Fyens Væddeløbsbane

Mobile navigation

John K. dobbeltsejrede på Lunden med Cute Face og C'est Tout

Cuteface 0530 180609
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. juni 2018 18:00

Det fortsætter for de to forvandlingsnumre Cute Face og C'est Tout. Efter den flotte sejr med Trophygirl fredag på hjemmebanen, fortsatte John Køhler de gode takter i dag på Charlottenlund Travbane.

Cuteface 0503 180609

Efter af have været tredje som gæstekusk bag Armani S, var John K. spillet som favorit med Cute Face, der kom til hovedstaden med to sejre i træk. Der var lidt positionskamp igennem første sving. Den vandt den fynske træner, og vel anbragt i spids så Cute Face lækker ud i front. Selv om Steen Juul nærmede sig lidt med Haserk Boko i opløbet, så blev sejren sikker i tiden 1.15,8 fuld vej, og der var 8.500 kroner til kredsen omkring Cute Face, der har Jesper Andersen opført som træner.

Cesttout 0759 180609

Der er kommet en helt anden vilje og figtherånd over C'est Tout på det seneste, hvor ejer Brian P. Rytter har haft nogle fine oplevelser i formløb med den nu 8-årige vallak. Men nu kan Daguet Rapide-sønnen pludselig også begå sig i klassen, og efter et løb i ryg på de to førende i dagens Liga-5 løb, kunne John Køhler på de sidste meter sendte C'est Tout forbi favoritten Fernando Web, da der blev plads indvendigt for denne. C'est Tout tangerede sin rekord på 1.14,3, og der var 15.000 kroner til ejer Brian P. Rytter samt en plads i Liga-finalen i Aarhus om en lille måneds tid.

Bet25 Spildansk Danske Spil Logo

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder fvb-odense.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere