Fyens Væddeløbsbane A/S

Banens historie

I 1935 fik man den første bane i Odense, Fyens Væddeløbsbane. Anlægget, der ligger i det vestlige Odense nær ved Tusindårsskoven, har kapacitet til både at afholde galop- og travløb. Forud for opbyggelsen af anlægget har man i over 100 år haft afholdt uofficielle hestevæddeløb i byen.

Travsportens historie i Danmark

Travsporten er en sportsgren, hvis historie trækker sine spor langt tilbage i tiden. Allerede under de olympiske lege i det antikke Grækenland konkurrerede man med hestene spændt for vogn. Dengang foregik løbene dog på en anden måde end i dag. I Danmark tog travsporten sine spæde skridt med den første travbane, der blev anlagt i Viborg i 1831. På denne bane blev det allerførste officielle travløb afholdt. Løbet blev fulgt med stor bevågenhed både fra nysgerrige danskere og af Kongehuset. Både Kong Frederik VI og prins Frederik var til stede for at overvære indvielsen af banen og det første travløb.

I årene efter det første løb og op til 1885 gik travsporten lidt i dvale på grund af treårskrigen, der varede fra 1848-1851, og 1864-krigen. Behovet for heste til krigsførelsen var stort, og der blev derfor gjort et stort indhug på hestebestanden i Danmark.

I 1885 fik sporten sin genopstandelse med dannelsen af Selskabet til Travsportens Fremme, der stod for opførelsen af Københavns Traverbane ved Lyngbyvejen. Ved det første løb på den nye bane strømmede publikum til saddelpladsen og tribunen. Publikum pakkede sig tæt sammen langs banen. Stemningen var høj, musikken spillede, publikum diskuterede, væddede og jublede, når hestene kom i mål.

Det Danske Travselskab

I 1891 blev foreningen Det Danske Travselskab (DTS) stiftet. Foreningen havde til formål at fremme og hjælpe med avlen af hurtige og korrekte brugsheste. DTS’ fokus var på hestenes bygning og deres hurtighed for med tiden at forbedre sporten med gode heste. Stiftelsen af DTS medførte, at der kom regler og system i sporten. De nye spillemuligheder og den store interesse for sporten betød, at nye konkurrerende baner kom til.

I perioden omkring 1920’erne oplevede DTS økonomiske problemer, og på det tidspunkt, hvor det så sortest ud for DTS, købte generalsekretæren et lod i klasselotteriet. Loddet kom ud med stor gevinst til DTS, som derfor fik mulighed for fortsat at udføre pionerarbejde for travsporten.

Lunden

På initiativ fra DTS blev der i 1891 taget de første spadestik til en ny travbane i Charlottenlund. Denne bane kendes i dag som ’Lunden’. Lunden er nordens ældste travbane, og banen er i dag stadig drevet af DTS. Det er på ’Lunden’, at de store mesterskaber er blevet afgjort i næsten 120 år. Her afholdes blandt andet de store klassiske løb Dansk Trav Derby, Dansk Travkriterium og Dansk Opdrætningsløb. Dansk Opdrætningsløb har været afholdt siden 1896, mens Dansk Trav Derby og Dansk Travkriterium har været afholdt hvert år siden 1898.

Totalisatoren

Med travsporten fulgte også totalisatoren, som er uundværlig for sporten. Totalisatoren betød, at det blev mere pålideligt og eksakt at gøre sine indsatser. Totalisatoren sikrer, at alle indsatser, der bliver sat på et løb, bliver sammentalt og fordelt mellem de personer, der har vundet. I takt med travsportens vækst og spillemuligheder steg behovet for en lov om spil, og i 1895 blev der nedsat en lov om beskatning af spil ved væddeløb.

Dansk Travsports Centralforbund

I 1942 stiftede man Dansk Travsports Centralforbund (DTC) med det formål at repræsentere den danske travsport i udlandet og over for de danske myndigheder. I dag er DTC’s formål stadig at fungere som det forbund, der skal lede, samle, fremme og repræsentere den samlede travsport og avl i Danmark.

