Bongos Corner 28

Jo mere, man læser og studerer Jens Rasmussen (Stald Susan), jo mere kan man ikke undgå at forstå, hvilket specielt menneske, han var, og det er nok den eneste gang, at jeg nogensinde har hørt om en hestehandler – der normalt har mange forskellige salgsmetoder - blive omtalt som en hædersmand, og det er af samtlige, som jeg har spurgt, og det i sig selv indgyder en stor respekt!

Jeg har før nævnt hans måde at handle på, og når han gav et bud på enten køb eller salg, var det nærmest ikke til debat, og bare dette er utrolig usædvanligt. Jeg har hørt et par historier, der bekræfter dette. Først var der nogle norske hesteejere med deres træner, der var på besøg i Allesø, for at købe en af de utallige spændende ungheste, som Jens Rasmussen havde opdrættet, og med det samme, at de var sat ned til kaffekopperne i stuen sagde han: "Som jeg nævnte i telefonen, er prisen kr. 75.000,- , hvilket vil sige, at det hverken er kr. 74.999,- eller kr. 75.001,- og hvis ikke I kan acceptere dette, er vi fortsat gode venner, og hesten blev også solgt til Norge, men det beviser lidt om den måde, som han handlede heste på!

En anden gang havde Jens Rasmussen solgt en rigtig god hest til hovedstaden, for mange penge, og det viste sig senere, at hesten havde en led-mus, hvilket betød et nyt møde i Allesø, og da Jens Rasmussen blev forlagt dette, stod han længe og tænkte i døråbningen, og da han sagde: "Det skal I ikke betale ekstra for", viser det med tydelighed også, at der har været en tør humor bag det hele. Jeg skal sige, at der også her blev fundet en løsning på problemet! Det samme var også gældende, hvis han havde en aftale med en træner om, at han kom og så en hest gå hurtigt en formiddag – kl. 10.00 – så var det ikke kl. 9.55 eller kl. 10.05, men kl. 10.00, så han var en meget præcis mand!

Lige så snart Jens Rasmussen blev involveret i travsporten, blev han grebet af både ejerskabet af heste, men måske endnu mere i avlsarbejdet, og hans indsats her har haft en stor betydning for Fyens Væddeløbsbane, med de utrolig mange heste, som han har opdrættet, og han blev også hurtigt medlem af Opdrætterforeningen, hvor han ydede en kæmpeindsats, der resulterede i, at han blev æresmedlem i organisationen, og der er ingen tvivl om, at han med seks-syv følhopper bag sig, har kunne lægge pres på foreningen, med hensyn til opstaldning af deres hingste her på Fyn, hvor der i hans periode altid var god kvalitet på de avlshingste, som han skaffede hertil.

Af en eller anden ukendt årsag var han med det samme meget interesseret i de franske heste, og det kan sagtens være, at det var beviser som Gelinotte – Jamin og Hairos II, der har været med til at skabe denne interesse, idet disse franske heste var total dominerende i Europa, og de to sidstnævnte vandt også International Trot på Roosevelt Raceway, og det var i den periode, da Jens Rasmussen blev travinteresseret!

Den første avlshoppe, som kom til Stald Susan, var en belgisk født hoppe, Jane Guy (Orfa - Vas et Viens / Saint Guy), som han købte igennem sin belgiske kollega Karel Heeremans og hun kom til Allesø, med et føl ved siden og i fol ved den franske hingst Jaboune (Dubonnet), der senere ligeledes selv kom til Danmark for at være avlshingst, hvor han bl.a. blev far til den bedste stayer i en periode – Kadet L – (hesten med de meget små øre), som jeg selv havde den glæde og være med til at passe hos Jørgen Olsen.                                      

Hingsteføllet ved siden blev senere døbt, Haras og det efterfølgende hoppeføl blev døbt Jabounette og de var begge med til at sætte Jens Rasmussens opdrætterkarriere i gang, og efterfølgende blev Jane Guy ligeledes mor til Kristina (Newport Orbit) samt Lasalle (Stuart Hanover) og følgende blev både Jabounette og Kristina senere sat i avlen, hvilket her beviser, at Jens Rasmussen fra starten af avlede videre på sine hoppelinjer.

Med hensyn til den kæmpestore Haras, gik den i træning hos Arvid Andersson, der til sidst fik styr på hesten, så den blev første opdrættersejr for Stald Susan, men udover dette var det småt med succesen for Haras, der havde store problemer med bevægelserne.

Et andet eksempel på dette med hoppelinje avl er de to søstre, som Stald Susan købte af Karl Rasmussen i Langeskov, Anny (Joe’s Pride - Rosita / Beau Geste B), og lillesøsteren Belinda (Butler – Rosita / Beau Geste B), hvor moderen Rosita selv var halvsøster til den virkelig gode Olrick (Sir Petter Britton) ud af Harrison Dillon datteren Anny Harrison, og begge disse hopper gik ligeledes i avlen i 1962, da Jane Guy kom fra Belgien.

Men udover at være halvsøster til Olrick, var Anny Harrison ligeledes halvsøster til den dobbelte klassiske vinder Princess Bacon (Guy Bacon), der havde vundet Opdrætningsløb og Kriterium for Oluf Månsson og hun blev selv moder til en kanon hest som Fux Director (Calumet Director), der i sin tur selv blev far til den fynske derbyvinder Aprilsnar, hvilket vil sige, at da sidstnævnte vandt derbyet, da havde Stald Susan allerede to hopper ud af samme moderlinjen, hvilket var meget heldigt, men nok ikke helt tilfældigt, for det virker som om, at der var en større baggrund for Jens Rasmussens køb af de to hopper fra Langeskov, end man lige i første øjeblik ligger mærke til, men det vender vi tilbage til i næste afdeling. Det skal også nævnes, at det første avlsarbejde i Stald Susan blev udført ved boligen i Tarup, men senere hen erhvervede Jens Rasmussen gården – Stoelsbjerg – i Allesø.

Jeg vil denne gang slutte af med, da Jens Rasmussen fyldte 50 år, hvor der blev lavet en artikel, der virkelig på mange måder fortæller om personen bag Stald Susan.

HVIS MAN IKKE AF OG TIL KØBER FOR DYRT, HANDLER MAN FOR LIDT

I en samtale med hestehandler Jens Rasmussen, Tarup, der begyndte med at trække heste på landet for hestehandlerne i stedet for at gå i skole, og som nu er en af Danmarks største hesteeksportører.Føler De, at De tilhører en stand, der en dag bliver overflødig? Spurgte Fyns Tidende hestehandler Jens Rasmussen, Tarup, i en fødselsdagssamtale, da han blev 50 år, efter et liv blandt heste som en af Danmarks største hesteeksportører.
Jens Rasmussen overvejer nøje dette, som andre svar, og siger så: "Jeg skal gerne indrømme, at tanken har strejfet mig, men selv om hestene forsvinder fra landbruget, eksisterer de dog fortsat som dyreart, og mon ikke der så også bliver noget til os at bestille, selv om der næppe bliver brug for mange af os."

HVORDAN BEGYNDTE DET EGENTLIG?

Min far var vognmand i Assens, så heste har jeg kendt fra min tidligste barndom, og vi havde jo også en naturlig forbindelse med hestehandlerne. Jeg er mange gange blevet hentet i skolen eller simpelthen blevet hjemme, fordi jeg skulle bringe en hest på landet. Det morede mig og var givet med til at bestemme min fremtid, men nu kan jeg godt se, at jeg nok havde haft bedre af at være i skole på normal vis. Sådan en ting som sprog har jeg jo aldrig lært noget af, før jeg i en ret sen alder måtte tilegne mig det nødvendige for at kunne snakke med kunderne fra udlandet.

TO VOGNMANDSHESTE TIL AT HANDLE MED!

Kræver det ikke andet end interesse at begynde som hestehandler?

