige stykke af opløbet. Jeg kom i et godt skub, men så ebbede det lidt ud for mig de sidste 50-100 m. Kusken og træneren mente, at jeg ikke havde godt af den lange tid, der gik fra der oprindeligt blev kaldt til start, og så til starten reelt gik, fordi en konkurrent i mellemtiden havde fået seletøjsuheld og skulle have dette udbedret ude på staldterrænnet. I denne ventetid slap min tålmodighed op, og jeg hvæste og prustede rigtigt meget - kom dog så i gang, tænkte jeg hele tiden.
Undervejs var tempoet opskruet, og det passer mig jo ellers godt.
I første sving var der lidt tumult, da to konkurrenter kom i lidt karambolage, og da flyttede kusken mig et spor ud for at undgå disse, men de klarede sig ud af det ,og jeg kunne godt have holdt indersporet uden at blive sinket. Kusken funderede siden over, om han skulle været blevet indvendigt - i så fald havde jeg måske været en placering eller to længere fremme til slut - men det er jo sådan noget, der hænder undervejs - på brøkdele af sekunder skal man beslutte sig, om man vil gå ud eller blive inde.
Min form er stadig god, siger træneren, og nu vil han lige se, hvordan jeg har taget løbet i dag, før han sætter sig ned og gennemgår løbspropositionerne for de næste uger for at finde et egnet løb til mig.
Stemningen på Billund Trav var ellers god og lystig, og der blev også spillet lystigt, så jeg tror, banens ledelse var tilfreds med tiltaget med aftenløb lørdag. I næste uge er det så min hjemmebane i Odense, som arrangerer "Saturnight Night Racing", hvor der er finale i DM for Travtrænere. Og da der ikke var nogle af spillerne, der kunne finde de 6 rigtige i V65-spillet, så er der overført en gigantisk jackpot på godt 500.000 til løbene Påskelørdag i Odense. Det betyder, at der bliver utvivlsomt vil være mere end 1 million kroner i V65-puljen!!!"
  

21. marts 2013

Ronaldo Hastrup starter lørdag aften i Billund

Som noget nyt prøver man med aftenløb lørdag aften, og som den første af 7 lørdage i år lægger Billund for d. 23. marts.

Ronaldo Hastrup er klar til start´og har trukket det gode startspor 1 i 8. løb - V65-afslutningen. Der er en 2-3 konkurrenter, som på papiret ser svære ud at besejre, men måske bringer startspor 1 lykke, som det gjorde ved sejren i Skive.

Til sin Facebookside har hesten udtalt følgende:


På lørdag er der trav i Billund med start af dagens første løb omkring kl. 17.30. Jeg skal ud i aftenens 8. løb. og så er vi nok henne ved knap ottetiden. Mit løb er sidste afdeling af denne aftens V65-omgang, hvor der er spil fra både Sverige og Norge med deraf følgende store gevinstpuljer. Jeg har trukket startspor 1 blandt de 12 deltagere bag bilen. Distancen er 1900 m, og det er Birger Jørgensen, der skal styre mig rundt. Jeg skal styre mine nerver, så godt jeg kan - og jeg skal forsøge at gøre mit bedste, så må vi se, hvad der sker. Frantz siger, at jeg bestemt ikke er uden chance i det løb, men at han også godt ved, at der er gode konkurrenter imod, så han er glad, hvis bare jeg havner i pengene.
Der er 10.000 rare danske kroner til vindende hests ejer. Og dagen er et nyt tiltag i Danmark. Det er ikke ret ofte, der er trav i Danmark en lørdag aften. Men det sker altså de to kommende lørdage. Lørdagen efter - Påskelørdag - er det nemlig på Fyn i forbindelse med DM for travtrænere. Der er spil i nordisk pulje, så der kan være gode penge at tjene i totalisatoren.
Jeg minder jer i øvrigt om, at onsdag den 10. april er der igen løb på Fyens Væddeløbsbane. Efter løbene er der generalforsamling i foreningen Danmarkshesten Fyen Amba - husk det! Om jeg kommer til start den dag, er det for tidligt at sige noget om endnu.

 

7. marts 2013

Ronaldos uplaceret efter galop i Charlottenlund

Desværre fik Ronaldo Hastrup en galop på tidligt i løbet, og selv om den gik fremragende efterfølgende, endte hesten lige uden for præmierækken.

Til sin Facebook-side har hesten selv udtalt følgende:


 Ærgerligt! F… H….! Hvor ærgerligt! På Lunden i eftermiddags, da fik jeg en fejl på ved udgangen af første sving. Min kusk Knud Mønster fik mig dog sat i trav igen, og så jagted jeg feltet og var snart oppe i en udvendig ryg bagest i feltet. Her angreb jeg ude i sporene med en god halvbane igen, og jeg fuldførte i god fart og havnede lige uden for pengepræmierne.

Fejlen kom nok, fordi jeg havnede blandt mange heste. Der var heste både indvendigt og udvendigt og foran for mig, og nogle af kuskene hyssede højlydt på deres heste, og det gjorde mig anspændt, og så blev mit trav alt for kort, fordi jeg blev så krampagtig, og så kunne jeg ikke holde travkadencen. Jeg må se, om jeg ikke kan holde hovedet koldt, når der sker meget omkring mig i løbene. Det har jeg altså lidt svært ved. Men jeg må arbejde på det.

Træneren sagde efter løbet om mig: ”Ronaldo gik fantastisk efter en ærgerlig fejl. Formen er helt hvor den skal være!”

Nu tager jeg en løbspause på et par uger. Så finder min træner en ny opgave til mig. Bare jeg så holder hovedet koldt, når vi kommer ud og musikken spiller og vognene triller!

 

5. marts 2013

Nyhedsbrev samt indkaldelse til Generalforsamling

Læs Nyhedsbrev via linket "Nyhedsbrev" ovenfor.

Den planlagte generalforsamling 27. februar blev som bekendt aflyst. Her følger ny indkaldelse:

Foreningen Danmarkshesten Fyen FMBA

Der indkaldes hermed til generalforsamling:

Onsdag den 10. april 2013 kl. 17.45 i Albani Upstairs.

Foreningen er vært ved en øl/vand per deltager.

Dagsorden:

  1. Velkomst
    1. ved formanden Lars Dreyer
  2. Valg af dirigent.
  3. Formandens beretning
    1. suppleret af hestens træner Frantz Praëm.
  4. Regnskab og Budget
  5. Vedtægtsændringsforslag
    1. Bestyrelsen foreslår:
      1. § 4.3’s nuværende ordlyd ændres til: ”Foreningens medlemmer kan dog efter generalforsamlingsvedtagelse med mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer vedtage, at hesten ikke sælges efter de planlagte to år. Se pkt. 5.6.”
  6. Forslag om fortsættelse ud over 2- års perioden i h t § 4.3.
    1. Bestyrelsenforeslår:
      1. Foreningen fortsætter med Ronaldo Hastrup så længe, der er penge på kontoen. Når kontoen er tom sælges hesten, og et evt. provenu videreføres til en ny fynsk dk hest. Er en sådan ikke etableret inden 12 måneder fra ophørsdagen for den nuværende fynske danmarkshest, videreføres provenuet til ungdomsarbejdet på Fyen, nærmere bestemt et rejselegat til et medlem af den fynske ponytravforening.
  7. Valg til bestyrelse
    1. På valg: Lars Dreyer, Susan Pedersen, Ole Petter, Jørgen Andersen. (Sidste medlem udpeges af banen).
  8. Eventuelt

 

4. marts 2013

Ronaldos næste opgave er i Charlottenlund på onsdag

Allerede nu på onsdag d. 6. marts skal Ronaldo Hastrup i ilden igen. Det sker på Charlottenlund Travbane i dagens 5. løb over distancen 2.000m med autostart. Startspor 7 er ikke den bedste udgangsposition, men ikke desto mindre er Ronaldo Hastrup og Birger Jørgensen tippet som vinder i baneprogrammet efter den flotte præstation i Skive forleden. Konkurrencen denne gang er dog skærpet væsentligt, så der er flere andre kapable modstandere, der vil tale med om sejren på onsdag.

 

28. februar 2013

Ronaldo og Birger på æresrunde

En MEGET stolt Ronaldo Hastrup, der nærmest knejser med nakken, og en MEGET glad og storsmilende Birger Jørgensen på æresrunde efter sejren i Skive onsdag.

 

27. februar 2013

Første sejr til Ronaldo Hastrup

Så kom den endelig!!! Efter 21 forgæves forsøg kom vores Danmarkshest Ronaldo Hastrup endelig først over stregen. Løbene denne onsdag skulle jo ellers have været afviklet her i Odense, men da tøvejret havde gjorde banen uegnet til væddeløb, blev de planlagte løb afviklet i Skive. I dagens sidste løb havde Ronaldo Hastrup trukket startspor 1, og Birger Jørgensen kørte lidt med fra start. Efter en position indledningsvis som tredje hest blev Ronaldo Hastrup midtvejs i løbet sendt frem udvendigt på den førende hest, og herfra kontrollerede Birger Jørgensen løbet. I sidste sving fik Ronaldo Hastrup marchordre, og den forsvandt væk fra konkurrenterne til en sikker sejr i vindertiden 1.17,9/2.140m og til et vinderodds på 7,08. Herligt med 10.000 kroner på præmiekontoen og et 1-tal i resultatrækken - det bliver forhåbentlig ikke det sidste.

»Jeg er meget glad over sejren, eftersom jeg har fået tudet ørene fulde op, at hesten ikke kunne eller ville vinde. Men i dag var der ikke noget utur, hesten fik det løb, som den ynder, fuld skrue hele vejen. Birger fik kørt frem på det helt rigtige tidspunkt, da farten så småt var ved at blive taget ud af løbet,« sagde Frantz Praëm efter sejren i Skive.

Der er med andre ord noget at arbejde videre med for hesten, som dermed fik karrierens første sejr efter 22 forsøg.

»Nu skal jeg lige tale med Birger, men jeg tror, at Ronaldo Hastrup starter allerede igen om en uge på Lunden velvidende, at det selvfølgelig er tæt på starten i dag. Men der er ikke så mange autostartsløb til ham, men det på Lunden passer,« sluttede træneren.

