Fyens Væddeløbsbane

Mobile navigation

Dobbeltprogram i Århus med mange fynske heste

Cornelia 11I3521 500X345
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. november 2018 14:25

Jydsk Væddeløbsbane byder fredag og lørdag på masser af væddeløb. Fredag er traverne i centrum, og lørdag runder galophestene sæsonen af.
Fredag skal 12 fynske heste i aktion, hvoraf flere har vinderchancer. Allerede i 2. løb starter Frantz Praem 5 Date Night. Fejlfri er det en oplagt vinderchance. En af de værste konkurrenter er kollega Ole Bender og Django Cæsar, der vandt debuten på en fin måde. Det kan blive dobbelt fynsk! I løbet efter er der atter en fynsk favorit i form af 6 Torden, der kommer med en frisk sejr i bagagen. I 5. løb jagter 12 Carlos et hattrick. Nu er det atter dens træner Ole Bender, der sidder i sulkyen, hvor den største udfordring nok er startsporet 12. 2 Bindee Blue i 7. løb holder god form, men møder nu skærpet modstand. Har hun klassen til at forsætte de fine takter med bl.a. sejr i seneste start? Udover de omtalte er der flere af de øvrige fynske deltagere, der kan hente gode præmier, så der ser ud til at kunne blive en lovende ”Fynsk Fredag”!

Lørdag slutter galopsæsonen i Århus med 6 velbesatte løb. Bolette Rosenlund starter flere af staldens fine heste, der kan hente endnu mere hæder til den unge træners kvarter. I 2. løb er der debut til 3 Geranium. Alle deltagere er urutinerede, så her kan alt ske. I dagens hovedløb ”Købmand Herman Sallings Mindeløb” starter Bolette 2 heste. 6 Aristoteles debuterer og 7 Mr Gunpowder gør sin 4. starter. Sidstnævnte kan måske tage en tredjeplads mod gode heste som Go Fine Go og Stratego. Jeanette Rosenby starter i 5. løb 2 Latzimas, der senest sejrede. Nu er konkurrencen skærpet, hvorfor vi maksimalt tror på en lille triochance. Og så slutter Bolette af med at sadle favoritten 2 Cornelia i 6. løb. Kommer med en frisk sejr, og kan meget vel tage en ny i årest sidste galopløb i Århus.

Djangocaesar

Bet25 Spildansk Danske Spil Logo

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder fvb-odense.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere