Bongos Corner Nyhed

Denne gang skal vi tilbage til 1959 hvor man fik den kæmpestore positive overraskelse og se den fynsk trænede og ejede Aprilsnar sejre i Dansk Trav Derby, hvilket er noget der ikke er sket siden og vi var tættest på, da Hairos kunne blive anden i løbet tilbage i 1985, så og være med fremme i dette løb er kæmpestort ses med fynske øjne og husk vi skanner om kun Dansk Trav Derby.

For at gøre den så oprigtigt som muligt vil vi gengive hele det store interview der blev skrevet i Årets Trav Jul og dette var skrevet af Hugo Holdgaard, der var en dansk journalist med mange års positivt virke inden for hestesporten. Han skrev under signaturen »Tim« og var tilknyttet både Aftenbladet og B.T. Hans interviews og fortællinger bliver stadig brugt som kilder til dansk travsports historie.

I 1979 skrev han ligeledes bogen »150 historier fra trav og galop« hvor han samlede blandt andet interviews og anekdoter fra væddeløbsmiljøet.

Hugo Holdgaards arbejde synes især værdifuldt som dokumentation af menneskene omkring sporten: trænerne, deres erfaringer og miljøets historier. F.eks. interviewede han i Travsporten 1967 Henry Larsen om importen af amerikanske heste, herunder den betydningsfulde avlshingst Joe’s Pride og han var en rigtig god mand med stor følelse for sporten og miljøet og her er hans artikel omkring Aprilsnars flotte sejr

MED MADPAKKE FRA ODENSE TIL DERBY-SEJR I LUNDEN

»Aprilsnar«s ejer, grosserer P. Rye Jørgensen, fortæller om sine oplevelser og mange års erfaringer som hesteejer og opdrætter

Af Hugo Holdgård

Et chock... et brag... en sensation... det er sådanne udtryk, der uvilkårligt løber en i pennen, når man skal prøve at karakterisere den fynske Aprilsnar’s sejr i Dansk Trav-Derby 1959... og et rigtigt eventyr, som endda havde sit udspring i H. C. Andersens fødeby, Odense... For øjnene af alt folket, tyve tusinde tilskuere på Charlottenlund Travbane, genfortaltes den klassiske historie. En grim og upåagtet ælling blev på få minutter forvandlet til en stolt og skøn svane, der nådigt nikkende modtog bifaldsbruset, som strømmede den i møde.

Endnu kan man gribe sig selv i at spørge: Hvor i alverden kom den hest fra? Det var, som om den slet ikke deltog i løbet de første to omgange... som om Leif Nielsen havde holdt sig skjult med hesten bag en hæk for så pludselig at »springe ind« og overtage kommandoen på den sidste omgang. I den grad fnysende stærk, frisk og ubesværet forekom den sammenlignet med de øvrige løbsdeltagere...

Lad os lige rulle et stykke af »derby-filmen«, som den blev optaget for det indre øje: Et felt af heste, der har løbet de første 2000 meter af derbydistancen efter 1:25 arbejder sig energisk frem imod målet, så langt som ud for staldene stadig med Aconto og Mark Ingdam i spidsen, ingen kan tilsyneladende fravriste den derbysejren, derom synes alle enige... men så sker det. Aprilsnar, som næsten ingen har tænkt på, stormer frem langt ude i sporene. Den går så forrygende stærkt, at man er ved at tabe både næse og mund. På få sekunder har den passeret alle foranliggende konkurrenter. Gennem opløbssvinget er den allerede klart i spidsen med alle sine »ubrugte« kræfter. Ingdam kan kun kikke overrasket og mismodig efter den. Hans hest giver alt, hvad den har i sig. For Aconto’s ejer, den offervillige opdrætter og gode sportsmand, grosserer W. H. Møller, brister et stort håb om endelig efter års anstrengelser at se sine farver triumfere i derby’et... han tager det som en mand. En anden god sportsmand og mangeårig hesteejer, grosserer Rye Jørgensen, Odense, jubler. For ham går drømmen om derbysejren nu i opfyldelse. Han konstaterer med tilfredshed og glæde, hvad han hele tiden har troet på, at Aprilsnar, hans Aprilsnar, viser sig god nok til at vinde årets største løb, tilmed i en tid, som er tæt ved rekorden for dette klassiske løb. Aprilsnar... et drilagtigt navn... Aprilsnar i juli vil sent blive glemt indenfor travsporten.

Et stort, festligt og dramatisk derby var det. Løbet rummede alle de ingredienser, man kunne ønske sig. Det blev den smukkest tænkelige propaganda for dansk travsport.