Se løbet her: http://www.dantoto.dk/layout/video.aspx?date=2013-02-27&track=od&race=7

 

26. februar 2013

Generalforsamlingen i Danmarkshesten Fyen er aflyst

I og med løbene onsdag den 27. februar er flyttet fra Royal Canin Arena til Skive Trav, har bestyrelsen for Danmarkshesten Fyen fundet det rigtigst at også aflyse generalforsamlingen.
Bestyrelsen går nu i tænkebox for at finde en ny dato for afviklingen af generalforsamlingen. Et hurtigt kig i løbsproporsitionerne for de næste måneder har ikke afsløret nogle oplagte løb, Ronaldo Hastrup kunne meldes i; det er blandt andet derfor at sagen lige skal overvejes nøjere, før ny dato for generalforsamlingen kan meldes ud.

 

14. februar 2013

Tilbud om spisning med rabat på Eventyrbuffet 27. februar

Næste løbsdag er onsdag d. 27. februar med start kl. 15.00, hvor der efter løbene afholdes generalforsamling i Albani Upstairs kl. 17.45.

Det forventes at Ronaldo Hastrup kommer til start på dagen, hvor vi samtidigt også siger goddag og velkommen til vores nye forpagter af restauranten Jeanette og Jørn Kyhn fra Eventyr Golf Restaurant.

Som et specielt tilbud kan alle medlemmer af Danmarkshesten Fyen under løbene (fra kl. 15.00 - ca. 17.00) købe dagens buffet til kr. 100,- (normalpris kr. 169,-).

Det forudsætter dog, at man bestiller plads i restauranten enten via kontoret på tlf. 66 17 17 22 eller pr. email på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  SENEST MANDAG D. 25/2 KL. 12.00.

Dagens lækre buffet fra Eventyr Golf Restauranter ser således ud:

EVENTYRBUFFET

Brud af varmrøget laks på salat med fennikel og æble vendt i dildvinagraitte

Unghaneterrin med vaniljesyltet tomat og basilikumcreme

Krydderstegt kalveculotte med let dijon sauce

Mørbradbøf med champignons a la creme

pommes rissolés

Rodfrugter bagt med chili og honning

Marineret salat

Ostefad med oliven

Lun brombærtærte med creme fraiche

Brød og smør

 

 

10. februar 2013

Indkaldelse til generalforsamling

Foreningen Danmarkshesten Fyen FMBA

Der indkaldes hermed til generalforsamling:

Onsdag den 27. februar 2013 kl. 17.45 i Albani Upstairs.

Foreningen er vært ved en øl eller vand.

Dagsorden:

  1. Velkomst
    1. ved formanden Lars Dreyer
  2. Valg af dirigent.
  3. Formandens beretning
    1. suppleret af hestens træner Frantz Praëm.
  4. Regnskab og Budget
  5. Vedtægtsændringsforslag
    1. Bestyrelsen foreslår:
      1. § 4.3’s nuværende ordlyd ændres til: ”Foreningens medlemmer kan dog efter generalforsamlingsvedtagelse med mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer vedtage, at hesten ikke sælges efter de planlagte to år. Se pkt. 5.6.”
  6. Forslag om fortsættelse ud over 2- års perioden i h t § 4.3.
    1. Bestyrelsenforeslår:
      1. Foreningen fortsætter med Ronaldo Hastrup så længe, der er penge på kontoen. Når kontoen er tom sælges hesten, og et evt. provenu videreføres til en ny fynsk dk hest. Er en sådan ikke etableret inden 12 måneder fra ophørsdagen for den nuværende fynske danmarkshest, videreføres provenuet til ungdomsarbejdet på Fyen, nærmere bestemt et rejselegat til et medlem af den fynske ponytravforening.
  7. Valg til bestyrelse
    1. På valg: Lars Dreyer, Susan Pedersen, Ole Petter, Jørgen Andersen. (Sidste medlem udpeges af banen).
  8. Eventuelt

 

 

24. januar 2013

Ronaldo Hastrup godkendt i prøveløb

Så er Ronaldo Hastrup atter klar til løb. Onsdag førte hesten sit prøveløb fra start til mål og blev godkendt i tiden 1.19,2.

På sin Facebook-profil har hesten udtalt følgende:

Godkendt!
Jeg løb i går 19,2 over 2.140m i mit prøveløb på Fyens Væddeløbsbane. Jeg blev således godkendt. Alle var tilfredse med min indsats. Jeg førte an hele rejsen med Nonis Lobell, der har tjent væsentligt mere (over 200.000 kroner) end mig i ryggen. Over mål var jeg også først. Nu er en ting jo prøveløb, noget andet rigtigt væddeløb. Jeg glæder mig dog til at komme til start igen og vise..., hvad jeg duer til.
Jeg var en smule stresset op til og under prøveløbet. Kusken, Birger Jørgensen, mente dog, at jeg under opvarmningen agerede en del roligere end jeg plejede, selv om jeg ikke helt har lagt stressen på hylden.
Nytårskuren på banen samme eftermiddag gik fortrinligt med mange gæster, der hilste på bestyrelsen og fik et glas champagne, sponseret af Skjod Burne i Svendborg. Hertil mine hjemmebagte kransekager.
Bestyrelsen deltog på mine vegne i uddelingen af ærespræmier sammen med mine tre sponsorer, beslagsmed Erik Ditlevsen, Concordia Forsikring og Højgaard Hestehospital. Pudsigt nok gik min og Concordias ærespræmie til Danmarkshesten Århus, Rubin Trøjborg, der har oplevet en opblomstring hos sin nye træner Henrik Lund, hvilket nu kulminerede i Rubinens første sejr i karrieren. Jeg blev faktisk lidt forelsket i denne skønne hoppe, da jeg så hende løbe først over stregen, men jeg er jo vallak, så.......

 

 

21. januar 2013

Nytårskur og prøveløb med Ronaldo Hastrup

Efter tre galopture i træk har Ronaldo Hastrup holdt et par måneders pause. Ved løbene på onsdag d. 23. januar på Royal Canin Arena skal vores Danmarkshest derfor en tur i prøveløb. Det sker som optakt til løbsdagen kl. 14.45, og forhåbentlig ser vi atter Ronaldo Hastrup i trav hele vejen, så han kan komme til start i løb igen.

Ligesom sidste år vil kredsen omkring Danmarkshesten Fyen benytte årsskiftet til at invitere til en lille Nytårskur for alle anpartshaverne. Det sker efter dagens 4. løb ca. kl. 16.15, hvor der bliver serveret champagne og kransekage i "Galoplokalet" i den nye spillehal. Husk dit medlemsbevis som adgangskort til Nytårskuren.

I tre af onsdagens løb har Danmarkshesten Fyen sammen med foreningens tre sponsorer Concordia Forsikring, Højgaard Hestehospital og beslagsmed Erik Ditlevsen udsat ærespræmier, så foreningen "Danmarkshesten Fyen" er for alvor i fokus og sætter sit præg på den kommende løbsdag, hvor der er 8 løb med Nordisk Spil og deraf store gevinstpuljer. Vi glæder os til at se mange af anpartshaverne på onsdag.

 

20. december 2012

Ronaldo Hastrup ramt af knæskade 

Efter galoppen i starten forleden blev vores Danmarkshest sendt til kontrol hos dyrlægen på Højgaard Hestehospital, som jo er Ronaldo Hastrups private sponsor sammen med beslagsmed Erik Ditlevsen.

Vi har modtaget følgende fra "hestens egen mund":
 - Jeg har i dag været til doktor, og den rare doktormand fandt ud af, at jeg havde en reaktion i det venstre forknæ. Ja, det ku' jeg s'gu godt ha' fortalt ham, hvis ellers jeg kunne menneskesprog. Det har gjort ondt, i det forbandede forknæ, når jeg løb, og det er derfor, tror jeg, jeg sådan er faldet tilbage til min gamle unode med at være så djævelsk hidsig. Nu håber jeg, dyrlægens behandling kan hjælpe mig. Jeg holder jo en løbspause, men meningen var ikke en træningspause. Dyrlægen har givet Frantz lov til at træne mig blødt, mens mit knæ skal blive i orden. Så småture må jeg trille, men jeg må ikke gå til stålet. Jeg skal gennemgås af dyrlægen igen mellem jul og nytår -  helt præcist den 28. december. Mens det her står på, står jeg på banen hos Frantz, og har I lyst, så kig forbi med en gulerod og hils på - jeg skal nok hilse igen.
De første dage her tager jeg det nok meget med ro, og siden kan der blive tale om lidt mere træning, men dog stadig blød træning. Odenses nye galoptræner, Line Juhl Nielsen, har lavet en aftale med Frantz om, at hun må ride en tur på mig i Tusindårsskoven i ny og næ - måske mest i næ. Det bliver spændende, og hvis stierne er bløde, så skåner det jo nok mit knæ.
Hvis alt går vel kan jeg måske starte i prøveløb i slutningen af januar. Min bestyrelse pønser på, har jeg hørt, at diske op med champagne og kage den sidste løbsdag i januar på Fyens Væddeløbsbane.


 

17. december 2012

Ronaldo Hastrup i galop for tredje gang i træksprinterløb søndag

For tredje start i træk blev det desværre til galop for vores Danmarkshest. Denne gang var der ikke andre modstandere eller snedriver, som kusken kom for tæt på, som kunne klandres for uheldet. Der var ene og alene et noget overgearet Ronaldo, der ikke havde til sinds at løbe travløb i går. Her er hestens egen kommentar:

- Jeg var alt for hidsig i dag. Desværre har de seneste løbsdage vist, at min hidsighed under løbsdage er genopstået. Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg kan bare ikke kontrollere det. I dag var jeg i smågalop bag bilen et par hundrede meter før startstedet, men fandt så travet og lå klinet op ad vingen. Da starten skulle til at gå, var jeg i voldsom galop og Birger kunne ikke stille mig i korrekt gangart. Han valgte straks at køre i stald med mig.
Nu hedder det prøveløb, før jeg kan få lov at starte igen. Jeg får et par måneders løbspause, men ikke træningspause, og så vil min træner forsøge at få min hidsighed nulstillet. Jeg er virkelig ked af det, og jeg håber, Frantz kan lykkes med at dæmpe min ilterhed - en ilterhed, jeg altså kun rammes af, når det er løbsdag og musikken spiller og højttalerne runger.
Under alle omstændigheder ønsker jeg alle mine andelshavere en god jul og et godt nytår.

