Bongos Corner 31
Bongos Corner 31
Bongos Corner 31
I 1963 startede den seriøse avl i Stald Susan, og der er ingen tvivl om, at Jens Rasmussen havde sat sig virkelig meget ind i de forskellige blodlinjer, blandet sammen med hans ”gode øje” for heste, og det blev en kombination, der skabte mange store oplevelser og heste årene fremover.
Det er lidt af et puslespil at få samlet alle brikkerne i et så omfattende avlsarbejde, som Jens Rasmussen her har udført, med virkelig mange føl, og her skal det tilføjes, at fruen Tove Rasmussen også stod som opdrætter for nogle af føllene, men vi skal vel nok nå til bunds i det?
I det forrige afsnit skrev jeg et eksempel på arbejdet med en hoppelinje avl, med de to søstre som Stald Susan købte af Karl Rasmussen i Langeskov, Anny (Joe’s Pride - Rosita / Beau Geste B), og lillesøsteren Belinda (Butler – Rosita / Beau Geste B), hvor moderen Rosita selv var halvsøster til den virkelig gode Olrick (Sir Petter Britton) ud af Harrison Dillon datteren Anny Harrison, og begge disse hopper gik ligeledes i avlen i 1962, da Jane Guy kom fra Belgien, og senere undersøgelser viser så, at Jens Rasmussen senere indkøbte endnu en hoppe efter Rositta og det var Fanny, ud af Stuart Hanover, men alt dette vender vi tilbage til, da vi nu skal kigge lidt på den første årgang, som der blev opdrættet i Tarup.
I 1963 blev der bedækket tre hopper, men desværre kom Anny ikke i fol ved Victory Mon, men halvsøsteren Belinda producerede en sort hoppe, der fik navnet Josefine, ved samme hingst, og endelig kunne Jane Guy fole et brunt hoppeføl, der fik navnet Jabounette, efter Jaboune og hun var derfor helsøster til Haras, der kom ind i landet som moderlivsimport!
Det virker som om, at Jens Rasmussen havde besluttet at have tre heste i årgangen 63, for da det kiksede med Anny, købte han et anden Victory Mon afkom i Jan Mon ud af New England hoppen Stjernen (Halvsøster til stjernen Isak), der årgangen før havde avlet den meget lynhurtige Hattie (Stuart Hanover), som Leif Nielsen efterfølgende flere gange henrykkede det københavnske publikum med, grundet hendes lynhurtige afslutninger.
Alle tre ungheste kom i træning hos Kaj Rasmussen og det blev til en nærmest eventyrlig start, da årets første toårsløb på Fyens Væddeløbsbane i 1965 fik et resultat, hvor Stald Susan ejede de tre først placerede heste i mål, og dette kunne man dagen efter læse om i nyhederne:
Det blev en rigtig god sæson for Stald Susan i 1965 med de tre gode toåringer, der vandt en del løb tilsammen og efterfølgende skal det nævnes, at Josefine såmænd blev en skuespiller, da hun deltog i ny-indspilningen af De Røde Heste, men ellers var det Jabounette der var stjernen af de tre, og her er, hvad man kunne læse i foråret 1966:
Træner Kaj Rasmussen med 3-årige hoppe Jabounette, som der forgæves er budt store summer for, og den er en formue værd. Det viser buddene på den, og hun er en meget stor og flot traver med uomtvistelige evner, om end nok lidt langsom i udvikling som de fleste franske travere.
Jabounette blev aldrig solgt, og efter endt løbskarriere gik hun i avlen, hvor hun fik et enkelt føl efter Lord Valentine, der fik navnet Pinette, der ligesom moderen blev i avlen hos Jens Rasmussen efter karrieren, og hun producerede fire føl, hvoraf den ene blev træner Erik Iversens bedste hest, Hertug (Super Lance), som vi vender tilbage til senere, men man kan sige, at Jens Rasmussens moderlinje avl her gav stor succes!
For at slutte af med oldemoderen Jane Guy (Orfa), så avlede hun udover Haras og Jabounette ligeledes Kristina (Newport Orbit) - der selv blev mor til den meget talentfulde Tilde (Pay Dirt), der i Norge selv blev mor til Ganz Allein (My Nevele), der vandt ti løb – og det fjerde og sidste føl var talentet Lassalle (Stuart Hanover), der var en virkelig talentfuld unghest hos Kaj Rasmussen, inden den skiftede til Børge Grandahl i København, der var en træner, som Jens Rasmussen havde et rigtig godt og langt samarbejde med.
Afslutningsvis var det med en stor personlig glæde at deltage i Jens Rasmussens optagelse i Fyens Væddeløbsbanes ”Wall of Fame”, på banens 90 års Jubilæumsdag den 5. juni 2025, hvilket er en hæder, der har været længe undervejs, og derfor skal der også lyde en stor tak, til de personer, der var med til at vedtage dette.