GUNNAR NU PÅ BÅND

— De skal være hjertelig velkommen herovre, siger Rye Jørgensen, da jeg en novemberdag ringer ham op i Odense. Jeg skal gerne fortælle Dem alt om Aprilsnar og om mine erfaringer som travsportsmand. Træner Andy Kierstein er også villig til at deltage i »konferencen«.

Rye Jørgensen, en høj, kraftig mand med elskværdigt glimt i øjet, modtager mig på banegården, og snart sidder vi hyggeligt bænket i grossererens komfortable hjem i Sct. Gjertrudsstræde, hvor også træner Kierstein kommer til stede.

— På siden af Aconto ligger Akvavit. Så kommer Arnheim, Alema Tilt og Aksel... Rye Jørgensen har smilende og veloplagt sat en båndoptager i gang med Radio-transmissionen, som en ven af ham har optaget af derbyløbet og sendt ham. Jeg fornemmer noget af den samme, kriblende spænding som på selve den store dag... Der køres stærkt i øjeblikket... Det er Aconto, Akvavit og Arnheim... Feltet er stadig pænt samlet... her forbi er det Aconto, Akvavit, Arnheim, Alema Tilt og Anneke... Nu er tempoet sat lidt ned... Ingdam kikker sig tilbage... Det er Aconto, der bestemmer farten... Stadig Aconto, Akvavit, så følger Allegro, Aksel og Alex Pride... Der mangler nu en halv omgang, og det er stadig Aconto, der er i spidsen. Men nu — nu angriber den fynske Aprilsnar. Den flyver udenom feltet fra en position som 12.—13. hest. Aprilsnar fører stort, kørt af Leif Nielsen. Aprilsnar vinder derbyet. Det er en stor overraskelse. En overlegen sejr. Nu er spændingen udløst. Aprilsnar løb de sidste 500 meter bedre end 1:20. Vindertiden blev 1:23,9. Det er kun ⁴⁄₁₀ sek. fra Snowflake’s Derbyrekord.

OM DERBY-TAKTIK

— Det glæder mig meget, at De vil have et interview med mig som ejer af Aprilsnar, siger Rye Jørgensen nu. De andre år har det jo været trænerne, De har talt med, og det er jo også dem, der kan give de bedste oplysninger i al almindelighed, men efter dette års derby kan det måske være nok så interessant at høre lidt også fra min side. Allerførst vil jeg spørge Dem, om De egentlig kan huske de artikler, som De gennem årene har skrevet i travsportens julenumre. Jeg tror det ikke, for jeg har lige kikket i julenummeret fra 1956, det år, da Snowflake vandt derby, kørt af Ingdam. Det var ærlig talt en meget interessant artikel, og noget af det mest interessante var det, som Ingdam udtalte til Dem om den taktik, han havde brugt i løbet. Han havde i forvejen bestemt sig til at ligge afventende hele løbet igennem og så til sidst komme med det, som han kaldte for et »rush«. Det morsomme er, at da Aprilsnar vandt sit derby, blev der faktisk benyttet næsten den samme taktik, og nu kommer jeg ind på noget, som trykker mig en lille smule. Efter at jeg havde vundet derby med Aprilsnar, var der jo en forfærdelig ståhej om, hvordan det kunne lade sig gøre, hvordan jeg kunne vinde derby med en hest som så at sige ingen kendte, men hvis De tænker lidt over det, vil De se, at derbyet 1959 altså faktisk blev vundet på nogenlunde samme måde som derbyet i 1956. Om Snowflake vidste De en masse inden løbet, men hesten var jo også i træning i København. Vi andre, som bor herude i provinsen, vi er måske nok så svære at kontrollere for københavnerne, men derfra og så til ligefrem at rette bebrejdelser imod os, fordi vi faktisk benytter os af samme våben som københavnerne, det synes jeg er forkert. Det har jeg som hesteejer været meget ked af, men jeg vil dog gerne også sige, at det glæder mig, man efterhånden kom på andre tanker, således at både min træner her i Odense, Andy Kierstein som Leif Nielsen og jeg selv fik den oprejsning, vi skulle have, for der var ikke skjult noget som helst med Aprilsnar, før dette derby blev kørt... Men nok om det. Vi skal have det hyggeligt sammen, og jeg er klar til at besvare Deres spørgsmål.

»JARLEN« OG DE ANDRE

— Hvor længe har De været hesteejer?

— Snart i en snes år, og jeg har i den tid haft en del heste. Min bedste hest blandt de »gamle« var så afgjort Jarl Hanover. Ham kender De fra banerne, han var en dejlig hest, en ærlig og god væddeløber. Han vandt Kriterium 1947, kørt af den dengang unge træner Erik Hansen, nu i Ålborg, Hesteejerpokal og Tårnby kommunes Ærespræmie, kørt af dygtige Børge Grandahl, samt mange mesterskaber i provinsen for to-, tre- og fireårige. Hos Børge Grandahl havde jeg også IG, en god hest, der bl. a. også vandt Hesteejerpokal. Endvidere Montebello, men han holdt ret tidligt op. Som seksårig var kræfterne sluppet op, hvilket nok skyldtes hans dårlige opvækst. Jeg har også beskæftiget mig med opdræt. Først havde jeg en Full Worthy-hoppe Carmen, som jeg i sin tid købte af den kendte travamatør, bogforlægger Gudmundsen, der stadig er Europa-champion med amatørsejre, men som for nogle år siden sagde travsporten farvel. Carmen fik bl. a. Mercantilt efter Full Tilt, Peter M. og Rye efter King Ben, allesammen gode heste. Senere hen købte jeg Miss Embers af så god afstamning som Calumet Boston og Glowing Embers, altså helsøster til Niels Embers, og hun har fået Askepot efter Joe’s Pride, Cinderella efter Volar, Dardanella efter Joe’s Pride og endelig Emsig efter Butler. Askepot har jo stået noget i skygge af Aprilsnar, men hun har taget vældig revanche i dette efterår på de københavnske baner med fire sejre, en anden- og en fjerdeplads i lige så mange starter. Hopper starter jeg aldrig, før de er tre år.

— Man kan vist godt sige, at De har haft succes som hesteejer?

— Det gælder for mig som for så mange hesteejere, at med heldet og successen har det været op og ned. Nogle heste har været gode, andre jævne og endelig nogle helt umulige, men det følger jo med den sport. Det er der ikke noget at gøre ved. Hvis jeg skal summere det sammen i dag, vil jeg sige, at hvis man kan lide heste og hestevæddeløb, så er travsporten en dejlig hobby, og jeg har haft mange, mange glade timer sammen med mine heste. Og jeg håber sandelig at få mange glade timer og mange glade oplevelser endnu.

JEG ER OPTIMIST, MEN ...

— I så henseende vil Aprilsnar sikkert kunne bidrage ikke så lidt...

— Ja, den hest er min største mulighed i øjeblikket, og jeg vil indrømme, at jeg er optimist med hensyn til ham. Jeg tror, at jeg i Aprilsnar har fået en ganske enestående hest. Han har efter min mening alt det, der skal til for at blive en god væddeløber, og når man har sådan en hest, så har man lov til at vente og håbe at få mange glæder, men... erfaringerne siger mig, at man skal stemme forventningerne ned på det jævne. Et gammelt ord siger jo, at de bedste heste giver de største skuffelser, og det kommer man vist ikke udenom. Men skulle Aprilsnar svigte, så vil jeg finde mig i det uden bitterhed, for han har bragt mig min største oplevelse indenfor travsporten ved at vinde derby i år.

— Aprilsnars opvækst og træning?

— Det må Andy Kierstein fortælle om, for det er ham, der har trænet hesten for mig, og som har haft den i pleje al den tid, den har været på bane. Dog vil jeg sige, at jeg følger mine heste meget nøje, og selv om jeg aldrig selv har kørt travløb, så har jeg vist alligevel efter evne fået en hel del erfaring for, hvordan travere skal behandles og travløb køres. Da jeg er en ret selvstændig natur, er det ikke sikkert, at jeg altid er så let at have som hesteejer, det skal jeg gerne indrømme, jeg har mine meninger, men jeg tror nu, det er godt, også for en træner, at han har en hesteejer, der har en mening, og som ved selvsyn har forsøgt at oparbejde sig en vis viden om travheste.

MIN DERBYDAG

— Hvorledes formede Deres trav-derby-dag sig?

