Fyens Væddeløbsbane

Mobile navigation

Baneprogram til Broad Bahn præsenterer Finalen 2020

Finalen2020 Billede
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. december 2020 14:24

Vi må klappe os til varmen, når vi lørdag byder indenfor - eller rettere udenfor - til Broad Bahn præsenterer Finalen 2020.

Som en konsekvens af nye corona-restriktioner bliver sæsonfinalen 2020 en anderledes oplevelse. Publikum er velkommen, men man skal være opmærksom på følgende skærpede forholdsregler:

  • Forudgående tilmelding er nødvendig på info@fvb-odense.dk eller 888 112 05
  • Alle indendørs faciliteter er lukket og må/kan ikke anvendes af publikum
  • Alle serveringssteder er lukket
  • Ophold for publikum skal således ske udendørs og i al væsentlighed siddende med front mod løbsbanen eller i egen bil ved brug af drive-in.
  • Kun toiletfaciliteterne ved Café Vaskehuset vil være åbne. Der sørges for løbende rengøring/afspritning.
  • Der vil ikke være spilleboder åbne. Publikum på banen udelukkende kunne gøre indskud via egen mobiltelefon/tablet.

Broad Bahn Sponsor for sæsonfinalen 

Avlshingsten Broad Bahns lægger navn til hovedparten af dagens løb og uddeler i tillæg ærespræmie til vinderens ejer i dagens hovedbegivenhed, Broad Bahn præsenterer Finalen 2020. Et løb, der i første omgang ligner et opgør mellem de to fynsktrænede heste Tordon og Do It Mingus samt Shaggy Millpond.

Hambletonianvinderen og årets 3-åring i USA i 2011 er jo selv særdeles aktuel som fader til Danmarks måske bedste fireåring Emoji, der i de seneste to starter har sat årgangsfællerne til vægs i henholdsvis Grand Circle 4-års Championat for hingste/vallakker og Aalborg Store Pris.

Kamp om titlen som Årets Hest 2020

På denne årets sidste løbsdag skal vi også have afgjort, om Sunny Boy Lavec eller Alvin C G skal løbe med titlen som Fyens Væddeløbsbanes Årets Hest 2020. Begge heste er til start på finaledagen og begge er blandt de fremtrædende chancer i deres respektive løb.

Lokale Sunny Boy Lavec har med sine fire årssejre en i banken i forhold til Alvin C G, der dog har flest andenpladser. Presset er således på Alvin C G, der for at vinde titlen skal sejre samtidig med, at Sunny Boy Lavec ikke må løbe i top to.

Sejr til Alvin C G kombineret med sejr i det indledende løb til Citrus Shadow kan samtidig bringe Rene Kjær helt ind i kampen om trænerchampionatet. Inden sidste løbsdag fører Birger Jørgensen med to sejre, ligesom han har flest andenpladser.

Baneprogrammet til lørdagens løb kan hentes digitalt HER

Derby25 Groen Danske Spil Logo

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder fvb-odense.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere