Bongos Corner 46

Bongos Corner 46

SPRINTERMESTEREN 2025 – BLEV DEN STØRSTE SPORTSLIGE OPLEVELSE NOGENSINDE PÅ FVB!

Alla var enige om, at vi i 2024 fik et forrygende Sprintermester opgør hvor Jacques (Wishing Stone) og Steen Juul nærmest tryllede sig til en flot sejr i fornemme 12.4a over de 1640 meter. I dette års udgave kørte Steen Juul så Kanon Laser (One Too Many), der efterfølgende har vundet løb i USA og de kom rundt den fynske oval en tiendedel hurtigere end Jacques havde vundet løbet på, men de blev ”kun” nummer syv, hvilket med tydelighed beviser hvor stor en sportslig fremgang der havde været på bare et enkelt år, men vi vil nok fremadrettet se tilbage på 2025udgaven af Sprintermesteren med stor respekt.

Der var også stor kvalitet i løbet med den senere derbyvinder Kreadlys Lew (Readly Express) og Jydsk 4-års Grand Prix vinder Kingston (Great Challenger) samt Frosty Hanovers Mindeløbs vinder Forest Jet (Wishing Stone) og den virkelig gode Kazio (Muscle Massive) plus den svensk opdrættede Look At Me Sisu (Father Patrick), men ingen af disse kunne modstå en fantastisk opløbsfinish fra den Jörgen Sjunnesson kørte og Christina Beck trænede brune hingst Kalles Krisbe Notz (Excecutive Caviar), der med sejren i flotte 11.2a samtidig pillede hele seks tiendedele fra den tidligere banerekord på 11.8a, sat af Thewinnertakeitall (Muscle Hill) fra 2023 og de første fem heste i mål, var klart under denne tidligere rekord, så helt klart må dette løb fremstå som det sportsligt bedste travløb, der nogensinde er kørt på Fyens Væddeløbsbanes 90-årige historie.

Som billede serien viser afsluttede løbet i et totalt medrivende opløb, hvor tingene først blev afgjort på de sidste 25 meter, men det var først efter at Stefan Persson havde sendt Kingston til spidsen i et opskruede 09 tempo, før den ud på sidste omgang fik Kreadlys Lew med træner Joakim Lövgren udvendigt på sig, hvilket gav Kalles Krisbe Notz en perfekt rejse, men et tidspunkt fik Birger Jørgensen dirigeret Kazio ud som anden udvendigt og sådan kom de ind i opløbet, hvor Kingston faldt fra og udvendigt kom Forest Jet farende med Nicklas Korfitsen i vognen og udenfor billederammerne dukkede Look At Me Sisu og Gordon Dahl op indvendigt, så en forrygende opløbskamp kunne begynde.

Udover at rose de virkelig gode heste og trænere/kuske for et herligt løb, burde man også rose banens personale – med Bjarne Kristiansen i spidsen - meget for de kunne levere sådan et banelegeme, der nærmest virkede perfekt på dagen, hvilket der nok ikke er så mange der tænker over, men vi kan altid være stolte over det arbejde der bliver gjort hele året rundt, så de mange startende gæste altid har en så god bane som muligt, til at starte deres heste på.

Et par løb før sprintermesteren var det hopperne der gjorde op om Hoppesprinten 2025, hvor Maharajah datteren Keen Lady Josselyn blev sendt til føring rundt det første sving af Steen Juul og parret åbnede i hastige10.9, hvorefter de beholdt føringen med efterfølgende (Hillustrious) og Knud Mønster op udvendigt og på dette tidspunkt lå favoritten Kaley D C (Wishing Stone) og Michael Lønborg tredje indvendig, med tilsyneladende store trafikproblemer foran sig, men rundt opløbssvinget lykkedes for parret at komme ud i anden udvendig, samtidig med at Komsålangborg løb en smule ud i banen, så det var bare for Michael Lønborg og sige tak for tilbuddet, da han kunne sende sin hoppe frem i det opstået hul, hvorefter den efter en hård kamp med Skive hoppen, fik mulen først over stregen og det var med en velafsluttende Kattejammer Cash (Cash And Go) og Birger Jørgensen på tredjepladsen. Vinder tiden blev 12.7a over de 1640 meter og det var fire tiendele fra løbs- og banerekorden som Foxtail Pine (Maharajah) på 12.3a, fra 2024. Kaley D C blev slået med nærmest samme margin som hun vandt her, af Kilimanjaro Face (Googoo Gaagaa) i det danske hoppederby, før hun sluttede sæsonen af med at vinde Grand Circle 4-års Hoppechampionat i Skive.