  

12. december 2012

Ronaldo Hastrup i sprinterløb søndag

Efter to galopture i henholdsvis Århus og Odense skal vores Danmarkshest atter forsøge at komme i præmierækken og tjene lidt til havren igen, når den starter i 4. løb på søndag på hjemmebanen Royal Canin Arena. Startspor 8 yderst bag startbilen er ikke den bedste udgangsposition, men Ronaldo er jo rimelig hurtig fra start, så hvis Birger Jørgensen vælger at køre lidt med fra start, kan parret måske finde en god position i feltet. Modstanderne ser ikke skræmmende ud, så hvis hesten undgår uheld og kan finde de samme takter frem som i København for tre starter siden, og kusken får valgt de rigtige løsninger undervejs, så er mulighederne for at være med helt fremme, hvor det foregår, absolut til stede. 

Der er 10 velbesatte løb på programmet med start kl. 13.00, og 4. løb med Ronaldo Hastrup starter ca. 14.15. Der er jackpot i V65-spillet, hvor der forlods ligger 55.898 kroner i puljen, så der er mulighed for at tjene til julegaverne på årets næstsidste væddeløbsdag.   

 

6. december 2012

Galoptur for Ronaldo Hastrup

Det blev desværre til endnu et nul i reslutatrækken for vores Danmarkshest efter starten på hjemmebanen i går. På vej ud på sidste omgang blev det til galop for Ronaldo Hastrup, og så var den dag ødelagt.  

Hesten har udtalt følgende til sin Facebook-side:

- Æhhhjjj, hvor var jeg da uheldig igen. Jeg kom da hæderligt fra den her snorestart, selvom jeg var lidt for hidsig rundt i volten. Et lille krumspring under startkommandoen, men så fandt jeg rytmen og en position midt i feltet. Jeg lå ikke ligefrem til at kunne snuppe sejren, men jeg syntes, jeg havde en trioplacering inden for rækkevidde. Men da vi var på vej ud på sidste omgang, så skete det uheldige: der var ligesom plads til at gå op indvendig, da de foranliggende trak ud. Men den konkurrent, der lå udvendigt foran mig, kom jeg lidt tæt på med mit sulkyhjul og blev så presset ind mod snedriven i inderkanten, kusken tog lidt i mig og så plump, så var det galop og den dag ødelagt. Træls at der blev sådan en snæver passage! Birger Jørgensen var også inde på, at jeg måske havde en øm mund, så i morgen torsdag skal dyrlægen lige gennemgå mit mundtøj, så må vi se om jeg skal behandles. Forhåbentlig er det ikke noget alvorligt, og så er der måske snart et løb til mig igen, for jeg vil snart gerne vise alle jer andelshavere og alle andre, at jeg egentlig godt kan løbe stærkt."

 

30. november 2012

Hjemmebanen kalder for Ronaldo Hastrup

Efter et par udenbys starter er vores Danmarkshest atter klar til kamp på hjemmebanen i Odense. Det er på onsdag d. 5. december i dagens 7. løb.

Ronaldo Hastrup har følgende kommentar:

"Så' det snorestart!
Det er det nu på onsdag, hvor jeg starter på Fyen - Nordisk V5-dag. Jeg starter dog i 7. løb og er altså ikke med i V5. Jeg har sammen med en god håndfuld øvrige heste 20 m op til de to forreste fra første volte.
Jeg skal løbe i alt 2160 m, og jeg håber på at være med fremme, hvis vi undgår uheld. Birger Jørgensen skal køre mig, og jeg har trænet godt og glæder mig til starten. Vi ses vel?

Husk at løbene onsdag eftermiddag starter kl. 15.30. 1. løb starter så 15.45 - og godt halvanden time senere skal jeg så i ilden."

16. november 2012

Bad luck for Ronaldo Hastrup

Ronaldo Hastrup har følgende kommentar efter den mislykkede start i Århus fredga aften, hvor en konkurrent ødelagde chancerne.

- Surt show! Kort efter start i aftenens fjerde løb på Jydsk Væddeløbsbane i Århus kom jeg i karambolage med en konkurrent, som jeg syntes kørte ind under mig, så der blev trangt med plads. Der var andre konkurrenter rundt omkring os, så da konkurrenten, der generede mig, fik galop, trak dennes kusk kontra og stod nærmest stille, hvorfor vi hægtede hjul, og så måtte jeg ty til galop for ikke at vælte på stedet. Og så var den dag ødelagt. Min kusk Thomas Bonde deler det her synspunkt på uheldet, men den kusk, der generede os har vist nok en anden mening.
Jeg måtte selvfølgelig give op, da jeg først kom i trav langt efter feltet var stukket af sted fra os.
Men min form fejler intet, og nu ser vi fremad. Min træner tænker på at melde mig til start på Malmøs travbane Jægersro tirsdag otte dage, såfremt jeg viser mig fortsat frisk de næste dage. Så bliver det udenlands, og det er jo spændende. Frantz Praëm siger, at der er et løb for heste under 50.000 Svenske kroner den dag, han har i kikkerten, og det er autostart, og det foretrækker jeg lige i øjeblikket fremfor snorestart.

 

16. november 2012

Ronaldo Hastrup møder Danmarkshesten fra Aalborg

Den fynske Danmarkshest's næste start bliver på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus fredag d. 23. november. Da Birger Jørgensen skal køre Simply the Best i samme løb, bliver det med den aarhusianske træner Thomas Bonde ved linerne, og han har jo kørt Ronaldo Hastrup i Odense sidste vinter, hvor parret fik en flot andenplads. Ronaldo har fået startspor 8, hvilket er inderste spor i anden række, men det mest interessante ved løbet er, at også Danmarkshesten fra Aalborg Run NKI Aalborg er med i samme løb, så dermed er der lagt op til en direkte duel mellem de to Danmarksheste.

Ronaldo Hastrup har selv udtalt følgende til sin Facebook-side:


"- Hejsa igen. Ja, jeg skal jo til Århus om en uges tid - fredag den 23. november. Nu foreligger startlisten, og jeg skal møde ingen ringere end Aalborgs Danmarkshest Run NKI Aalborg, så der bliver tale om en dyst af rang - Aalborg-hesten har jo masser af fart, men jeg er jo heller ikke så ringe selv. Og en del af de øvrige konkurrenter kan også godt rende væddeløb, så det bliver en spændende opgave.
Jeg har fået startplads inderst i anden række bag startvognen, mens Aalborgs DK-hest skal starte yderst i første række.
Det er Thomas Bonde, der skal køre mig, men det har han gjort med fortræffelighed før, så det ser jeg ingen problemer i - Birger Jørgensen havde lovet sig ud til Simply the Best. Men lad os nu se, hvem der simpelt hen er den bedste, når løbet er kørt. Jeg kan love at gøre mit bedste, så må vi se, hvor langt det rækker.
I Århus kører de højre rundt, altså modsat de fleste baner, men i træning har jeg ganske uproblematisk trænet den vej rundt, altså højre rundt. Men nogen siger, at Århus banen er vanskelig, og man skal lige lære den at kende, før man bliver fortrolig med den. Håber dog ikke, at det stiller nogen vanskeligheder for mig.
Vel mødt i Århus på JVB i næste uge!"

  

12. november 2012

Ronaldo Hastrup satte ny rekord som tredje i Charlottenlund

 

Det blev atter til en hæderfuld placering for den fynske Danmarkshest ved starten i Lunden i går. Men med en bedre position undervejs havde den første sejr nok siddet lige i skabet. Men fra 5. par indvendigt, er det svært at vinde løb og desværre kom hullet og dermed angrebspladsen alt for sent, så Ronaldo Hastrup måtte "nøjes" med en tredjeplads i ny rekord 1.14,9 / 1.6040m auto.  

Her er, hvad hesten udtalte til sin Facebook-side efter løbet:

"Juhu - jeg har fået ros af alle omkring mig. I dag blev jeg på Lunden tredje efter en - siger de - flot og strålende indsats fra min side.
Jeg havnede naturligt indvendigt i feltet fra min startplads inderst i anden række efter bilen. Jeg lå så her i bagfeltet og blev trukket ud i andet spor med en omgang hjem, stadig i bagfeltet.
Med en halv omgang indledte jeg og min kusk et fremstød, hvor vi ville runde feltet i sidste sving - det blev dog nok lidt håbløst, tænkte min kusk, og smart kørte han mig indenom i slutsvinget og herefter slalom op gennem feltet. Med ca. halvtreds - tres meter hjem blev jeg trukket på tværs ud i banen og afsluttede kanon til sikker tredjeplads i tiden 1:14,9/1600 ma. Sylhvas præstation, synes jeg selv. Og til dem, der måtte gå rundt og tro jeg ikke er nogen rigtig væddeløber: Det beviste jeg i dag, at jeg er! Jeg var rimelig rolig hele løbet igennem. Jeg kunne uproblematisk skifte positioner. Og jeg kunne spurte, da det gjaldt.
Mig om min kusk og min træner, vi glæder os til de næste starter!

 

7. november 2012

Ronaldo Hastrup starter søndag i Charlottenlund

Frantz Praëm har fundet en passende opgave til den fynske Danmarkshest på søndag i København, og Ronaldo har følgende kommentar:
"Søndag den 11. nov. - det er nu på søndag - sender Frantz mig til start på Charlottenlund Travbane i København. Jeg skal ud i 9. løb. Opgaven er startspor 7 over 1600 m autosprint med Birger Jørgensen i sulkyen. Jeg glæder mig til at komme ud at vise, at indsatsen sidst ikke lige er den, I skal huske mig aller mest for."

