Bongos Corner Nyhed 2
Bongos Corner Nyhed
Bongos Corner Nyhed
Vi har været i kontakt med Kirsten Gisselbæk, der på trods af, at hun kun var tre år på tidspunktet, har været til de første løbsdage og år på Fyens Væddeløbsbane, og derfor ligeledes en 90 års jubilar i disse tider.
Kirsten var datter af grosserer Frederik A. Jensen, der var en af de absolut drivende kræfter bag banens opstart, med forskellige poster i de forskellige bestyrelser, så Kirsten og hendes fire søstre, var altid med på løbsdagene, der for det meste blev tilbragt i familiens loge på den gamle tribune, og turen fra hjemmet på Platanvej 3 og den lange vej ud til banen foregik altid i deres store amerikanske Hudson bil.
Kirsten Gisselbæk husker ikke så meget fra disse dage, hvor der altid var utrolig mange mennesker til stede, ja så mange, at hun engang blev væk fra familien, og ellers var det jo dage, hvor der altid vankede rigeligt med is til pigerne. En gang husker hun tydeligt, hvordan hun faldt op af trappen til tribunen og fik ødelagt sin fine kjole, men ellers er det kun gode minder, som hun har fra de mange år på banen, og det endte også med, at hun fik en hest - Miss Hammond – da den var færdig med at løbe væddeløb, som ridehest!
Lad os kigge lidt nærmere på faderen Frederik A. Jensen, der bestemt hører til en af de mest anonyme store drivkræfter bag Fyens Væddeløbsbane, og sjovt nok havde hans forældre Rottehullet i Svendborg, tilbage til den gang, hvor det var et traktørsted.
Frederik A. Jensen løb sine heste under pseudonymet Mr. Cricket og det gjaldt både trav- og galophestene, og hvis farver var grøn, rødt skærf, grøn og rød hue! Vi skulle helt frem til den 8. maj 1936 – før Mr. Cricket kunne vinde sin første sejr, da Perrun vandt Faaborgløb over 1400 meter med Eigun Knudsen i sadlen, og der var kr. 1.000,- til vinderen som blev trænet af Ernst Komoly og denne Perrun var en virkelig god hest med mange sejre igennem årene.
I 1938 dukkede Bold Bidder op og kunne vinde den første sejr ud fem denne sæson, og denne evnerige hoppe nåede også at glæde ejeren mange gange, inden hun kom i avlen, og samme år vandt Perrun ligeledes tre sejre. I 1939 kom der en ny hest i stalden – Day Dream – og hun blev banens oftest sejrende denne sæson med fem sejre, og hun vandt bl.a. med jockey Kaj Jensen på ryggen, der senere emigrerede til Amerika.
I 1940 fik stalden endnu en hest i Miss Flower, der ret hurtigt passerede mål som første hest, og hun vandt tre sejre denne sæson, hvor hun ligeledes efterfølgende vandt det veldoterede Nirvana Handicap et par år i træk med Bent ”Den Lange” Hansen i sadlen, og på billedet kan man se Kirstens mor Anna Jensen modtage ærespræmie af Købmand Martin Bang!
Året efter kom der en toårs vinder i Gråspætten og året efter dukkede Sigyn op som vinder for Mr. Cricket og det var hovedpunkterne for de første ti galopsæsoner for Frederik A. Jensen.
Fra starten af havde Mr. Cricket også en travhest i San Walker datteren Rutha, der blev trænet af Rudolf Jensen og ofte kørt af amatøren, direktør Einer W. Schrøder, der vandt løb med den, og han var en nær ven til Frederik A. Jensen, og de spillede bl.a. cricket sammen og Einer W. Schrøder ejede bl.a. Nasta Benzin på Hjallesevej.
Jeg har altid interesseret mig stærkt for al idræt og sport, og da jeg, af Fyens Væddeløbsbane, for 10 år siden blev opfordret til at indtræde i Bestyrelsen for Væddeløbsforeningen, indvilgede jeg deri, skønt jeg i høj grad må kaldes Lægmand. Nu er 10 år jo ingen lang tid, og mindet om den første tids besværligheder står sikkert stadig i frisk erindring hos dem, der var med fra begyndelsen af. For selvfølgelig var der vanskeligheder at overvinde. Enkelte af de indbudte fra hovedstaden, der var herovre i anledning af indvielsen, spåede da også, at banen ville have en meget kort levetid, ja, der blev endog indgået væddemål om, hvor længe det ville vare, inden en rekonstruktion blev nødvendig. Nå, den fæle spådom gik ikke i opfyldelse, og noget synligt tegn til opløsning er der heller ikke at spore endnu.
Efter at jeg nu var kommet i ledelsen, fandt jeg det naturligt at vise min interesse for banen. Jeg måtte være hesteejer. Ved en auktion, der blev afholdt på Væddeløbsbanen i dens første leveår, og hvor foreningens daværende formand, Oberstløjtnant Sørensen, var en både fornøjelig og energisk auktionarius, købte jeg - Perrun - der gennem flere år var, hvad man kalder en meget nyttig hest. I lang tid spadserede den rundt og rundt i sin box, men efterhånden blev den dog normal. På de lange distancer har den vundet adskillige løb; man sagde gerne om den: Hvis - Perrun - har et af sine lyse øjeblikke, vinder den, som den vil.
