15. september 2021 15:00
Fyens Væddeløbsbane og EMS Ambulance sætter igennem et nyt samarbejde fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø samt tryghed for ansatte, aktive udøvere, samarbejdspartnere og lokalområdet generelt.
Igennem tanken om at mennesker hjælper mennesker ønsker Fyens Væddeløbsbane og EMS Ambulance at gøre en forskel. Derfor har vi indgået en aftale løbende til og med 2023, hvor EMS Ambulance indtræder i FVB-sponsornetværk og samtidig sikrer Fyens Væddeløbsbane:
- Hjertestartere, 2 stk.
- Førstehjælpsstationer, 2 stk.
- Udvidet sundhedstjek af banens personale samt tilknyttede trav- og galoptrænere to gange årligt
- Førstehjælpskurser efter behov
- Ambulancevagt på en række løbsdage
Fyens Væddeløbsbane byder EMS Ambulance velkommen som tryghedsskabende samarbejdspartner.