I besættelsestiden under 2. Verdenskrig havde travsporten store vanskeligheder grundet udgangs- og mødeforbud, hvilket gjorde det kompliceret at afholde løb. Det forsøgte man inden for sporten at løse ved at afholde løb uden tilskuere, hvor resultaterne dernæst blev læst op i radioavisen. Yderligere kunne man læse resultaterne i aviserne næste dag. Krigen medførte også et importforbud af travheste, hvilket gjorde, at man ikke kunne tilføre avlen i Danmark noget nyt i disse år. Efter krigen kom der igen gang i travløbene, og nye baner kom til.

Skive trav

I Skive blev der i 1948 etableret en travbane, der lå, hvor Skive kasserne ligger i dag. I forbindelse med ekspropriation af området i 1966 fik banen godt en million kroner til at etablere sig et nyt sted. Banen blev flyttet til den nuværende placering syd for Skive i skovbrynets idylliske omgivelser.

Bornholms Travbane

I 1960 åbnede den første amatørdrevne bane på Bornholm. Mere end 10.000 mennesker overværede de første travløb, og travløbene var kommet for at blive. Bornholms væddeløbsbane er et stort aktiv for den lille ø, for lokalbefolkningen og for turismen. Banen hedder i dag Bornholms Brand Park.

Nykøbing Falster Travbane

I 1966 oprettedes en lille hyggelig bane i Nykøbing Falster, så Lolland-Falster fik sin egen bane i en egn, hvor interessen for travsporten er stor.

Billund Trav

I 1971 kom der endnu en jysk travbane til. Banen blev placeret i Billund som nabo til Billund flyveplads og Legoland.

Galopsportens historie i Danmark

Den danske galopsport trækker sine spor flere hundrede år tilbage i den danske historie. De første organiserede væddeløb blev afviklet i København i 1770 på initiativ af Kong Christian VII’s engelskfødte Dronning Caroline Mathilde. Den danske galopsport har derfor sit udspring og inspiration fra galopsportens hjemland, England. Det var kongens og dronningens livlæge Struense, der gennemførte de foranstaltninger, der gjorde det muligt at etablere væddeløbsbanen. Efter to år valgte Kong Christian VII at indstille løbene på grund af Struenses eskapader så som hans forhold til dronningen og landsforræderi.

De første egentlige galopløb blev afholdt tilbage i 1820 i Holsten af Hertug Christian August af Augustenborg. Han havde ligesom Dronning Caroline Mathilde hentet sin inspiration fra de engelske væddeløb. Formålet med løbene var at øge kvaliteten af de danske heste gennem krydsning med fuldblodsheste. I de følgende år udbredte hertugen galopløbene til både Odense, Horsens og Slagelse, og i 1832 blev løbene igen afholdt i København. Alle løbene tiltrak et stort antal tilskuere og blev en stor succes. Da treårskrigen brød ud i 1848, så man sig dog nødsaget til at indstille alle løbene.

Dansk Galop

Efter treårskrigen steg interessen for fuldblodsheste, og man stiftede derfor Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme i slutningen af 1859. Denne forening er i dag kendt som Dansk Galop. Blandt stifterne var Kronprins Christian, den senere Kong Christian IX, der blev protektor for foreningen. Kongehusets fortsatte interesse i sporten ses i dag ved, at den siddende monark Hendes Majestæt Dronning Margrethe II er protektor for foreningen.

Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme besluttede i 1868 at arrangere væddeløb for at forbedre den trængte økonomi. Løbene blev en stor succes, og økonomien blev stabil. Foreningen fik derfor tilladelse til at flytte løbene til Eremitagesletten, hvor de første løb blev afholdt ved Dyrehaven i 1870 til stor begejstring for tilskuerne. Galopsportens succes bevirkede, at også svenske heste startede løb ved Eremitagen. Samme år indgik Danmark og Sverige i et samarbejde om at oprette Nordisk Jockeyklub. Et samarbejde, der medførte tre store løb for skandinaviske heste i henholdsvis Odense, Eremitagen og Helsingborg. Samarbejdet førte ydermere til udskrivningen af Skandinavisk Derby, der blev afholdt første gang 1875.

Totalisatoren

Med galopsporten fulgte også totalisatoren, som er uundværlig for sporten. Totalisatoren betød at det blev mere pålideligt og eksakt at gøre sine indsatser. Totalisatoren sikrer, at alle indsatser, der bliver sat på et løb, bliver sammentalt og fordelt mellem de personer, der har vundet. I takt med galopsportens vækst og de nye pålidelige spillemuligheder steg behovet for en lov om spil, og i 1895 blev der nedsat en lov om beskatning af spil ved væddeløb.

Klampenborg Galopbane

I oktober 1903 blev der på en ekstraordinær generalforsamling vedtaget, at galopbanen ved Dyrehaven skulle flyttes fra Eremitagesletten til Ordrup Mose. Med udsigt til flere løbsdage steg interessen igen for væddeløb, og der blev afholdt væddeløb flere steder i landet. I 1910 blev den nye bane indviet under navnet Klampenborg Væddeløbsbane, der i dag er kendt under navnet Klampenborg Galopbane. Samme år blev Dansk Derby afholdt for første gang. Et løb, som i dag er det mest velkendte og traditionsrige løb i Danmark, og som har været afholdt uden afbræk siden 1910. Kravet for at deltage i Dansk Derby er, at hesten er født i Skandinavien og er tre år gammel. En hest har således kun én chance for at blive dansk Derby-vinder.

Galoppens succes medvirkede til, at der i de efterfølgende årtier kom flere klassiske galopløb til Klampenborg Galopbane. I 1920’erne indstiftede man med inspiration fra England det klassiske 2.000 Guineas-løb, også kaldet Dansk Forårsløb. I 1930’erne indstiftede man både 1.000 Guineas, der blev opkaldt efter en dansk hoppe Mowerina, og Dansk St. Leger. I 1940’erne blev det sidste klassiske løb indført, Dansk Oaks. Alle de klassiske løb bliver stadigvæk afholdt i dag.

På trods af udbruddet af 2. Verdenskrig og tyskernes besættelse af Danmark havde galopløbene stadig stor succes rundt om i landet, og i netop disse år satte totalisatoromsætningen rekord år efter år. Men i 1947 blev totalisatorafgiften forhøjet, hvilket betød et fald i spil på galopbanerne.

I forsøget på at skaffe flere internationale topheste til galop i Danmark blev der i 1977 indstiftet et nyt internationalt storløb, Scandinavian Open Championship. Løbet blev dog i første omgang kun afviklet i 1977 og 1978. Men i 1996 genindførte man løbet med en præmiesum på 1.000.000 kroner, og i 2000 blev det opgraderet til et internationalt gruppe 3-løb, som det første i dansk galopsports historie.

I dag er der fire baner i Danmark, hvorpå der bliver redet galopløb: Jydsk Væddeløbsbane, Fyens Væddeløbsbane, Klampenborg Galopbane samt NKI Racing Arena Aalborg (Aalborg Væddeløbsbane). Klampenborg Galopbane er den eneste væddeløbsbane i Danmark, hvor der kun bliver afholdt galop. De andre tre væddeløbsbaner er kombinationsbaner, hvor der både bliver afholdt trav- og galopløb.

Jydsk Væddeløbsbane

Banen, der i dag kendes som Jydsk Væddeløbsbane Århus (JVB), blev etableret i 1920’erne og begyndte som ren galopbane. I 1928 indrettedes JVB til at kunne gøre tjeneste som både trav- og galopbane. Denne ændring gjorde, at væddeløbssporten nu blev en del af bybilledet i Århus.

Aalborg Væddeløbsbane

Aalborg Væddeløbsbane, der i dag kendes som NKI Racing Arena Aalborg, blev grundlagt i 1954 få hundrede meter syd for Limfjorden. Banen rummer muligheder for afholdelse af både galop- og travløb. Det første afholdte væddeløb på banen tilbage i 1954 tiltrak cirka 20.000 tilskuere, stemningen var høj, og der blev spillet for mange penge i totalisatoren.