Nyt // Nyt hattrick til René Kjær

Nyt hattrick til René Kjær

Sidste torsdag sejrede René Kjær tre gange i Billlund. I dag blev det så et nyt hattrick til den regerende Danmarksmester ved Golden Cup-løbene på Charlottenlund Travbane. René Kjær indledte løbsdagen med en overraskende sejr med Rocket Hill til knap 20 gange pengene. Inden for V5-spillet kørte den fynske træner to storfavoritter, og begge gange levede han op til favoritværdigheden. Med Tattoo var René Kjær ganske vist kun anden i mål, men da Kasper K. Andersen blev diskvalificeret for trængning med Foot Stompin Music, kunne Kjær høste dagens anden vinderbuket. Endelig fuldbyrdede han sit andet hattrick på mindre end en uge, da han i V5-afslutningen spidsede løbet hjem med Stald Rita's formtoppede Neil Andover til beskedne 1,45 i vinderodds.

AddThis Social Bookmark Button