Bongos Corner Nyhed

Nu roder vi os ud i noget farligt og meget følelsesladet med et lille spørgsmål om, hvilken er den bedste hest, der nogensinde er opdrættet på Fyn? Med den viden om, at der har været utrolig mange virkelig gode heste igennem tiderne, der netop er opdrættet her på øen.

Allerede det med at sammenligne præstationer over en så lang periode, er jo nærmest øretævernes holdeplads, og der kræves nok rigtig mange års deltagelse i sporten, for at kunne komme med betragtninger og meninger i denne sammenhæng, men det er under alle omstændigheder altid et spørgsmål, der kan få gang i debatterne, og skulle vi ikke prøve det!

Jeg vil gerne ligge ud med et bud, og lad mig med det samme slå fast, at jeg faktisk hadede den hest utrolig meget tilbage i 1964, og jeg har aldrig passet den, men til sidst måtte jeg simpelthen respektere dens karriere og evner, efter de utrolige mange flotte præstationer den igennem mange år leverede i mange forskellige lande, og jeg har kun en gang tidligere set en hest - Ruder Konge – med endnu større hård og robusthed end denne lille hest, der var heldig at slå min pashest Flying McElwyn i Dansk Trav derby 1964, og hesten er:

Lige fra starten af, var denne lille brune hingst et eventyr, og gartner Axel Madsen var ret ny som opdrætter i travsporten, og selv om det lyder utroligt, var Fox Hanover (Stuart Hanover) hans allerførste opdræt. Utroligt lyder det også, at Cassandra, Fox Hanovers mor, blev bragt i fol allerede som toåring. Det var et eksperiment, som vakte stor opsigt, men resultatet var altså strålende, og det hele fortsatte bare til en forrygende karriere, og alle dem der kan huske tilbage og har oplevet denne lille fynske terriere på banen, vil helt sikkert give mig ret i, at denne hest var noget udover det vanlige.

Dette lille stykke har jeg fundet kort, før Fox Hanover faldt for aldersgrænsen!

Fantastisk slidstærk 100 % stabil og lynende intelligent, sådan kan man karakterisere Danmarks gennem tiderne mest vindende traver Fox Hanover der nu i sin karrieres sidste år er kommet op på en præmiesum af 313.810 kr., eller ca. 8.000 kr. over Cim Paynes tidligere rekord. Gang på gang har man sagt, nu er den slidt op; første gang, da den tretten starter som seksårig ikke vandt løb men siden har den dog vundet to Danmarksmesterskaber og ca. 150.000 kr. I år har den været henvist til handicap, men den fik en ny opblomstring, da ejeren H. C. Henriksen kørte den til sejr i 1:23,2 over 2560 meter trods tredje spor det meste af vejen.

Han plejer ellers selv at kunne finde hullerne, var H. C. Henriksens kommentar, men hverken han eller jeg kunne komme ind på noget tidspunkt, og da han var frisk og i højt humør, regnede jeg alligevel med sejren, som vi også fik. Det er længe siden, vi har kunnet byde ham sådant et løb, og det svarer vel til ca. 1.22,1 i første spor— mon så ikke han kan løbe 1.20 over normaldistance. Vil i hvert fald prøve ham klassen, og vi sigter mod Mesterskab for Danmark. Det kunne være interessant med et tredje Danmarksmesterskab, men det må da først vise sig — et forsigtigt gæt er 15.000 kr. indtjening igen år.

Imellem løbene bedækker han hopper — han skal i alt klare ca. 30 i år — og måske har netop dette givet ham humør og gåpåmod, den sidste uge før sejren fik han slet ikke træningsarbejder, men bedækkede to hopper om dagen. Han må kunne blive til noget i avlen med de egenskaber, og New Fox og Noble Fox har da også skabt fin reklame.

Bag de store resultater står Leif Løfgren dersom ganske ung træner i 1964 kørte »ræven« til flot derbysejr, hvor journalister sagde, det var den forkerte derbyvinder, den får svært ved at klare sig klassen fremover. Disse påstande blev gjort til skamme, ved fremragende managering af den lille travmaskine fik Løfgren formået at gøre hesten til en propaganda for sporten.

For i modsætning til Cim Payne, har den lille travers ben arbejdet et perfekt maskineri som trommestikker, og deri har altid været et eksempel på »rent trav«.

Slidstyrken har den bevist til fulde og den virker stadig frisk i sin karrieres sidste år. Men, og det er måske det pudsigste ved hele historien; den har netop ved de omtalte egenskaber opnået sin rekordindtjening. Der havde nok været ti til tyve andre heste i dansk travsport, der havde haft større evner, men enten har de ikke været robuste, eller også har de haft vrøvl med benene eller vist andre tegn på svaghed, men Fox Hanovers danske resultater er: 218 starter med 33 sejre og 27 andenpladser samt yderligere 100 placeringer og 200.930 kroner.

Jeg har været lidt igennem min rodekasse og ganske sjovt finder jeg her en lille julehilsen, til denne nye fynske amatør og opdrætter Aksel Madsen, fra ingen ringere end KBH-champion træner Walter Kaiser Hansen, så han har også haft et rigtig godt øje til denne lille fynske toåring.

Jeg har ligeledes fundet en lille artikel fra manden nærmest Fox Hanover i hele karrieren, og her er, hvad han havde at fortælle.

Væddeløbsbladet har bedt mig om at skrive en artikel i anledning af, at Fox Hanover den 26. november starter for sidste gang i sin lange og succesrige karriere. Dette skulle ikke være svært, da der er så meget positivt at skrive om min yndlingshest. At trække alle Fox Hanovers resultater op er vel overflødigt, men jeg vil fremhæve de største ting.

Vi købte hesten sidst i april 1963. H. C. Henriksen og undertegnede var taget til Fyens Væddeløbsbane for at se på en hest, som vi var blevet tilbudt, men til al held for os begge kunne jeg ikke lide denne hest. Da vi kom ned til banen igen, startede Aksel Madsen med Fox Hanover, og jeg sagde til H. C.: Der er hesten! Jeg kunne huske den fra året i forvejen, hvor den havde været i træning i København, og allerede dengang kunne jeg godt lide den.

Vi henvendte os efter løbet til ejeren, og vi fik handlet, så hesten allerede næste dag stod i København Jeg kan huske, at H. C. på vejen hjem, hvor samtalen naturligvis var om den nye hest, sagde: Den hest kommer jeg aldrig til at fortryde. Allerede i juli samme år blev vi nr. 2 i Kriteriet med et så stort startnummer. som 19' altså i 3. række efter vognen. Efter dette var jeg klar over, at vi havde en af årgangens bedste, og han blev fra den dag menageret efter Derbyet. Han blev inde hele vinteren, for allerede der at blive forberedt til den store opgave.

Fox Hanover vandt som bekendt Derbyet, og der var nogen diskussion, om det var den rette hest, som vandt. Det var det, for han mødte sine jævnaldrende flere gange fremtiden i forskellige årgangsløb, og hver gang var han bedst placeret, både her i landet og i Sverige. Senere er det blevet til to danske mesterskaber; nemlig i 1969 og 1970. Måske har Fox Hanover ikke vundet så mange sejre som mange andre topheste, men mange penge, som jeg synes beviser hans store ærlighed. Jeg kan huske en gang, da jeg startede ham på Jägersro, at jeg kom i klemme med ham i første sving ja, der var faktisk ikke plads til ham -- han galopperede to til tre trin, og så snart der var plads til ham, sprang han ned i travet og vandt løbet.