 

1. november 2012

Ronaldo Hastrup mødte overmagten

Efter 14 gange i træk at have været i præmierækken, blev til til et 0 i resultatrækken i Ronaldo Hastrups 17. start i karrieren. Efter løbet havde vores Danmarkshest følgende komentar:

"Det var hårdt selskab!
Ja - det blev jo uden for pengene efter et løb i bagfeltet onsdag eftermiddag. Ikke det store at råbe hurra for, men nu er jeg igang igen efter sygdom, og med dette løb i kroppen, kan min træner og jeg nu kigge fremad efter mere passende opgaver.
Jeg var jo havnet i hårdt selskab i går, og der blev ordentligt lagt fra land af de førende. Jeg fulgte med et lille stykke efter konkurrenterne i front af ho
vedfeltet, men som feltet samlede sig igen, havnede jeg i fjerde par indvendigt og måtte bagom alt og alle i opløbssvinget, hvor jeg syntes, jeg stadig havde noget at give af. Men ind på det sidste lige stykke kunne jeg godt mærke, at kræfterne ikke rakte, og jeg fulgte blot med feltet hjem.
Nu vil Frantz lige lade mig kigge igennem af dyrlægen, og hvis alt er ok, så kigger vi efter et løb et sted i Danmark om en fjorten dages tid. Træneren siger, at min præmiesum ikke rigtig passer til nogle af de løb, der er udskrevet til Fyens Væddeløbsbane resten af året - men lad os nu se. Er der mere passende løb andre steder, så må vi jo nok tage rejsestrabadserne med."

25. oktober 2012

Ronaldo Hastrup atter klar til start på onsdag

Til start igen!
Ronaldo lader atter høre fra sig: "Nu skulle jeg være ovre min bronkitis og har gået godt i træning, så jeg er klar igen.
Frantz har meldt mig til start i 4. løb onsdag den 31. oktober på Fyens Væddeløbsbane. Jeg har fået startspor 2 over de 2140 m efter startbilen - og Birger Jørgensen skal være min chauffør. Der er som altid gode heste imod, men efter sygdom og pause er I vel også tilfredse med, at jeg gør det så g
odt jeg kan og gerne tager endnu en præmie? Men de andre skal da slås for det, hvis de vil vinde, vil jeg bare sige. På gensyn førstkommende onsdag hvor Odense altså så er vært for Golden Cup og spil til nordisk pulje med vinder, plads, tvilling, trio og V5 - og altså Danmarkshesten Fyen i aktion igen! Det kan I da ikke lade jeres næse gå forbi, vel?"

 

9. oktober 2012

Ronaldo Hastrup udgår på onsdag

Efter et dyrlægetjek mandag fik Ronaldo Hastrup konstateret bronchitis, og hesten kommer derfor ikke til start på onsdag. Ronaldo er således nu under medicinsk behandling for atter at blive frisk, og det var godt, at træner Frantz Praëm opdagede problemerne inden onsdag, så vi ikke havde sendt en syg hest til start. Hvornår vores Danmarkshest igen bliver klar til start, er selvfølgelig svært at sige, men forhåbentlig bliver det inden for de næste 3-4 uger.

 

5. oktober 2012

Ronaldo Hastrup skal i ilden igen på onsdag

Vores Danmarkshest udtaler følgede til sin Facebookside "Danmarkshesten Fyen":
"Så er det ganske vist: jeg skal ud i 3. løb onsdag den 10. oktober på Fyens Væddeløbsbane. Jeg har fået startspor nummer to. Distancen er 2140 m, og vi skal løbe efter bil i starten. Birger Jørgensen skal være min kusk. Der er mange gode heste med i det 12 heste store felt, hvor vi skal dyste om en førstepræmie på 10.000 kr. Jeg vil forsøge at gøre mit bedste og tage så stor en bid af præmiekagen som muligt. Husk at der er "nordisk spil" til dagen, og at spillepuljerne derfor er ekstra store - og at det hele starter kl. 15.30 om eftermiddagen - og man er selvfølgelig velkommen til at kigge ud på banen og se opvarmninger allerede inden. Vel mødt!

Hilsen Ronaldo

2. oktober 2012

Ronaldo Hastrup gik sit bedste løb i karrieren

Så tæt på sin første sejr var Ronaldo Hastrup (med rød ørehætte) forleden. Vores Danmarkshest var godt med fra start, og efter 300 meters kørsel sendte den nye kusk Ken Ecce Ronaldo Hastrup frem til føring. Tempoet var ganske godt, og efterhånden kom storfavoritten Ritmo P D frem udvendigt. I opløbvssvinget trak de to heste lidt væk fra de øvrige, og længe stod det og vejede ned gennem det lige. Men Ronaldo Hastrups normale kusk Birger Jørgensen bag Ritmo P D fik til slut en lille overtag, som bekræftede at han (desværre) havde valgt den rigtig hest. Ronaldo Hastrup stred ellers tappert og var stor i nederlaget, og rekorden blev da også forbedret til 1.16,0 1.640m auto. Fortsættelsen følger efter al sandsynlighed på næstkommende løbsdag på Royal Canin Arena onsdag d. 10. oktober, hvor træner Frantz Praëm agter at melde hesten.

 

25. september 2012

Så er Ronaldo Hastrup atter klar til at gå i ilden

Seneste start for vores Danmarkshest var d. 1. september på hjemmebanen. Her så det længe lovende ud, og Ronaldo Hastrup lignede en vinder i starten af opløbet. Men på de sidste 150 meter var der ikke mere i hesten, og det viste sig desværre efterfølgende, at hesten havde fået en halsinfektion. Det var således helt naturligt, at det kneb med luften til sidst, men trods sygdom kom hesten alligevel hjem i ny rekord 1.16,4 over 2.140m.

Det gav så en mindre pause, hvor Ronaldo Hastrup er blevet behandlet, og nu melder både dyrlægen og træner Frantz Praëm, at hesten er klar igen til at tørne ud på fredag d. 28. september. Det sker i dagens 5. løb med startspor 7 - et løb over sprinterdistancen 1.640m med autostart - og løbet starter ca. kl. 19.50. Der er ingen lette opgave for heste med Ronaldos præmiesum, men trods 11 kapable modstandere, så tror træneren på, at vores Danmarkshest for 14. gang i træk kommer i præmierækken og tjener lidt til alle sine ejere. Nu kusk denne gang er Ken Ecce fra Charlottenlund Travbane.

28. august 2012

Nyhedsbrev nr. 13 - august 2012

 

27. august 2012

Ny rekord og tredjeplads til Ronaldo Hastrup

Atter gik vores Danmarkshest et tilfredsstillende løb. Løbsafviklingen blev ikke optimal, da Ronaldo Hastrup måtte trave det meste af vejen som første hest i anden spor, men trods skarp konkorrence hold hesten flot hjem til tredjepladsen i ny rekord 1.16,8. Træner Frantz Praëm havde følgende kommentar efter løbet:

"Det ser ud til at Ronaldo er kommet ind i en god stime i dag på Lunden hvor han var en rigtig fin tredie. Det var 11. gang i træk han var i præmie rækken, og da han kom hjem, efter hans længste rejse til et løb, tømte han kryppen og kom direkte på fold og kan så gå og restituer efter behov. Om alt er vel med hesten kan næste start være på hjemmebane lørdag den 1. september, hvor vi har en plan om at lette ham for de jernsko han går med nu. Oog hvis det går planmæssigt i opvarmning på dagen, så tag bare jeres Søsters Sommerløn med og spil den på ham :-) og dem som tør stille op mod ham de får kun bagskoene at se :-)

( hvo som intet vover intet vinder ) Mvh Træneren

23. august 2012

Ronaldo Hastrup til start i Derbyweekenden

Vores fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup’s næste start bliver i morgen fredag d. 24. august på den første af det 3 dage store Derby-meeting.

Hesten starter i 6. løb for heste, der har tjent 29.000 kr. eller derunder, så med sine 17.500 kr. har den tjent næstmindst af alle deltagere i løbet. Løbet går over distancen 2.000m og Birger Jørgensen skal igen i vognen.

I seneste start var Ronaldo meget tæt på karrierens første sejr, og den leverede ved den lejlighed en afslutning af bedste mærke. Modstanden er altid hård i løbene i Derbyweekenden, men træner Frantz Praëm er optimist og tøver ikke med at udnævne Ronaldo Hastrup til den bedste chance af stalden 6 heste, der starter på Charlottenlund Travbane i weekenden.

 10. august 2012

Igen igen en hæderfuld andenplads til Ronaldo Hastrup

Den første sejr til den fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup lader stadig vente på sig. I aftes i Billund gik hesten noget af det bedste, som vi har set. Fra startspor 1 tog Ronaldo Hastrup let spids, men da favoritten Rival kom farende, valgte Birger Jørgensen af slippe spidsen til denne, hvilket måske kostede sejren. Nu måtte Ronaldo Hastrup trækkes bagom den førende Rival og en anden konkurrent i opløbssvinget, og trods en fremragende afslutning, nåede vores Danmarkshest akkurat ikke frem til Rival og tabte med hoved/hals. Tiden blev fine 1.17,3/1900m.

Men positivt var det, at Ronaldo "opførte sig pænt" under opvarmningen og ikke brugte for mange unødige kræfter, som den før har gjort. Og hvis træner Frantz Praëm er ved at finde nøglen til at få hesten til at være mere afslappet inden starten, således at kræfterne i stedet kan bruges i selve løbet, så må den første sejr være lige om hjørnet. Næste start for Ronaldo bliver sandsynligvis fredag d. 24. august i Derbyweekenden på Charlottenlund Travbane. 

Løbet kan ses her: http://www.dantoto.dk/layout/video.aspx?date=2012-08-09&track=bi&race=4

 

4. august 2012

Næste start bliver på torsdag d. 9. august i Billund

Den fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup gør sin næste start på torsdag i Billund. Med sin præmie på 15.000 kroner er hesten perfekt inde i løbet og spor 1 kan man heller ikke klage på. Birger Jørgensen sidder igen ved linerne, så alle forudsætnigner for et godt resultat er tilstede.

 

6. juli 2012

Hæderlig tredjeplads

Ronaldo Hastrup stadig sin første sejr tilgode efter en tredjeplads i aftes. 20m tillæg er aldrig let, og da Rififi bare dampede derudaf fra spids, så fik Ronaldo Hastrup aldrig kontakt med den førende hest trods en god start fra sit tillæg. Det lignede længe en andenplads, men der kom lidt mælkesyre i benene til sidst, og så måtte den fynske Danmarkshest nøjes med en tredjeplads til samlingen af placeringer. 

 

3. juli 2012

Kommer Ronaldo Hastrups første sejr på torsdag?

Med rekordforbedringen til 1.17,1/2.140m i seneste start virker formen på Ronaldo Hastrup stadig for opadgående. I den start havde den fynske Danmarkshest den laveste startpræmiesum og mødte således på papiret noget bedre heste. På torsdag er det lige omvendt. Her har Ronaldo højeste startpræmiesum af alle 12 deltagere, hvor den skal ud i 5. løb i et snorestartsløb med 20 meters tillæg - forventet startstidspunkt er 19.50. Det er selvfølgelig aldrig let, at give 20 meter forud og der er altid en vis galoprisiko i snorestart. Men konkurrencen denne gang ser ikke alt for frygtindgydende ud, så der er en pæn chance for, at de tilstedeværende af de 470 andelshavere kan komme en tur i vindercirklen. Vi krydser fingre for endnu en fin indsats af Ronaldo Hastrup og Birger Jørgensen.  

 

18. juni 2012

Ny rekord rakte kun til en femteplads

Der blev løbet stærkt i 3. løb på Royal Canin Arena i fredags. Fra spor 1 fik Ronaldo Hastrup et fornuftigt løb som tredje hest i indenbanen for Johnny Jørgensen, der for første gang sad bag vores Danmarkshest. Men selv om rekorden blev sænket til 1.17,1/2.140m, så var der nogle skrappe konkurrenter med, som løb endnu stærkere, så det blev kun til den sidste præmie i form af en femteplads.

 

12. juni 2012

Første sejr til Ronaldo Hastrup lurer lige om hjørnet 

Forrige fredag fik Ronaldo Hastrup sin tredje 2. plads i karrieren, så spørgsmålet er, hvornår kommer den første sejr? På fredag d. 15. juni skal Ronaldo Hastrup ud i dagens 3. løb med start ca. kl. 19.10. Aftenen byder på amerikanerløb, hvor hestene med den laveste præmiesum har det laveste startspor og hesten med den højeste præmiesum har det højeste startnummer. Med sine 13.250 kroner på præmiekontoen møder vores Danmarkshest heste som har tjent omkring 26.000 kroner, og Ronaldo Hastrup har således fået startspor 1 bag bilen. Det er et ganske jævnbyrdigt felt, hvor et par af hestene måske bliver for stor en mundfuld for vores Danmarkshest. Men Ronaldo Hastrup ved jo ikke, at den har den laveste præmiesum i løbet, så måske laver den en overraskelse og tager sin første sejr. Hesten er i hvert fald i klar fremgang og virker mere og mere fornuftig i løbene.

 

4. juni 2012

Ronaldo Hastrup nummer to igen, igen

 

 
I modsætning til sidste start gik Ronaldo Hastrup denne gang fejlfrit, da starten gik. Birger Jørgensen sendte resolut vores Danmarkshest til front, men efter 600 meters kørsel kom storfavoritten Rasmus Toft farende og overtog spidsen. Så var det løb i realiteten desværre overstået, for selvom Ronaldo Hastrup fulgte med i ryg på Rasmus Toft resten af løbet, så var han uden chance for at true vinderen, men gik dog igen et rigtig flot løb i tiden 1.18,5/2.140m og føjede endnu en andenplads til resultatrækken. Den første sejr må lure lige om hjørnet.  

 

30. maj 2012

Ronaldo Hastrup til start igen på fredag

 
På seneste løbsdag startede Ronaldo Hastrup for første gang i meget lang tid i et løb med snorestart. Hesten startede med at galoppere, men kom siden flot igen, og efter en fin afslutning blev det til en andenplads bag urørlige Rex Kørup. På fredag d. 1. juni er startmetoden igen snorestart, hvor Ronaldo Hastrup har fået startspor 3. Det er dagens 8. løb med forventet start kl. 20.45, og der er flere fine heste blandt konkurrenterne. Men forhåbentlig bliver det igen til en fremskudt placering til vores Danmarkshest.
 

21. maj 2012

Flot andenplads til Ronaldo Hastrup 

Billede: Ronaldo Hastrup - her som den miderste af de tre forreste heste - skygger den senere vinder Rex Kørup.

Fra start blev det desværre til galop for Ronaldo Hastrup. Men trods 20-30 meters terræntab, så fik Birger Jørgensen hesten i trav igen, og efter 500 meter nærmests fløj Danmarkshesten frem til føringen. Få hundrede meter seneste blev spidsen så afgivet til Rex Kørup, der som ventet holdt hele vejen hjem. Ronaldo Hastrup fik et godt løb i ryg på Rex Kørup, og i opløbet blev hesten trukket ud til angreb og viste denne gang, af der var lidt ekstra i opløbet, da den gik forbi staldkammeraten Razia til en flot andenplads. Selv om det ikke blev til sejr, så viste Ronaldo Hastrup noget at det, som træner Frantz Praëm længe har forventet af hesten. Træningen har også kunne ændres således, at vores Danmarkshest nu er påbegyndet intervaltræning, som gerne skal give Ronaldo lidt mere hurtighed. Mon ikke den første sejr ligger lige om hjørnet?

 

16. maj 2012

Ronaldo Hastrup prøver lykken igen - nu i snorestart 

 
Der er dømt "Fynsk Fredag" d. 18. maj, og her skal den fynske Danmarkshest atter i ilden. Det sker i dagens 7. løb med start ca. 20.30, hvor den for første gang i lang tid skal ud i et løb med snorestart. Ronaldo Hastrup har trukket spor 4 som sidste hest i første volte, og fra 20 meters tillæg starter yderligere 8 konkurrenter. Det bliver spændende om han klarer starten, når det ikke er autostart, men det har han jo gjort før, så mon ikke det går. Vores Danmarkshest har jo vist pæn stabilitet de seneste starter, dog uden at være med helt fremme og kæmpe om sejren. Selv om det ville være dejligt med en sejr, så er det mest realistiske nok en god placering igen.

 

24. april 2012

Hidsig Ronaldo Hastrup fjerde

 
I fredags var Ronaldo Hastrup atter i ilden, og desværre var det ikke den samme og rolige Ronaldo vi fik set denne gang. I selve opvarmningen var hesten noget hidsig, og det blev bestemt ikke bedre, da starten så blev udsat som følge af et seletøjsuheld for en af konkurrenterne. Ronaldo Hastrup var godt med undervejs, og på første langside havde Birger Jørgensen muligheden for at sende vores Danmarkshest til front, da den førende kusk gerne ville have en hest op foran sig. Men den taktik valgte den tidligere verdensmester ikke, og så blev det til et løb som tredje hest undervejs. Farten blev holdt gennem hele løbet, men der var ikke noget ekstra i opløbet, så det blev til endnu en hæderfuld placering - denne gang som nummer 4.
Kusken Birger Jørgensen var helt målløs, da han kom i stald. Han udbrød: "Han holdt til fjerdepladsen, det var da utroligt! Det var der ikke mange travheste, der ville have gjort, hvis de havde pullet så mange kræfter bort, som han gjorde i tiden op til løbet. Så på den baggrund er jeg imponeret - hans form og fysik er i top, nu skal hovedet bare på plads!"
Summa summarum: En ny fjerdeplads og 750 kr. indkørt til stalden. Tiden denne gang 1:18,7/2140 ma. Vinderen løb 1:18,3.
Husk stutteribesøg hos Stutt Laser nu på lørdag!

 

19. april 2012

Nyhedsbrev nr. 12 - april 2012

 

18. april 2012

Referat fra Generalforsamlingen 11. april 2012 

Se mere her: files/Referat_Generalforsamling_DK-hesten_11_4_12.pdf

17. april 2012

Invitation til besøg på Stutteri Laser for alle Andelshavere i "Danmarkshesten Fyen".

Lørdag d. 28. april kl. 10 har du mulighed for at besøge Stutteri Laser, hvor Bo Seisbøll vil fremvise sit flotte stutteri. Du kan overvære de mange nye føl, som nu løber rundt på stutteriet. Der er mange interessante og spændende afstamninger at studere.

Adressen på stutteriet er Nymarksgyden 14, 5792 Årslev.

Du kan se en hel masse om stutteriet på internettet ved at taste www.stutterilaser.dk.

Vi skal have bindende tilmelding, så du kan enten tilmelde dig til

Allan Loft: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Kim Nielsen: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Lars Dreyer: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Eller ringe til Lars Dreyer, Dreyer DanBolig, Svendborg på tlf. 62214484

Tilmelding: senest onsdag d. 25. april kl. 12!!

Du må gerne tage børn / børnebørn med – de vil sikkert synes at det er spændende.

Vi sørger for øl, vand og lidt brød, men bemærk: I SKAL SELV TAGE EN TERMOKANDE MED KAFFE MED, HVIS DET ER DET, I VIL HAVE.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen Danmarkshesten Fyen

 

 

13. april 2012

Fint startspor til Ronaldo Hastrup 20. april

Den fynske Danmarkshest er atter klar til kamp. Efter sidste start i Skive, hvor Ronaldo Hastrup kappede næsten 2 sekunder af sin rekord, som nu lyder på 1.17,9, så er der grund til optimisme før starten på hjemmebanen på fredag. Fra startspor 2 har Ronaldo Hastrup igen Birger Jørgensen i sulkyen, og modstanderne virker overkommelige. "Jeg synes ikke feltet ser skræmmende ud bortset fra Bjarke Christensens sæsondebutant Ramses Pilegård, der har set blændende ud i træningen", lyder det fra træner Frantz Praëm. På denne årets første "Fynske Fredag" starter Ronaldo Hastrup i dagens 4. løb, som afvikles ca. kl. 19.30.

 

26. marts 2012

Fjerdeplads og ny rekord til Ronaldo Hastrup

Det blev til en hæderfuld 4. plads for den fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup ved starten i Skive mandag aften. Birger Jørgensen kørte pænt med fra start, og Ronaldo Hastrup havnede i 3. par indvendigt undervejs. Trods en hastig afslutning var de to foranliggende konkurrenter stukket af, men en ny rekord på 1.17,9 var ikke at kimse af. Og så vandt den fynske Danmarkshest det indbyrdes opgør mod Skives ditto Robin Ice, der sluttede i det slagne felt.