 

Komsålangborg kom tilbage til Odense en lille måned senere, hvor hun i et meget kraftigt regnvejr, i et almindelig amerikanerløb leverede en forrygende sidste 800 meter, så hun og Knud Mønster fangede den længe førende Nobby Stiles (Googoo Gaagaa) og Nicklas Korfitsen lige på målstregen, i fremragende 12.4a over sprint, hviklet betyder, at Hillustrious datteren nu er den hurtigste dansk fireårig fødte hopper, over 1640 meter her på FVB og det var efter en virkelig flot præstation.

Den 18. juli havde vi Derbyoptakten som dagens hovedløb, hvor der blev kørt stærkt fra start, så Kanon Laser (One Too Many) var førende efter 500 meter i en 11.6 tid og senere hen fik den favoritten Kungfufighting (Nuncio) op udvendigt og tempoet blev dæmpet til 15.6 på kilometeren. Ind bag den førende sad Flemming Jensen med Thinker Monkey (Chapter Seven), som han havde modtaget fra Michael Lønborg stalden og det virkede som om, at parret var låst fast der indtil ind i opløbet, hvor Kungfufighting pludselig galopperede, hvilket Flemming Jensen hurtigt udnyttede til at slippe fri og sende sin hest til sejren i 13.2a over de 2140 meter, hvilket var den hurtigste tid for en fireårig hest over mellemdistancen i 2025. Det var i øvrigt den eneste sejr under året for den USA importerer hest. De næste placerede var de godt afsluttende Kazio (Muscle Massive) og Kombardo Skov (Dominion Beach).

Ellers var det ikke fordi der var så meget fart på de fireårige heste på sprinterdistancen, hvor vi så vinder som Kingston Laser (Maharajah) og Birger Jørgensen i 14.5a og Kal El (Googoo Gaagaa) der kunne vinde for Morten Friis i 14.9a. Hos hopperne lagde man mærke til den svensk opdrættede Songbird (Father Patrick), der kunne vinde for Nicklas Korfitsen i flotte 13.8a.

På mellemdistancen har vi allerede omtalt Thinker Monkey, men vi så også den flotte 4-Års Grand Prix vinder fra Århus, Great Challenger sønnen Kingston, der jo er fynskejede og før den flotte sejr varmede op med en besnærende ligafinale sejr i 13.6a over de 2140 meter, hvor den med Michael Lønborg i vognen, kunne slå Katmai (Napoleon de Bussy) og Steen Juul samt Justgivemeareason (Great Challenger) med Peter Ø. Andersen (der leverede en forrygende sidste kilometer), efter føring fra start til mål.

Hurtigste fireårs hoppe på de 2140 meter autostart blev Know Your Shadow (Cantab Hall), da hun med Birger Jørgensen i vognen kunne vinde Rudolf Jensens Mindeløb i tiden 14.3, hvilket de gjorde før den Jeppe Juel kørte Karla Di Damgård (Papagayo E). I dette løb var Kattejammer Cash (Cash And Go) og Steen Juul fjerde, men de havde allerede i april måned vundet et 4-års Hoppeløb i gode 14.8.

Den tredje hurtigste 4-års hoppevinder på denne distance var den lokale svensk importerede Cruzado Oscuro (Cruzado Dela Noche) med John Køhler i tiden 16.0 og den samme hoppe, nu med barnebarnet Adam Køhler blev såmænd den hurtigste 4-års hoppe vinder i snorestart, da de kunne vinde på 16.2 over 2160 meter.

