Bender og Prada Cloc forsøger sig på Lunden

Sidste års toer i Danske Hoppe Derby Prada Cloc starter i dag onsdag på Charlottenlund Travbane. I "Frække Frederiks Hoppeløb" sponsoret af den tidligere Derbyvinder, der nu fungerer som avlshingst, kommer Prada Cloc på en hård opgave med 40 meters tillæg, hvor en af konkurrenterne fra samme volte er den tidligere vinder af Danske Hoppe Derby Odyssee Eastwind. Det er altid svært at give 40m forud, men de to hopper har så høj kapicitet, at en af dem godt kan være vinder af løbet.
Rene Kjær er også på plads med egentrænede Sam Blågul, der møder lidt hård konkurrence, men til gengæld har fået et fint spor 2 på 1640m. Det ligner en pladschance. Derudover har René Kjær som sædvanlig et par gæstekøreture.




















































