Bliv en del af årets væddeløbsfest, når vi afvikler Det Fynske Galopderby med Fyensløbet som dagens store højdepunkt.
Det Fynske Galopderby er dagen med de høje hatte og hurtige heste, hvor festglade gæster samles til årets største publikumsdag på banen. Her mødes stemning, stil og spændende galopløb i rammer, der år efter år gør dagen til et af sæsonens absolutte højdepunkter.
Tag vennerne under armen og oplev årets eneste rene galopdag med flotte heste, sommerstemning, kolde drikke og masser af liv på tribunerne. Publikum summer, spændingen stiger, og kulminationen venter i Fyensløbet – dagens store sportslige oplevelse.
👒 Husk hatten! Det Fynske Galopderby er også kendt for de flotte hatte og den særlige stemning, som gør dagen til noget helt særligt.
Lørdag 12. september
Kl. 13.00
Hattekonkurrence for alle
Find din flotteste, sjoveste eller mest kreative hat frem – og gør lidt ekstra ud af outfittet! På løbsdagen inviterer vi til hattekonkurrence for både børn og voksne.
Konkurrencer for børn 🥳
Efter 2. løb mødes vi foran vindercirklen, hvor fire maskotter hjælper med at kåre vinderne i følgende kategorier:
- Sjoveste børnehat
- Mest kreative børnehat
- Flotteste pigeudklædning
- Flotteste drengeudklædning
Konkurrencer for voksne 👒
Efter 4. løb fortsætter konkurrencen ved vindercirklen, hvor vi kårer vinderne i:
- Den mest fantasifulde damehat
- Den mest fantasifulde herrehat
- Det mest iøjnefaldende outfit med hat
- Bedst klædte par
Så find hatten og det gode outfit frem – der er masser af muligheder for at løbe med en præmie! 🏆