DE TREÅRIGE HESTE!

Det er en årgang hvor der ikke rigtig skete noget bemærkelsesværdigt i den første halvdel af sæsonen og vi skulle frem til den 18. juli, hvor vi så de gode præstationer fra føromtalte Thinker Monkey og Komsålangborg, hvor vi fik fornøjelsen af se årgangen bedst vel afstammende hest - Lifestyle – der jo er hel broder til de to derbyvindere Extreme og Icebreaker her i Odense og den Jeppe Juel trænede hest havde allerede startet tre gange i karrieren inden denne start, uden at have gjort nogen konkurrenter nervøse, så det var årsagen til at så få lagde mærke til en helt fantastisk præstation, hvor den over sprinterdistancen blev overhalet fra starten af den lokale Kiki (Michael’s Turn) og John Køhler, der åbnede den første 500 meter i 13.1 og kilometeren på 12.6, så da de fleste andre var begyndt at blive møre, ja der fandt Jeppe Juel et ekstra gear på Lifestyle, der bare tordnede væk fra de andre til en total overlegen sejr i flotte 12.9a og selvklart den bedste treårs præstation under hele sæsonen og trænere fortalte efterfølgende, at der var rigeligt mere at køre med, om det havde været nødvendigt. Mon ikke der er store muligheder for, at vi ser Lifestyle, om alt går vel, til både Sprintermesteren og Derbyoptakten her i den nye sæson, det ville under alle omstændigheder være en spændende hest at have i de to felter. I øvrigt er banerekorden for treårige heste på sprinterdistancer 12.7a og indehaves af Justlikejessejames (Cantab Hall) og blev sat i 2023.

DET BLEV DOG TIL ET PAR BANEREKORDER!

Nogle af årgangens bedste havde sat hinanden i stævne den 31. oktober hvor der var indledende afdelinger til Dansk Avlsløb og i det første for hingste og vallakker kunne Birger Jørgensen sende den herlige Nuncio søn Lee Marvin direkte til spidsen, fulgt af Last Blood (Great Challenger) med Rene Kjær i et godt tempo, der blev afviklet i 14.0 tempo den første kilometer og der skete ikke ret meget før Rene Kjær satte lidt pres på den førende ind i opløbssvinget, men Lee Marvin virkede virkelig god denne dag og forsvarede sig let til sejr i flotte 13.7a over de 2040 meter, hvilket betød, at den barberede fire tiendedel fra den tidligere banerekord, som Festival Of Speed (Cantab Hall) satte med træner Steen Juul tilbage i 2020. Finalen i Dansk Avlsløb for hingste og vallakker blev et spændende løb hvor gæstekusk Nicklas Korfitsen gav Luigi (Wishing Stone) et perfekt løb og hesten kvitterede med en fremragende afslutning og parret kunne vinde i 14.6a

I løbet inden for hopperne blev der kørt stærkt fra starten af og på trods af en 11.0 åbning den første 500 meter, kom Rene Kjær på nærmest vanlig vis stormende med Lovely Lærke (Dominion Beach), der overtog føringen ind i andet sving, med Late Night (Great Challenger) med Flemming Jensen bevogtende udvendigt og sådan var stillingen resten af løbet, hvor Rene Kjær holdt gang i hans hoppe hele vejen ind i mål før Late Night, hvor Flemming Jensen på sin vanlige måde nærmest kørte på sikkerhed. Vinder tiden blev på 14.3a, hvilket kun var en tiendedel fra Halløjsa Vang () rekorden på 14.2a, der blev sat i 2022. Finalen i Dansk Avlsløb for hopperne blev et rigtig travløb, hvor Flemming Jensen med stor kølighed kunne vinde med Late Night i tiden 14.4a.

