Bongos Corner 55

Bongos Corner 55

DE FØRSTE ÅR VAR UTROLIG SVÆRE!

Efter sæsonen 1945, elleve år efter indvielsen i 1935, stod det klart, hvor vanskelig den første tid havde været. Først kom udfordringerne ved at starte noget nyt, og siden fulgte Anden Verdenskrig — langt fra de bedste betingelser, men banen kom igennem det, og her følger nogle fakta fra 1945.

Først en lille artikel fra Travtidende og derefter lidt statistik omkring startende heste og kuske. Resultaterne fra banens to store 2-års løb og efterfølgende: Hvem vandt med hvem i 1945.

Derefter en liste og oftest sejrende i dansk travsport igennem alle tider og frem til 1945, og det er bemærkelsesværdigt, hvor flot at fynske Tagfat er placeret, og på dette korte tidsrum havde fynske Max K. Gudmundsen allerede placeret sig øverst og som mest vindende amatører i Danmark.

Efterfølgende er der en liste over, hvor mange løb i karrieren alle de professionelle havde vundet frem til dette tidspunkt og en liste med samtlige storløbsvindere denne sæson og endelig et billlede af en utrolig dygtig bestyrelse i Fyns Galopklub.

Noget af det, Mogens satte størst pris på, var at få skadede heste på fode igen. Uanset om problemerne var fysiske eller psykiske, gjorde han en ære ud af at hjælpe dem og få det bedste frem i dem.

Udover sejrene var Mogens Kristiansen en meget passioneret opdrætter, der har producere omkring 50 føl og lad os kort nævne de bedste af dem og lad os starte med året hest i 1978: Agge Lahrmér (Pretty Lahrmér – Nanny The Great), der samtidig var den eneste hest som Mogens Kristiansen nogensinde har haft i professionel træning, hos Preben Kjærsgaard på Lunden og andre heste der var med til at præge sporten på var gode Misty (Hetman – Honey Bækskov) og Miss Lahrmér (Agge The Great – Gong Gong), der tidligere har haft banerekorden på FVB samt Gry Lahrmér (Oldtown - Misty), der bl.a. vandt V6 løb på Fyn.

Som en lille kuriositet deltog familien i travløb med tre generationer: Agge The Great, Agge Lahrmér og Agge (Levelet Tax – Helle Bangsbo). Sidstnævnte nåede 32 starter uden sejr og blev kørt af både Mogens og sønnen Bjarne.

Det er værd at bemærke, at avlsarbejdet hovedsageligt byggede på de samme heste, som Mogens Kristiansen havde vundet løb med. Kun sjældent brugte han fremmede avlshingste, og de fleste af hans opdræt stod nærmest til rådighed for FVB, hvis de ikke blev solgt. Det understreger endnu en gang, hvor stor betydning han havde for banen. Derfor kan det undre, at sønnen Bjarne på sin vis kom ham i forkøbet og fik en plads på den fornemme væg i tribunen.

Som sagt deltog hele familien i projekt travsport, men den ældste datter – Anny - fik pludselig mere lyst til galopsporten, hvor hun selv red en enkelt vinder og derfor dukkede der også galopheste ind i stalden i Næsbyhoved Broby og på avlshoppen Alone (Walhalla) avlede man tre føl og den første var den skimlede Thersy Lahrmér (Bally Joy), der senere blev solgt til Jens Jørgen Pedersen og som vandt Fynsløb to år i træk for ham og derefter var der hel broderen Lahrmér og til sidst Trinity efter den trefoldige skandinaviske derbyvinder Tinto (Orthodox) og det blev en god hest for familien, men en dag kom Mogens hjem fra Aarhus efter et løb og sagde: Nu stopper det! Og derved blev det.

Det er altid spændende ”og rode i gamle scrapbøger” hvor den ene gode historie efter den anden dukker op, så jeg vil afslutte historien om Mogens Kristiansen næste gang.