Når man nu står overfor afslutningen af et kapitel i dansk travsport, for det kan jeg vel nok tillade mig at kalde det, når den gennem tiderne mest vindende hest slutter, spørger jeg uvilkårligt mig selv, om det er den bedste hest, jeg har haft i træning. Svaret vil blive: Ja. Karina Axworthy var måske et større talent rent hurtighedsmæssigt, men hun havde et meget hidsigt temperament og var dérfor svær at dirigere og døde desværre alt for tidligt. Laksepigen. er måske den hurtigste hest, jeg nogensinde har kørt, men hun havde dårlige ben. Faust Søvang en virkelig god hest, men bedst på sprint. Jens Lloyd vandt mange sejre, var en herlig væddeløber, men holdt desværre ikke i benene. Fox Hanover derimod holdt, til han faldt for aldersgrænsen På nær et brækket griffelben, som han blev opereret på, har han aldrig fejlet noget. Han holdt til de strabadser, der følger med at være tophest igennem 11 sæsoner, og derfor er svaret så ubetinget: Ja.

Da dyrlæge Oluf Jørgensen undersøgte Fox Hanover ved nytårstid 1972, som han har gjort hvert nytår de sidste sæsoner, for at kunne være sikre på, at han stadig havde lunger og hjerte til, at man kunne forsvare fortsat at lade ham løbe væddeløb, lød svaret. Han er lige så fin og frisk, som da han var 3 år.

En ting til, som kendetegner en god hest, var den måde, han altid opførte sig på under de mange rejser. Østrig, Frankrig, Norge, utallige gange i Sverige samt to gange i Rusland Han forstod altid at slappe af. Man kunne være sikker på, at når man trak ham ud af transportvognen, var han frisk, og når han var kommet ind i boksen og havde fået noget at spise, så gik han omgående i gang. Når det så var overstået, lagde han sig ned og slappede af.

Jeg kan forsikre læserne for, at jeg kunne blive ved længe endnu med at fortælle rare ting om denne herlige hest, men alt skal jo have en ende, også denne artikel. Jeg skal slutte med at røbe, at det ikke bliver let at tage afsked med en sådan ven, som Fox Hanover i mine øjne har været og er, for det bliver kun et farvel som væddeløbshest, Jeg håber og tror nemlig at Fox Hanover endnu i mange år fremover vil være med til at præge dansk travsport dog på en anden måde nemlig som avlshingst. Jeg synes, at han allerede er begyndt godt og er ikke i tvivl om, at det vil fortsætte. Jeg vil stadig have med ham at gøre idet han de første sæsoner; som det har været tilfældet i de senere år, medens han har virket som avlshingst, samtidig med at han har løbet væddeløb vil blive opstaldet hos Otto W. Nielsen i Ølsemagle. Jeg får rig lejlighed til at besøge ham og vil interesseret følge med i, hvad der sker omkring ham, så længe han lever. Med den fysik, han er i, når han har løbet sit sidste travløb, håber og tror jeg på, at det vil være i mange år, til fortsat glæde, ikke alene for de nærmeste omkring Fox Hanover, men også for dansk travsport.

Leif Løfgren som skrev dette, har efter min mening aldrig fået den anerkendelse for, hvor dygtig en træner og kusk han var, men dette er jo også et følelsesladet spørgsmål, men knusende dygtig var Leif, der jo også havde fået de bedste betingelser med de læremestre, han havde og først var det jo Knud Hansen, der var en af de gamle træner med stor forstand på hestene træning og velbefindende, men hos geniet Mark Ingdam fik han ligeledes utrolig meget og specielt denne konkurrence mentalitet som kun de bedste har, og jeg har fundet et billedet af måske Leif Løfgrens første sejr på Fyn, hvor han på billedet ses sammen med Dollarprinsessen (Holstenbursche) efter en sejr der nok har været i et af hoppe avls løbene, der blev kørt på dette tidspunkt og ved hovedet er det ejeren ”Mogens 66” og staldmanden er den senere træner Bjarne Schnell.