Fyens Væddeløbsbane

Mobile navigation

Baneprogram til DM for Travtrænere d. 9. april

Programforside (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
07. april 2021 12:07

Danmarks dygtigste dyster i Skjold Burne præsenterer DM for Travtrænere 2021.

Det er med stor glæde Fyens Væddeløbsbane fredag kan byde velkommen til førstedagen af DM for Travtrænere, hvor Danmarks bedste kuske dyster over seks afdelinger for at få det bedste udgangspunkt forud for søndagens finale i Aalborg.

At årets DM-deltagere står for tilsammen 21 af 22 uddelte DM-titler vidner om DM-feltets kvalitet. Af sidste års oftest sejrende kuske mangler således kun en afbudsramt Flemming Jensen, men det har til gengæld åbnet op for deltagelse af den firedobbelte DM-triumfator Bent Svendsen. De fynske forhåbninger knytter sig til den forsvarende danske mester, Rene Kjær, der har mulighed for at vinde sin femte DM-titel og dermed komme på omgangshøjde med Birger Jørgensen.

De seks DM-afdelinger har glædeligvis samlet fuldt hus med 10 heste i hver. Uden oversiddere er der langt op til en sportslig perle, hvor det hele afgøres på banen. DM-vinderen kan foruden en førstepræmie på kr. 50.000 glæde sig over retten til det kommende år at køre løb med den eftertragtede guldhjelm.

Vi har jo desværre stadig ikke mulighed for at byde gæster indenfor, men man har mulighed for at følge løbene live hos vores samarbejdspartner Derby25.

Baneprogram til fredag d. 9. april - DM for Travtrænere - klik her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder fvb-odense.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere