Bestyrelse og vedtægter
Bestyrelsen
Formand: Lars Dreyer
Øvrige bestyrelse: Susan Pedersen - Jørgen Andersen og Ole Møller
Tillidsmand: Allan Loft, Haslegårdsvej 71, 8210 Århus V, Telefon 21 74 18 22
Revisor: Jan Nielsen
Træner: Frantz Praëm - telefon 21 74 69 26
Valg af hest
Træneren og tillidsmanden, der er udpeget af banen, udvælger og køber sammen den hest, som skal opfylde dine drømme som hesteejer. De tager sig også af alt det praktiske omkring hesten. Træneren er selvfølgelig godkendt af banen, og tillidsmanden er en respekteret hestekyndig, som sikrer, at alle aftaler indgås rigtigt og bedst muligt.
Vi ejer hesten i to år. Men hvis vi bliver rigtige glade for den, eller den tjener mange penge, kan vi forlænge. Du bestemmer selv, om du vil være med, hvis aftalen om hesten bliver forlænget.
Medbestemmelse
Foreningens medlemmer kan med to tredjedel flertal blandt andet bestemme:
• At træneren skal skiftes ud
• At hesten skal sælges
• At de to år skal forlænges
• At der skal indbetales et nyt medlemsbidrag,
men kun for dem der vil. Du kan aldrig blive
tvunget til at indbetale mere
• At vedtægterne skal ændres
• Hvordan overskud og ærespræmier fordeles

Stiftende generalforsamling i Café Albani Upstairs
Rerefat Stiftende generalforsamling: se her
Vedtægter for
Danmarkshesten Fyen FmbA
1: NAVN OG HJEMSTED
1.1 Foreningens navn er DANMARKSHESTEN FYEN.
1.2 Foreningens hjemsted er Odense Kommune.
1.3 Foreningens hjemmebane er Fyens Væddeløbsbane.
2: FORMÅL
2.1 Foreningens formål er at fremme trav og galopsporten igennem et
ejerskab i en væddeløbsstald. Ejerskabet skal være billigt og have et
stort socialt islæt, således at alle skal kunne få glæden af et sådant
ejerskab. Igennem ejerskabet skal medlemmerne komme meget tættere på
den spænding og glæde som hestevæddeløbssporten altid har givet.
2.2 Foreningens formål er at købe eller leje en startklar eller næste startklar
hest, eje eller leje den i planlagt 2 år og undervejs i foreningen at bestemme
det videre forløb, såfremt der opstår større afvigelser fra det planlagte,
herunder at hesten måtte blive en større økonomisk succes.
2.3 Foreningens formål er også at lave sociale arrangementer på
banerne, når hesten stiller op på hjemmebanen – og muligvis også på andre
baner. Sociale arrangementer kan have karakter af
påklædningsmæssige festlig ensartethed, festlige arrangementer, fællesskab i
restauranten m. m. Desuden at foreningen tilstræber hjemmesider, Facebook
og andre sociale medier, som ledelsen søger at etablere.
2.4 Foreningens formål er at dette bliver et løbende projekt, dvs. ved udløb af
dette stilles et nyt projekt på benene. Men man binder sig kun for 1 projekt af
gangen, og der kan således ikke stilles krav om yderligere indskud.
2.5 Foreningskontingentet er DKK 500 én gang for alle, der gælder for tegning
af en andel. Medlemmer kan godt tegne flere andele. Der skal sælges i alt
minimum 450 andele. Tegnes der flere end 600 forsøger man at tegne nok til
nok en hest.
3: FORENINGENS KAPITALFORHOLD
3.1 Foreningen har ikke nogen indskudskapital. Det forventes, at der igennem
salg af mindst 450 andele af hver DKK 500 tilvejebringes en kapital, der
dækker hovedparten af ca. 2 års omkostninger ved ejerskab eller leje af en
travhest på i alt omkring DKK 250.000 – 300.000 inden foreningen stiftes.
3.2 I tilfælde af væsentlig flere solgte andele, når foreningen stiftes, forsøges
der at købe yderligere en hest eller om muligt en dyrere hest.
3.3 Når alle andele er solgt, købes eller lejes der en hest i prisklassen DKK
50.000 – 100.000.
3.4 HFF yder et tilskud på mindst DKK 25.000 til den første hest på en
bane, der fuldtegnes. Dette beløb fra HFF anvendes i samråd med
banen til at fremme markedsføringen, udarbejde brochure, opstille
fordelsprogrammer eller til at hjælpe med til køb eller leje af hesten.