Hvor højtidelig denne auktion var, vil man forstå, når jeg fortæller, at jeg var af den formening, at jeg havde budt på en anden hest. Ved en snild Metamorfose ordnede Oberstløjtnant Sørensen denne sag, »Nej, du skal have denne, Frederik, og held og lykke med den«. Så var der for resten ikke mere at tale om.
En anden Hest, som jeg har haft og for øvrigt stadig er medejer af, er Bold Bidder. Den gik en fin galop og havde mange sejre, men desværre brød den ned under et løb på en meget blød bane. Nu er den gået i avlen, og forhåbentlig ser man dens første afkom på banen til næste år.Når De spørger mig, om jeg har haft glæder ved at være hesteejer, må jeg svare både ja og nej. - Sorgerne er i flertal; men til gengæld synes jeg, at de få glæder, man har, er så store, at de alligevel let opvejer alle sorgerne. Som jeg fortalte før, er - Bold Bidder - gået i avlen, den har to dejlige føl - Miss Hammond - og - Don Bradmann - og den følelse at være opdrætter, er egentlig meget behagelig. Kun forstår jeg ikke, hvorfor der ikke er mange flere, der har lyst til at være det samme. Held og tålmodighed skal der til, men hvad - den tid, vi lever i, er jo ikke andet end en ventetid; vi venter på fred; på den dag, da grænserne atter åbnes, så også den smukke galopsport kan få den fornyelse udefra, som er nødvendig for dens trivsel.
Skal jeg yderligere udtale et ønske for fremtiden, så skal det være dette: Gid Galopklubben altid må have held til at have lige så gode folk i spidsen, som den har nu, for de har i ordets rette betydning udført et hestearbejde.
F. A. Jensen.
Vi vil slutte af med en nekrolog om Frederik A. Jensen, der i mangt og meget fortæller lidt mere om denne foregangsmand!
Efter nogen tids svagelighed er en kendt odenseaner, grosserer Frederik A. Jensen, i aftes død, kun et par uger, før han ville være fyldt 82 år. Frederik A. Jensen boede i Odense i mere end en menneskealder, var en dygtig forretningsmand og en estimeret borger, der på mange måder kom til at præge sin by, og havde dertil værdifulde menneskelige egenskaber, der skabte ham en stor kreds af personlige venner.
Grosserer Jensen, der stammer fra Svendborg, blev som ung mand sat i lære i kulbranchen i et af datidens solide Svendborgfirmaer, N. Jensen & Co. I 1918 kom han til brændselsfirmaet A/S Carsten Petersen & Co. i Odense, og allerede fem år senere blev han medindehaver og stod derefter i mere end en menneskealder i spidsen for det kendte firma, også som formand for bestyrelsen. Først umiddelbart før sin 80 års fødselsdag trådte han helt tilbage fra sin gamle virksomhed, der efterhånden fuldstændig havde skiftet karakter som led i udviklingen. Han var dog stadig vital og virkelysten og beholdt indtil det seneste endnu en del bestyrelsesposter, bl.a,, som formand for A/S Fyens Væddeløbsbane, som han i sin tid var med til at starte, men ved hans død var der vist kun en enkelt tilbage, formandskabet for ejendomsselskabet Odense Paladsteater, som han tillige var direktør for.
Grosserer Frederik A. Jensen bevarede hele livet igennem en stor og usvækket interesse for sporten, som han i sine unge dage tilhørte aktivt. Han sad i sin tid i bestyrelsen for både Fyns Boldspil Union og Dansk Boldspil Union, han var ivrig fodboldspiller, dygtig gymnast og en god mand på cricketbanen. Friluftslivets interesser omsatte han senere til jægerens tilværelse i naturen. Han blev også passioneret golfspiller, og når vejret var for dårligt, hyggede han sig inden døre med billardkøen eller ved bridgebordet. Han var alle dage en hyggelig selskabsmand.
Under hele besættelsen under Den anden Verdenskrig var Frederik A. Jensen medlem af Odense Byråd. Han afløste oprindelig Jørgen Christensen i slutningen af trediverne og blev efter stærke opfordringer siddende et par perioder, medlem af en række betydningsfulde kommunale udvalg, hvor man drog megen nytte af hans evner og indsigt.
Indtil for et par måneder siden havde Frederik A. Jensen sit hjem på Platanvej, hvor han boede alene i sin store villa, men villaen var nu blevet solgt, og den gamle grosserer havde indrettet sig i en lejlighed på Filosofgangen. Han efterlod fem døtre, hvoraf to havde deres hjem på Fyn, i Svendborg og Nyborg, mens de tre andre boede i henholdsvis London, Amerika og Venezuela.
Kirsten Gisselbæk lever i bedste velgående og er virkelig en kvinde med en masse livskraft, og hun vil sammen med sin familie besøge banen til jubilæet den 5. juni 2025, for at fejre ikke alene jubilæet, men også sin fars store indsats for denne fynske kulturarv, tilbage for 90 år siden!