For mit vedkommende fik jeg plads hos hestehandlere, og da jeg havde været soldat, for øvrigt også til hest, nemlig som train- konstabel fortsatte jeg med at handle. Jeg var tidligt indstillet på at blive selvstændig, og jeg startede med en kapital på kr. 1.200,- Ved siden af ville jeg have en lille vognmandsforretning at falde tilbage på, og de to heste, som var nødvendige, dannede så begyndelsen til handelen.

Jeg vil dog sige, at det først for alvor tog omfang for mig, da jeg i 1951-52 blev optaget som kompagnon hos nu afdøde Martin Madsen, hvis forretning jeg fører videre.

HVAD ER DET, DER I DAG EKSPORTERES?

Først og fremmest slagteheste med Italien, Frankrig og Belgien som de vigtigste markeder.

TILLID OVER GRÆNSERNE

Man har altid sagt, at hestehandel bygger på tillid - håndslaget - gælder det også på eksport?

Det kan man vist uden overdrivelse sige. Man får f.eks. bestilling på en vognladning heste af den og den kvalitet, køber dem og sender dem af sted uden nogen form for garantier, uden indbetalt rembours og lignende. Pengene kommer senere. I den forbindelse skal man jo også huske på, at der ikke er tale om nogen standardvare. Det er ikke det samme som at sælge jernstænger eller sæbepulver, og det er heller ikke enhver hest, der er egnet til eksport.

Hvor stærkt går det, når De handler heste?

Det er forskelligt, men mellem 50 og 100 på en formiddag er ikke unormalt.

Køber de så altid til den rigtige pris, altså set fra deres synspunkt?
Hvis ikke man af og til køber for dyrt, handler man for lidt.

De lever af at handle med heste. De har malerier af heste på væggene. Har De også heste som hobby?

Med det tempo, der er nødvendigt for at dække markederne, er fritiden sparsom, og derfor vil jeg gerne være så meget hjemme som muligt, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg jo også interesserer mig for travere og for rideheste. Det er ikke hver søndag, at jeg er på Fyens Væddeløbsbane. Jeg er ikke fanatiker, men jeg var der i søndags, og de var unægtelig heldigt, idet jeg så både Belinda og Anny hentede sejren hjem, og gamle Simon Bay var jo også i fin form.
De nævnte også rideheste.

Ja, de har faktisk en ganske særlig interesse for mig. Jeg har altid kunnet li' at ride for ridningens skyld, og det er morsomt at se det opsving, denne sport har i disse år. I tidens løb har jeg også købt mange rideheste hjem fra Tyskland.

Hvordan skal den ideelle ridehest være?
Den skal have en fuldblods-fader og en halvblodsmoder. Den skal have fire stærke ben, en stærk ryg, et godt temperament og en god afstamning.

Hvad er det så for rideheste, De har købt hjem?

Først og fremmest hannoveranere, som for øvrigt ikke kommer fra Hannover-kanten, men fra Elb-marsken. Også de er nu ved at blive en mangelvare, fordi militæret ikke mere bruger heste. Det samme gør sig jo gældende herhjemme, og der er derfor brug for målbevidst avl af rideheste.

INGEN VIL LÅNE EN HEST

De eksporterer først og fremmest. Kunne man i dag leve af at være hestehandler i ordets oprindelige betydning?

Hvis ikke man har mulighed for eksport, gaar det ikke. En af mine kolleger sagde fornyelig:
Det bliver da også ringere og ringere med hesteinteressen i landbruget. Nu er der ikke engang nogen, der vil låne en hest gratis, hvis man vil have den på landet et par dage. Engang blev det betragtet som et privilegium.

Tiderne forandrer sig, og det må vi indrette os efter, men af den grund tror jeg dog ikke, at hesten en dag kun vil kunne ses i Zoologisk Have. Som jeg engang har hørt en landmand udtale: Traktoren gør sit arbejde godt, og jeg kan ikke undvære den. Men jeg klapper den ikke om aftenen, når vi er færdige. Mennesket har altid haft et særligt forhold til hesten.