3.5 Såfremt dette samlede beløb ikke tilvejebringes tilbagebetales
medlemsindskuddet, der betragtes som a conto indtil foreningen har tegnet de
ca. 450 andele, som købet forventes minimum at kræve.
3.6 Alle kan blive medlem af foreningen indtil antallet af andele er
Fuldtegnet, jf. pkt. 3.1, således at 450 andele er minimum, mens det dog
tilstræbes at nå 500 andele. Derefter kan bestyrelsen ved en
generalforsamlings vedtagelse vedtage at optage nye medlemmer. Se dog §
3.3.
3.7 Foreningens bestyrelse kan nægte medlemskab eller ekskludere
medlemmer, hvis man skønner, at den pågældende person ikke loyalt vil
arbejde for foreningens formål. Et medlem kan indbringe en eksklusion på
førstkommende generalforsamling.
3.8 Foreningens medlemmer betaler et engangsindskud på mindst DKK
500, der dækker de første to års medlemskab.
4: LØBENDE KONTINGENT
4.1 Medlemmer har indbetalt det fulde kontingent for hele perioden med
indbetaling af DKK 500 pr. tegnet andel.
4.2 Der er intet løbende kontingent, og der kan ikke kræves opkrævet mere
end ovennævnte engangskontingent.
4.3 Foreningens medlemmer kan dog efter generalforsamlingsvedtagelse
med mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer vedtage, at hesten ikke sælges
efter de planlagte to år. I så fald kan medlemmer forlange at
kunne træde ud af projektet og få en passende kompensation
svarende til de midler der ville have været i foreningen ved de to års
ophør, såfremt hesten var blevet solgt på almindelige vilkår. Se
punkt 6.5.
5: HÆFTELSE
5.1 Foreningens medlemmer hæfter ikke for foreningens økonomiske eller
juridiske forhold.
5.2 Foreningens ledelse hæfter ikke for foreningens økonomiske eller
juridiske forhold, medmindre der er tale om alm. misligholdelse eller omgang
med betroede midler.
6: EJERFORHOLD – OVERSKUDSDELING - OPLØSNING.
6.1 Foreningen ejes af medlemmerne.
6.2 Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje, men skulle hesten blive
en succes, skal et eventuelt nettoprovenu deles ligeligt imellem medlemmerne
på en måde, som generalforsamlingen vedtager.
6.3 Eventuelt positivt resultat kan generalforsamlingen vælge at lægge oven i
foreningens formue. Foreningen kan ved beslutning truffet på
generalforsamling disponere anderledes, herunder at gøre medlemsmøder på
løbsdagene spændende og farverige.
6.4 Ved opløsning kan et likvidationsprovenu udbetales til medlemmerne.
Såfremt 2/3 af de på den afsluttende generalforsamling afgivne
stemmer vedtager det, kan formuen skænkes til almennyttige formål
eller til personer/selskaber/foreninger, som har ydet en særlig indsats for
foreningens formål.
6.5 Foreningen ophører, når foreningens midler er opbrugte. Ved ophør af
den planlagte periode på 2 år sælges hesten for højeste bud på en for
medlemmerne gennemsigtig og forsvarlig salgsform. Se punkt 4.3.,
der beskriver det tilfælde, at 2/3 af de afgivne stemmer på en
generalforsamling bestemmer, at ejerskabet skal fortsætte udover de to år.
6.6 Eventuelt indvundne præmier tilfalder foreningen – idet dog træneren kan
tildeles en højere provision end normalt for væddeløbsheste. Evt. ærespræmier
fordeles mellem medlemmerne efter almindelig lodtrækning. En modtager af
ærespræmie deltager ikke i de følgende lodtrækninger.
6.7 Skulle der under foreningens løbetid komme et bud på hesten, som den daglige
ledelse finder interessant, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.
7: MEDLEMSLISTER
7.1 Foreningens ledelse, jf. pkt. 10.1., fører en fortegnelse over
medlemmerne.
8: OVERDRAGELSE AF MEDLEMSSKAB SAMT UDTRÆDEN
8.1 Medlemskab til eller andele i foreningen kan overdrages, men skal
meddeles til og godkendes af bestyrelsen.