Næst hurtigste treåring på mellemdistancen blev Leader Wood (Fabulous Wood), der for Steen Juul en oktoberdag, måtte gøre det hårde arbejde hvor den aldrig så en ryg i et løb hvor Hej Bork blev sendt afsted i et 12.0 tempo den første kilometer og da Leader Wood rundt opløbssvinget var begyndt at få overtaget på denne, ja der måtte den forsvare sig imod en hårdt angribende Mazerati M I (Chocolatier) og Nicklas Korfitsen, hvilken den gjorde på fornemste vis og kunne vinde i 14.4a.

Den treårige hoppe Lipa Wee (Tactical Landing) bør også nævnes, for hendes sejr i Ejvind Hansens Mindeløb på den store sprintermester dag i maj måned og med Casper M. Nielsen i vognen legede hun med sine konkurrenter, hvor det var spids fra start til slut, for at vinde på klassehestens overlegne maner i tiden 15.0a og herfra gik den Jørn Nørlem ejet, opdrættet og trænede hoppe videre til en fantastisk sæson og hun må være en af de største talenter vi så på Fyn i 2025.

En anden hoppe i same årgang som man lagde mærke til, var Love Caviar (S J’s Caviar), der var ny i stalden hos Steen Juul, men først i september var hun åbenbart klart til at vinde sin første sejre, hvor hun efter en meget besnærende præstation kunne vinde let i 15.1a over sprinterdistancen og hun kunne ligeledes være en hoppe vi genser i Hoppesprinten i denne sæson.

DE TOÅRIGE HESTE!

Der var tre rene toårsløb i sæsonen og vi starter med den anden vinder som var en spændende debutant i Monkey Osted Antik (International Moni), som Steen Juul havde velforberedt og efter at have vist både starthurtighed og god afslutning blev det sejr i gode 18.8a over de 2140 meter og der kom bl.a. to sejre mere i de kun fire starter for hesten under 2025 og her i blandt Dansk Opdrætningsløb Consolation.

I november kom Maggi Wee og Jørn Nørlem forbi til hendes første start i karrieren og jeg må indrømme, at selv jeg måtte rette mig lidt op i stolen da Calgary Game bare blæste til spids fra spor otte af, som om den ikke havde bestilt andet i hele livet og der blev hun resten af løbet til en overlegen sejr og hoppen startede kun en enkelt gang mere under året, da hun i Ålborg trods tyve meters tillæg atter legede med konkurrenterne og nu så ligeledes er halvsøster til Lipa Wee, ja så kan man vel allerede sig nu over gensynet i år.

Der var en toårs vinder i et klasseløb i december, da Oliver Kristoffersen som ny træner kunne vinde med den svensk fødte Donato Hanover datter Admirals Daughter i 19.1a på mellemdistancen og leverede en fornem debut.

Vi har gemt det bedste til slut, for allerede i årets første løb dukkede der en hest op ved navn Menza og denne Readly Express søn nok er det største talent der er dukket op i mange år her i landet, hvor den lagde ud med at sætte ny banerekord – 14.6a – her i Odense i sin debut og gik igennem sin første sæson som ubesejret i seks starter, med sejre i løb som: Mark Ingdams MindeløbAuktionsløbJydsk 2-årings Grand Prix og ikke mindst Dansk Opdrætningsløb og det var faktisk sejre der alle blev vundet meget komfortable og vi ved jo aldrig rigtig hvor meget Birger Jørgensen har i hænderne og mere kan man faktisk ikke forlange af en hest, der samtidig virker utrolig professionel i alt hvad den gør og hvis I skulle have glemt det, kan i gense Jydsk 2-årings Grand Prix, på en bane hvor Menza ikke syntes at trives 100 %  i svingene og derfor var det en meget eksplosiv reaktion der kom, da Birger bad hesten om at afgøre løbet ned ad sidste langside, flot! Den Gordon Dahl trænede hest – oser af klasse – og ville være en værdig Årets Hest i Danmark 2025, hvilket den også blev.

Som jeg skrev indledningsvis, er det fynske publikum blevet forkælet i jubilæumssæsonen 2025, hvor rigtig mange gode talentfulde heste besøgte banen og gav os til tider nogle forrygende væddeløb, og lad os håbe på, at vi ser de fleste af dem igen i denne sæson.