26. marts 2012

Ronaldo Hastrup starter i Skive

I aften skal den fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup for første gang i karrieren starte på en anden bane end i Odense. Træner Frantz Praëm har valgt et løb i Skive i aften, hvor Ronaldo Hastrup med Birger Jørgensen i sulkyen har trukket et fornuftigt startspor 5. Løbet bliver på en måde historisk, idet en af konkurrenterne er Robin Ice, som er Skive Trav's Danmarkshest. Det er første gang, at to af Danmarkshestene krydser klinger, så det bliver spændende at følge de to hestes kamp i kampen.

26. marts 2012

Thomas Fischer gæster Royal Canin Arena

Der afholdes generalforsamling i Danmarkshesten Fyen onsdag d. 11. april kl. 18.15 umiddelbart efter Golden Cup-løbene. Inden selve generalforsamlingen har kredsen omkring den fynske Danmarkshest arrangeret et lille indlæg ved travtræner og TV-kommentator Thomas Fischer.

Med afsæt i sin opvækst i en travfamilie, men hvor han også som alle sine jævnaldrende havde mange andre fremtidsdrømme - ikke mindst om professionel fodbold, vil Thomas Fischer berette om det at være i travsporten fra morgen til aften, dag ud og dag ind. I sidste instans valgte Thomas nemlig selv travsporten som levevej - og hvad er det så, der er så fascinerende ved sporten og ved livet som travtræner og opdrætter? Det vil Thomas Fischer søge at belyse. Faren Torben Fischer havde gang i en flot karriere som træner på Charlottenlund, inden en kedelig bilulykke indtraf og satte en stopper for successen. Familien er også kendt for sit gode opdræt, tænk blot på heste som Piccolo Diavolo og O'Bidjar (derbyvinder). Oplægget varer ca. en halv time. Alle er velkomne!
 

3. marts 2012 

Nyhedsbrev nr. 11 - marts

15. februar 2012

Ronaldo Hastrup fin nummer tre - atter i ny rekord

For tredje gang i træk var Ronaldo Hastrup atter med, hvor pengene skulle uddeles. Selv om den fynske Danmarkshest havde den tredje laveste præmiesum af de 11 startende heste, så blev det til en fin tredjeplads, som indbragte 1.900 kroner på præmiekontoen. Ligesom sidste start virkede hesten rolig og afbalanceret, og Birger Jørgensen gav hesten et fint løb som tredje hest i andet spor. Igennem sidste sving forbedrede Ronaldo Hastrup sig i sporene. I fronten havde Private Flamingo og Bent Svendsen sagt farvel og tak til resten af feltet, og uden at der blev forlangt det helt store af vores Danmarkshest, så skar Ronaldo Hastrup målstregen som nummer tre i tiden 1,19,3, hvorved rekorden fik et lille tryk nedad med en enkelt tiendedel. Planen er nu, at hesten skal holde lidt pause efter de tre starter her i de kolde vintermåneder.

5. februar 2012

Ronaldo Hastrup flot nummer to i ny rekord

alt

 

 

 

 

 

 

 

 

Ronaldo Hastrup - prog.nr. 6 - havde Thomas Bonde i sulkyen på en dag, hvor kong vinter havde taget sit indtog. Parret fik en flot andenplads i tiden 19,4.

 

24. januar 2012

Vriiiinsk! Jeg blev nummer fire

alt

Så indløb jeg mine første penge til ejerne! Okay, det var via en fjerdeplads 1.100 kr - ikke nogen herregård, men det er en begyndelse. Jeg holdt mig i trav hele vejen, jeg klarede et vanskeligt startspor i voltestart, jeg kunne det meste af løbet godt gå i ryg på en konkurrent. Måske tog jeg alligevel lidt ved undervejs, men var det ikke fremgang trods alt?
Jeg tror, det at skrive om mine trænings- og løbsoplevelser på denne site er en god terapeutisk øvelse for mig. Så det vil jeg fortsætte med lidt endnu.
Og nu vil jeg mentalt prøve at øve mig i at økonomisere bedre med kræfterne undervejs i et løb - så bliver det måske til flere præmier fremover?

 

18. januar

Ronaldo Hastrup gør et nyt forsøg

På sin Facebook-profil "Danmarkshesten Fyen" udtaler Ronaldo sig om seneste træningsarbejde og om forventningerne til den kommende start på søndag d. 22. januar.

"Så starter jeg igen!

Det gør jeg i det andet løb på Royal Canin Arena i Odense på søndag. Jeg skal ud over 2100 m med start fra spidsvolten - men hvor jeg har fået startspor n. 7 i anden række i denne volte. Det er jeg godt nok spændt på, om jeg kan klare.

I dagligdagen gør jeg ligesom min træner forventer. F. eks. har han i dag kunnet køre mig i et træningsarbejde over 3 km med stropperne i én finger på hver hånd - jeg var blid som et lam. Og træneren brummede rigtig veltilfreds med min indsats i det træningspas - så ingen tvivl om at jeg har form til at begå mig i løbet og snuppe en pengepræmie -  også en god én af slagsen, hvis alt flasker sig. Jeg skal have nye PG-sko på og et andet bid end sidst. Det skulle gøre mig mere stabil.

Jeg er dog spændt på at se, om jeg bliver for tændt og ivrig, når musikken igen spiller på søndag. Jeg er indstillet på at slappe af undervejs under løbet og gemme kræfterne til slut. Men jeg kan altså nemt blive for utålmodig, når det gælder, og så kan jeg have svært ved at styre mig.

Men kom ud og se, hvordan det går. Når jeg har løbet i 2. løb, så starter et spændende V65 spil, hvor der er overført en masse penge fra de to foregående søndage, hvor ingen spillere kunne ramme rigtigt. Helt præcist ligger der forlods 204.810 kroner i V65-puljen. Kan du som den eneste ramme seks rigtige søndag, så siger de, at du kan forvente at få mere end 200.000 kr. i gevinst. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, for egentlig er jeg jo kun en hest. Og heste ved ikke engang hvad to og to er - så hvad er en toto? Pssst! Min træner har hvisket mig i øret, at to og to er fem - noget med momsen. Det forstår jeg mig heller ikke på. Men hvis du vinder i Toto'en, så husk at lade en gulerod eller to falde forbi min vej. Tak."

 

10. januar

Ingen succes for Ronaldo Hastrup i sin tredje start

Efter Ronaldos 6. plads, hvor han desværre gallopperede på vej mod fronten på første langside, og den efterfølgende Nuytårskur i stalden, er der følgende udtalelse fra "hestens egen mund":

Så er søndagen historie. Hvordan gik det så?

Jo - til min nytårskur mødte godt 60 andelsejere op for at skåle i champagne med mig til min nytårskur i min træners stald. Champagnen var leveret af firmaet Skjold Burne, og der var lækker kransekage bagt af bageren Jan Søndergaard, en kendt travamatør her fra Odensekanten. Champagne og kransekage blev revet væk, mens træner Frantz Praëm fortalte om ha...ns og mit samarbejde. Frantz er ikke helt tilfreds med, at jeg tænder for meget af, ligesåsnart jeg kan mærke, at nu er det væddeløbsdag. Det er også rigtigt: når bilen slipper feltet, så vil jeg af sted og stæse ud over stepperne, jeg vil være forrest. Jeg sætter turboen på højeste omdrejninger lige med det samme.

Det skete også i det løb, jeg var ude i søndag. Kusken ville gerne tage den med ro og ligge og lade os lune os midt i feltet. Men jeg vil jo gerne vinde og gøre mine andelshavere tilpas. Så jeg fôr alligevel frem efter 400 meter, men så tabte jeg travet og galopperede. Jeg fik dog sat over i trav igen i tide til ikke at blive disket. Kusken fik så hold i mig, og jeg løb pullende med feltet hjem i en pæn tid: 1:21,0/2140 ma. Landede lige uden for den sidste præmie. Uha - jeg må se om jeg ikke kan lære at holde hovedet koldt og først brænde krudtet af i opløbet - men tro mig! Det er altså svært, når bare man er hest og gerne vil frem.

Jeg var glad for det store besøg til min nytårskur! Jeg skal gøre mit bedste fremover, men jeg tror træneren har en stor udfordring i at finde,

 

5. januar

Så er Ronaldo Hastrup atter klar til start

Efter en længere skadespause skal den fynske Danmarkshest - Ronaldo Hastrup - atter i ilden på søndag i 2. løb. Hesten har trænet godt igennem længere tid, og med startspor 4 og Birger Jørgensen i sulkyen har Ronaldo Hastrup gode forudsætninger for at give sine mange andelshavere en fin oplevelse.

 

Nytårskur efter 8. løb

Efter at hesten har løbet - nærmere bestemt efter 8. løb - holder Ronaldo Hastrup Nytårskur for alle andelshaverne, hvor der ved Frantz Praëms stald bliver disket op med lidt champagne og kransekage.

 

16. december

Rutineløb endte i galop for Ronaldo Hastrup

Ronaldo Hastrup startede i rutineløb i onsdags. Det resulterede desværre i en diskvalifikation for galop. Frantz sagde efterfølgende: "Hesten gik rigtigt godt. Galoppen til slut tager jeg på min kappe. Set i bagklogskabens klare lys burde jeg nok have ladet ham løbe med i ryg på Ofera Langdel, men med godt 500 m igen virkede det som jeg let kunne runde denne hest. Da Ronaldo så kom op på siden, vågnede Ofera Langdel ligesom op igen, og så sad vi to kuske og jagtede på hver af vores heste for at få dem til at yde det sidste, og det fortryder jeg for min del lidt. Jeg havde ikke stopuret med og var således ikke helt klar over, hvor stærkt vi havde kørt, og med en hurtigklassetraver - Nero Shadow - i front undervejs var det nok gået lige lovligt stærkt. Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til Ronaldo Hastrup, og med de takter han trods alt viste undervejs, så skal jeg mene, at jeg kan få ham gjort klar til den 8. januar, så han kan vise, hvad han kan. Han blev for en sikkerheds skyld tjekket i halsen, men der var ingen tegn på infektion, så nu træner vi bare på!"