8.2 Overdragelse skal underskrives af overdrager og modtager.
8.3 Medlemmer kan på ethvert tidspunkt meddele, at man udtræder af
foreningen. Derved mister man krav på eventuelle udbetalinger fra
foreningen.
8.4 Ved udtræden har foreningsmedlemmet ikke ret til en del af formuen.
I tilfælde af død overgår medlemskabet til arvingerne. Er der ingen arvinger
overgår det til foreningen.
9: GENERALFORSAMLING
9.1 Den stiftende generalforsamling afholdes i hjemmebanens lokaler.
Dagorden skal som et minimum indeholde vedtagelse af vedtægter,
fremlæggelse af budget og medlemsliste, valg af bestyrelse samt
revision.
9.2 Ordinær generalforsamling indkaldes og afholdes hvert år i april måned.
Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af tid og sted efter bestyrelsens
vedtagelse med e-mail eller hjemmesiden til de e-mail adresser, medlemmerne
har meddelt foreningen.
Ethvert medlem, der ønsker at gøre sin indflydelse gældende i
foreningen, kan senest med udgangen af februar måned indsende forslag til
ændring af vedtægterne m. m., og forslagsstilleren skal for en sikkerheds
skyld desuden selv henvende sig til foreningen senest ultimo februar for at få
oplyst tid og sted for generalforsamlingens afholdelse. 20 % af medlemmerne
(ikke andelene) kan med personlige underskrifter ved skriftlig henvendelse
kræve, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med mindst 2
og højest 4 ugers varsel.
9.3 På generalforsamlingen har hvert medlem 1 (én) stemme uanset antallet
af ejede andele.
9.4 Alle afgørelser på generalforsamlingen træffes ved simpel stemmeflerhed,
med mindre andet er bestemt i nærværende vedtægter. For ændring af
vedtægter kræves der 2/3 flertal af de på generalforsamlingen afgivne
stemmer. Til opløsning af foreningen kræves 75 % af medlemmerne.
9.5 Ved stemmelighed har hvert medlem af ledelsen én stemme, såfremt der
stadig er stemmelighed har generalforsamlings dirigent én stemme.
Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:
1: Mødet ledes af en af generalforsamlingen valgt dirigent, der afgør alle
forhold omkring valg og valgret. (Generalforsamlingen kan med simpelt flertal
afsætte dirigenten og indsætte en ny).
2: Selskabets årsberetning, regnskab og forslag til over- eller
underskudsanvendelse fremlægges til godkendelse for medlemmerne.
3: Eventuelle vedtægtsændringsforslag behandles. Forslag til trænerskifte, salg
af hest, yderligere behov for medlemsindskud er også under dette punkt, der
kræver 2/3 flertal af de afgivne stemmer.
4: Valg af bestyrelse for et år. Den pågældende hjemmebane udpeger et
medlem til bestyrelsen benævnt tillidsmand.
5: Eventuelt, hvor alt kan diskuteres men intet vedtages.
10: FORENINGENS LEDELSE
10.1 Ledelsen består af bestyrelsen på 5 (fem) medlemmer, hvor 4 (fire) er
valgt blandt medlemmerne, mens det femte medlem udgøres af den af
hjemmebanen udpegede tillidsmand. Efter valget konstituerer bestyrelsen sig
med en formand og en næstformand. Den af banen udnævnte tillidsmand
varetager sekretæropgaver for bestyrelsen og forestår i samarbejde med
Fyens Væddeløbsbane formidlingen af information fra bestyrelse og træner til
medlemmerne.
10.2 Kun medlemmer, der har indbetalt mindst DKK 500 for en anpart, er
valgbare til bestyrelsen.
10.3 I den første korte periode indtil den første generalforsamling udgør
stifterne ledelsen.
10.4 Foreningens bogholderi og regnskabsaflæggelse foretages af DTC og eller
af banernes administration.
11: TEGNING
11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsesformanden samt den af banen udpegede
tillidsmand. Og prokura vedr. betalinger er givet til DTC/Fyens
Væddeløbsbanes sekretariat.
12: REGNSKAB OG REVISION
12.1 Foreningens regnskabsår er 1. januar – 31. december.
12.2 Første regnskabsår er 01.01.2011 – 31.12.2011.
12.3 Foreningen aflægger kun internt årsregnskab overfor medlemmerne,
når man er forpligtiget hertil efter årsregnskabslovens § 4.












