 

13. december

Ronaldo Hastrup starter i rutineløb onsdag d. 14. december

Næste løbsdag på Royal Canin Arena er onsdag d. 14. december. Træningsarbejdet med Ronaldo Hastrup er gået så tilfredsstillende, at Frantz Praëm sætter sig op bag sin øjesten i et rutineløb efter onsdagens løb - forventet starttidspunkt er kl. 17.40. Ronaldo Hastrup har trukket spor 1, så det er optimale forudsætninger for hesten.

 

7. december

Salget af andele stopper ved årsskiftet - "Gi' en andel i julegave"

Selv om målet med 450 andele for længst er nået, rummer vedtægterne mulighed for, at der sælges op til 500 andele. Status er 463 solgte andele, men det er besluttet at salget af andele stopper ved årsskiftet, så det er ved at være sidste chance.

Årets julegaveidé - få en andel i Danmarkshesten Fyen

Køb en af de sidste andele og få lavet et flot gavebevis ved henvendelse til banens kontor på 66 17 17 22 eller per email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

I øvrigt er Ronaldo Hastrup i fuld gang med træningen, og den mærker intet til skaden i benet. Det er således realistisk, at vi inden længe igen ser hesten i aktion på travbanen. Følg med her på hjemmesiden eller på hestens egen facebookside "Danmarkshesten Fyen".

 

15. november

Ronaldo Hastrup er helt frisk igen

Mandag den 14. november indløb en herlig besked: Dyrlægen har nu erklæret Ronaldo Hastrup helt frisk. Træner Frantz Praëm har allerede for alvor genoptaget træningen af vor øjesten.

 

11. november

Ronaldo Hastrup er en glad dreng

Det var en glad dreng, der sidste torsdag sprang rundt i sin vante fold på Frantz Praëms træningscamp. Ronaldo Hastrup var dog allerede i højt humør onsdag, da Frantz Praëm fik ham tilbage fra dyrlægen og han kom hjem til den boks, han kender så godt. Hos dyrlægen havde de sidste scanninger og røntgenbilleder efter det spark, hesten havde fået i folden, vist, at infektionen ikke havde gjort skade på knoglen, og det betyder, at operationsspøgelset er manet i jorden for denne gang.

Ronaldo er dog stadig lidt halt, for det har været et kanon-hårdt slag, han har fået. Haltheden er dog ikke så graverende nu, som da det hele startede, vurderer dyrlægen. De næste par uger skal kæledæggen gå og hygge sig på gården og trække lidt frisk luft i folden. Så skal han gennemgås af dyrlægen igen. Når Ronaldo er haltfri, kan han begynde genoptræningen. Det går altså fremad, selv om det går langsomt. Som træneren siger: "Nu må vi tage det her på hestens præmisser, og han skal være helt skadesfri, før vi kan begynde at give ham intensiv træning. Det mest opløftende er, at han trods haltheden er så glad, som han er, så på den konto er jeg også optimist. Men hvornår han bliver klar til start igen, er endnu uvist.”

 

3. oktober

Referat fra stiftende generalforsamling - klik her

 

26. september

Ronaldo Hastrup træner så småt igen

Ronaldo Hastrup er nu ved at vænne sig til sin nye 'tilværelse' som vallak, og umiddelbart er det lille indgreb vel overstået.

- Han er nu begyndt at motionstræne, og går for vogn herhjemme på min gård en lille times tid fire gange i ugen. Han er ved at få glansen tilbage i øjnene, så det går fremad dag for dag. Dyrlægen er da også indtil videre tilfreds med ham, selv om hesten er et stykke fra den udgave, vi i sommer sendte ud i prøveløb. Så der går nok noget tid, inden vi kan begynde at starte ham igen", fortæller træner Frantz Praëm, der nu vil lade en anden dyrlæge, nemlig Tove Due tilse hesten.Tove Due er specialist i heste og anvender hovedsagelig akupunktur og osteopati, som er en mild form for kiropraktik.

 

12. september

Ronaldo Hastrup er blevet vallak

Efter sin seneste start fredag d. 2. september, hvor Ronaldo Hastrup galopperede i første sving og siden sluttede som nummer 6 i løbet, har hesten i sidste uge været til en gennemgribende undersøgelse hos dyrlæge. Han er gennemgået på kryds og tværs, og dyrlægen har ikke kunnet finde noget at anmærke rent fysisk, hverken hvad angår ømheder eller infektioner. Imidlertid pegede dyrlægen på, at den stress, som Ronaldo Hastrup har udvist i løbssammenhæng, kan hænge sammen med hans status som hingst.

Dyrlægen indstillede til træner Frantz Praëm at lade Ronaldo Hastrup kastrere, og træneren har efter også at have vendt spørgsmålet med kusken Birger Jørgensen, der bakkede op om dyrlægens synspunkt, valgt at følge indstillingen. Ronaldo Hastrup blev for få dage siden kastreret og er således nu vallak. Indgrebet betyder, at hesten ikke kan bringes til start før der er gået et stykke tid. Den skal jo blandt andet lige vænne sig til sin nye tilstand.

- Det er kun i Frankrig, at der er visse løb, hvor vallakker ikke kan deltage. Og så bliver Ronaldo Hastrup nu aldrig avlshingst, men ellers vil der ingen forskel være i hesten løbskarriere på, om den er hingst eller vallak. Så vi håber, at vi snart får en mere rolig hest, som i kommende løb kan vise de fartressourcer, som hesten har vist i træning, lyder det optimistisk fra træner Frantz Praëm.

 

2. september

Ronaldo Hastrup uplaceret efter stor galop

Efter en pause var Ronaldo Hastrup atter til start i aften på hjemmebanen i Odense. Birger Jørgensen tog Ronaldo Hastrup roligt fra start. Midt i første svinget kører en af konkurrenterne i inderbanen over en af de hvide plasticpæle, der er placeret ved inderkredsen, og det giver et smæld, som gjorde Ronaldo bange, og så fejlede han. Han havde vat i ørerne, men han hørte alligevel smældet. Desværre satte Ronaldo Hastrup ca. 60 meter til ved galoppen, og selv om han nåede op til feltet igen, var han uden chance for at blande sig i løbet.

- Birger Jørgensen var dog ikke helt tilfreds med Ronaldos afslutning, så måske sidder der stadig lidt virus i ham. Derfor vil jeg lade dyrlægen tjekke ham igennem på mandag, forklarede Ronaldo Hastrups træner Frantz Praëm efter løbet.

 

30. august

Ronaldo Hastrup starter på fredag 2. september

Efter en pause siden Ronaldo Hastrup’s debut 22. juli, så er hesten atter klar til start. Det sker på fredag d. 2. september i dagens 8. løb, som køres ca. 20.45.

Træner Frantz Praëm har følgende kommentar:

- De sidste blodprøver var fine, så Ronaldo Hastrup har overstået den vækstperiode, han var inde i, og halsproblemerne skulle den også være kureret for. Hændelsen i hestens debut, hvor den kom til delvist at lukke af for luftvejene, har påvirket hesten lidt psykisk, og den virker derfor lidt mere stresset end tidligere. Nu drejer det sig om, at hesten skal ud og have en god oplevelse i dens næste start, og vi prøver med lidt udstyrsændringer, så hesten forhåbentlig ikke ”kvæler sig” igen, som det hedder i fagsproget.

Vi sætter derfor ikke forventninger alt for højt, og startspor 5 i snorestart er jo ikke den bedste udgangsposition. Jeg forventer, at Birger Jørgensen tager hesten roligt fra start, men træningen har vist, at Ronaldo Hastrup har masser af fart, så nu må vi se, hvad det kan blive til.

 

21. august

Richard Møller Nielsen fik andel nummer 450

Fredag d. 19. august var tidligere landstræner Richard Møller Nielsen på Royal Canin Arena for at holde foredrag for Væddeløbsbanes Erhvervsklub. I godt en times tid var den tidligere europamester i hopla og førte med masser af humor og anekdoter sine tilhørere gennem sin karriere i fodboldens tegn med hovedvægten lagt på de glade dage omkring EM-triumfen i 1992.

Richard Møller Nielsen var efter EM-triumfen over Tyskland i 1992 blevet hesteejer af travhesten To-Nul June sammen med hele EM-truppen, og nu kan han igen tillade at kalde sig hesteejer. Fredag fyldte han nemlig 74 år, og som kvittering for sit blændende foredrag fik han overrakt andelsbevis nr. 450 i den fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup. Målet med at sægle 450 andele er hermed nået, men iflg. vedtægterne må der sælges op til max. 500 andele. Så salget af andele fortsætter lidt endnu.

 

18. august

Andelsbeviser / fordelskort samt 10 fribilletter kan afhentes på banens kontor fra løbsdagen fredag d. 19. august.

 

12. august

Ronaldo Hastrup er blevet medicineret for sine halsproblemer, som den nu skulle være kureret for. Efterfølgende viste blodprøver, at hesten var inde i en vækstperiode, så den har været på landet det sidste stykke tid og hygget sig lidt. I starten af næste uge vil der blive taget nye blodprøver, og afhængig af hvad de viser, vil træner Frantz Praëm udarbejde de fremtidige planer for hesten med henblik på næste start.

 

29. juli 2011

Stiftende generalforsamling

Sæt kryds i kalenderen torsdag den 15. september kl. 19.00. Generalforsamlingen afholdes i banens restaurant, og der vil senere komme indkaldelse til alle andelshavere.

 

26. juli 2011

Den fynske Danmarkshest Ronaldo Hastrup fældet af bronkitis

Så har Ronaldo Hastrup haft besøg af Dyrlæge Lars Nielsen fra Højgård Hestehospital. Og han har fundet årsagen til, at Ronaldo Hastrup ikke havde kræfter til at slutte af i sit debutløb i fredags.

- Efter endoskopisk undersøgelse af Danmarkshestens hals og bronkier, har dyrlægen konstateret bronkitis forårsaget af en kraftig infektion. Det fortæller hestens træner Frantz Praëm her mandagen efter.

- Ronaldo Hastrup er kommet på medicin. Dyrlægen vil de næste tre dage – dvs. tirsdag, onsdag og torsdag - besøge 'øjestenen'. Dyrlægen giver ham den relevante bakteriedræbende medicin direkte ind i blodet. Tilmed skal Ronaldo Hastrup have slimløsende medicin to gange dagligt over en periode på i alt syv dage, føjer den fynske træner til. Han beretter videre:

- Dyrlægen har givet grønt lys for, at hesten må træne roligt og fornuftigt, mens behandlingen står på. Dyrlægen vil så tjekke hestens hals, når medicinbehandlingen er afsluttet, og så skulle vi gerne være klar til start igen.

- Ronaldo Hastrup vil de næste 14 dage stå på banen i min træningsstald dér. Hvis nogen andelshavere skulle få lyst til at komme forbi og ønske god bedring, skal de være hjertelig velkomne, slutter Frantz Praëm.

 

22. juli

Ronaldo Hastrup blev træt i sin debut

Det så længe lovende ud for Ronaldo Hastrup i hestens debut på Royal Canin Arena. Knud Mønster tog hesten roligt fra start, men søgte snart frem i ryg på den førende staldkammerat Roxy Laser. Efter en omgang valgte Mønster at sende Ronaldo Hastrup frem udvendigt på Roxy Laser, og på sidste langside trak de to heste væk fra de øvrige. Medens Rozy Laser holdt farten helt ind i mål til en sikker sejr, blev Ronaldo Hastrup meget træt med 250m igen, og hesten blev passeret af flere konkurrenter ned gennem opløbet og sluttede som sjette.

- Det er helt sikkert, at hesten er syg på en eller anden måde, og man kunne høre den rallede i halsen, lød det fra en skuffet træner Frantz Praëm efter løbet. Enten har den fået en halsinfektion eller også har den kvalt sig. Den fik i hvert fald ikke luft på de sidste meter, og nu må vi se, hvad dyrlæger siger på mandag. Forhåbentlig bliver hesten snart frisk igen, men hvornår dens næste start bliver, vides ikke endnu.

 

18. juli

Ronaldo Hastrup klar til debut

På fredag d. 22. juli sker så det, som alle anpartshavere har set frem til med stor spænding - Ronaldo Hastrup debuterer. Det sker i dagens 3. løb om Deloittes Ærespræmie med start ca. 19.10. Hesten har med startspor 4 fået en god udgangsposition, og det bliver med Skive-træner Knud Mønster ved linerne, da Birger Jørgensen er optaget af storløb på den svenske bane Axevalla.

På Familiedagen i lørdags var Ronaldo Hastrup ude i et opvisningsløb sammen med staldkammeraten Razia. Det var første gang hesten så startvognen, og samtidig havde træner Frantz Praëm eksperimenteret lidt med skoningen ved at pille hestens bagsko af. Det betød desværre galop kort efter start, men efterfølgende gik Ronaldo Hastrup ganske fint uden at blive presset med kun 6 dage til debuten. Når det går løs fredag, så får hesten atter bagsko på, og så håber vi alle, at den fynske Danmarkshest får en fin debut. I programmet er hesten tippet som vinder efter dens flotte prøveløb, og det kunne da være fantastisk, om karrieren blev indledt med en sejr, men mindre kan også gøre det. Bare hesten gør en god figur, så er træneren tilfreds, og han ser staldens anden deltager Roxy Laser og Ronja Speed som de to værste konkurrenter. Men det er 10 urutinerede heste, der stiller til start, så alt kan ske.

 

6. juli 2011

Ronaldo Hastrup godkendt i tiden 1.20,6

Så er Danmarkshesten klar til at påbegynde karrieren på væddeløbsbanerne, efter at hesten leverede en særdeles godkendt præstation i dagens prøveløb på Royal Canin Arena, hvor den blev godkendt i den fornemme tid 1.20,6.

Ronaldo Hastrup blev taget roligt fra start, og efter en omgang sendte verdensmester Birger Jørgensen hesten frem bag den førende hest Kansas. De to heste fjernede sig langt fra det øvrige felt, og selv om Birger Jørgensen trak Ronaldo Hastrup ud i andet spor ned gennem opløbet, så kunne den trods alt ikke gå forbi den tidligere hurtigklassetraver Kansas. Men Danmarkshesten så blændende ud og travede perfekt hele vejen, og helt forståeligt udløste det dagens største bifald fra de mange tilskuere, hvoraf der var mange af de nuværende omkring 350 anpartshavere i Danmarkshesten. Mon ikke de sidste omkring 100 anparter vil gå som varmt brød efter den flotte præstation i prøveløbet.

Nu er det bare at se frem til debuten, som forventes at blive en start på Royal Canin Arena fredag d. 22. juli. Inden da skal Ronaldo Hastrup ud i et opvisningsløb på den forestående Familiedag på Royal Canin Arena lørdag d. 16. juli.

 

30. juni 2011

Ronaldo Hastrup starter i prøveløb 6. juli

Efter en række særdeles tilfredsstillende træningsarbejder mener træner Frantz Praëm, at Ronaldo Hastrup er klar til at skulle starte i prøveløb.

På næste løbsdag onsdag d. 6. juli er hesten derfor meldt i prøveløbet, som vil blive afviklet ca. kl. 17.40 - umiddelbart efter de 8 travløb, som er på programmet på denne Nordiske dag.

Planerne for den kommende tid er således lagt. Hvis Ronaldo Hastrup som forventet bliver godkendt i prøveløbet onsdag d. 6. juli, så vil næste optræden blive på Familiedagen lørdag d. 16. juli. Her sætter verdensmester Birger Jørgensen sig atter i sulkyen, når Ronaldo Hastrup skal ud bag startvognen i et Opvisningsløb.

Den 22. juli er der atter Fyns Fredag på Royal Canin Arena, og her er det så planen, at Ronaldo Hastrup skal starte i et af dagens løb. Debuten er naturligvis betinget af, at prøveløbet og de andre forberedelser forløber tilfredsstillende og at hesten i øvrigt fortsat holder sig frisk og rask. Så der bliver rig mulighed for alle de på nuværende tidspunkt omkring 350 anpartshavere at se Den Fynske Danmarkshest i aktion i de kommende uger.

 

27. juni 2011

Endnu en sponsor til Den Fynske Danmarkshest

Så har endnu en sponsor meldt sig under fanerne.

Beslagsmed Erik Ditlevsen, Ejby, er fremover sponsor for skoning af Ronaldo Hastrup.

Stor tak til Erik Ditlevsen for at stillle sin ekspertise og arbejdskraft til rådighed.

  

22. juni 2011

TV fra familiedagen lørdag 18. juni

TV optagelserne fra familiedagen i lørdags er nu blevet vist på TV2 Fyn. I Magasinprogrammet "Waders og Laksko" blev det til et indslag på 7 min., som varer fra 2.30 til 9.30 i udsendelsen. En del af indslaget handler om Den Fynske Danmarkshest. Se det på TV2 Fyn's hjemmeside.

 

18. juni 2011

Ronaldo Hastrup på TV2 Fyn

Under Familiedagen lørdag d. 18. juni blev Ronaldo Hastrup præsenteret for sine ejere og det øvrige publikum. Den blev en fremragende præsentation først i padocken, dernæst på galopbanen og til sidst ned igennem opløbet, og TV2 Fyn var også på plads med optagelser til magasinprogrammet "Waders og Laksko". Programmet sendes på TV2 Fyn Plus mandag d. 20. juni kl. 20.00 og igen på selve TV2 Fyn tirsdag d. 21. juni kl. 11.00. Udsendelse kan også ses på www.tv2fyn.dk når den har været vist på TV.

 

14. juni 2011

Ronaldo Hastrup præsenteret på Det Fynske Dyrskue

Royal Canin Arena havde et indslag på 20 minutter under det store aftenshow på Det Fynske Dyrskue. Her blev der fortalt om aktiviteterne på banen understøtte af ponytraveren Fernando med Daniel Bang,montéhesten Lina Laser med Christel Laursen, traveren Coco L.L. med Anne Laursen og sidste men ikke mindst Ronaldo Hastrup.

Indslaget gav stor ros både fra arrangørerne og blandt publikum, så der blev gjort god reklame både for Væddeløbsbanen og Danmarkshesten.

 

29. maj 2011

Nye sponsorer til Danmarkshesten

Så har Ronaldo Hastrup fået et par sponsorer til dækning af nogle af de faste omkostninger.

Hestens livs- og sygeforsikring er venligst sponseret af: CONCORDIA

...og øvrige sundhedsudgifter til dyrlægebesøg, som ikke er dækket af ovennævnte forsikring er venligst sponseret og bliver foretaget af: HØJGÅRD HESTEHOSPITAL

 

19. maj 2011

Danmarkshesten er købt

Så er den fynske Danmarkshest købt

 

5. maj 2011

Ronaldo Hastrup - Den fynske Danmarkshest

 

15. marts 2011

Superligadirektør med i Fyns Danmarkshest

Superligaens eneste kvindelige direktør Birgit Aaby er med i Fyns Danmarkshest. Birgit, som har været med i fodbold gennem mange år, er for nylig tiltrådt som administrerende direktør i Superligaklubben Lyngby. Birgit driver desuden et stort rengøringsfirma, og har et wellnesshotel. Travsportsinteressen har hun gennem sin fader, der for år tilbage var hesteejer på Skive Trav.

 

1. marts 2011

Ny fordel til andelshavere: Rabat på ferie på Bornholm

 

25. februat 2011

Gruppen bag Danmarkshesten på Fyn

 

25. februat 2011

Køb din andel i Danmarkshesten på Fyn inden den 1. marts 2011 og deltag i Double-up lodtrækningen.

Blandt nytegnede andele udtrækker vi 2, som får to andele i stedet for én.

 

16. februar 2011

Remember Bork

Holdet bag 'Danmarkshesten på Fyn' har fra første færd haft et anmærkningsfrit dyrlægetjek som vigtigt kriterie i valg af hest til anpartsstalden.

Og det var da også med meget store forventninger, at den karismatiske hoppe Remember Bork skulle bestå denne prøve. Hoppen, havde træner Frantz Praëm, dygtigt luret som et rigtigt godt papir og med en fantastisk opbakning til projektet fra Stutteri Bork, tegnede resten til ren formalitet.

Desværre konstaterede dylrægen at der var behandlingskrævende ømheder i hoppens ben, som i bedste fald kan forsinke en væddeløbsstart i nogle måneder, og derfor må søgelyset nu rettes mod en anden startklar kandidat.

Tak til Stutteri Bork.

 

AddThis Social Bookmark Button