— På en fornøjelig måde lige fra morgenstunden. Jeg kunne ikke få plads til min bil på færgen, det var jo højsæson, og alt var udsolgt. Kierstein og jeg havde derfor bestemt os til at tage med toget herfra tidligt om morgenen, og jeg havde fået smurt en madpakke til os... Det er så hyggeligt om sommeren at have sin egen madpakke med. Da vi var kommet over Storebælt og Kierstein havde fået sin kaffe og seks kryddere — han er jo stor og stærk og skal have noget at leve af fra morgenstunden — sad vi i toget og sludrede. I Slagelse sagde jeg til Kierstein, at nu kunne han kikke i programmet og se, om han »kunne finde ud af noget«, og så lagde jeg mig til at sove, idet jeg åbenbart var kommet for tidligt op. Det første, Kierstein »fandt ud af« i programmet, var, at vi skulle køre med sort trøje med røde ærmer og sort og rød hue, og da den dragt hang på knagen i Odense, fik han jo travlt, men den historie kender De jo. Jeg sov dejligt til København, og så gik vi over i »Grøften« i Tivoli og spiste vores medbragte mad og fik en øl og en snaps til, og da vi havde fået kaffe, var vi ærlig talt godt tilpas. Så tog vi ud på banen, hvor jeg lige fik hilst på Aprilsnar og Leif Nielsen. Vi drøftede, hvordan taktikken skulle lægges i derbyet. Jeg sagde til Leif: Vi har kun en chance — at finde en afventende position i løbet ikke for langt fremme og indvendig og så håbe på, at der ved begyndelsen af sidste omgang bliver plads til at komme ud. Jeg tilføjede, at skulle det ske, at han ikke kom ud af »fælden«, som det hedder, skulle han ikke høre eet bebrejdende ord fra mig af den grund. Denne taktik overholdt Leif til punkt og prikke. Han gik ind i feltet som fjerde hest indvendig, indtil dommertårnet passeredes tredje gang. Da var der nogle af deltagerne, som var trætte. Så slap Aprilsnar ud, og så kom jo det spændende øjeblik, hvor Kierstein, Leif Nielsen og jeg skulle se, om vore beregninger og vort arbejde med fyren ville give resultat. Det var fantastisk at se den måde, Aprilsnar passerede feltet på, og den friske og elegante måde, han i det hele taget vandt sit derby på, hvad tiden 1:23,9 jo også viste.

BEHANDLET SOM ET »MANDFOLK«

— Aprilsnar virker som en robust hest…

— Ja, Kierstein og jeg har altid været enige om ikke at pylre om mine heste. Aprilsnar er der heller ikke pylret om. Han har fået sit arbejde, som han skulle have det, enten langsomt eller tempo, såvel i kulde som i varme, og han har ikke haft dækken på i stalden længere end højst nødvendigt. Han er kort sagt blevet behandlet som et »mandfolk«, men vi har respekteret hans ønske om pause, når vi kunne mærke på ham, at han gerne ville have fred lidt. Vi opdagede jo begge på et meget tidligt tidspunkt, at der var stof i ham til en god væddeløber. De gange, Aprilsnar startede i København før derbyet, var vi uheldige. Det, at man skifter kørselsretning med en hest, betyder nok mere, end man almindeligvis tror. Her på Fyn kører vi jo stadig »gammeldags« højre om, og det er sikkert svært både for hest og for kusk sådan at stille sig om fra den ene dag til den anden til de nye forhold. Første gang han startede i København var den 7. maj, hvor Kierstein sad i sulcyen i et startvognsløb over 2500 meter. Aprilsnar blev nr. 2 efter Allegro i 1:26,2. Anden gang var Derbyprøven over 2600 meter også med Kierstein i sulkyen, og her fejlede han sammen med den jyske Arnheim, men kom trods tabt terræn hjem efter 1:25,0, medens Aconto vandt i 1:24,1. Det beviste i hvert fald for mig, at hesten både var stayer og havde speed, så at det skulle være så forbavsende, at netop han skulle vinde derby, det kan jeg altså ikke indse.

MORSOMT, TILFÆLDIGT MØDE

— Havde De nogen oplevelser på banen lige inden eller under derbyet?

— Ja, det var meget morsomt, at jeg rent tilfældigt kom til at sidde ved siden af hr. Vald. Lund, som sidste år vandt derby med Victory King. Vi fik en vældig hyggelig sludder. Hr. Lund fortalte selvfølgelig en masse om sin hest, hvad naturligt var på årsdagen for hans triumf. Hr. Lund kendte mig ikke noget videre udover, at han var klar over, at jeg også var hesteejer, og da jeg er en beskeden natur, så nævnede jeg ikke noget om, at jeg havde hest med i derbyløbet. Vi nåede så langt som ind i første omgang af løbet, så spurgte hr. Lund: Har De heste med her i dag, og jeg svarede: Ja, jeg har en med i løbet her. Så snakkede vi ikke så meget mere, for der var rigeligt at se på, men hr. Lund var jo nok noget overrasket, da Aprilsnar gik først over målet og han jo nok har kunnet se på mig, at Aprilsnar var min hest. Hr. Lund var den første til at ønske mig til lykke. Det var helt fornøjeligt, at netop vi to var kommet til at sidde ved siden af hinanden, den hesteejer, som vandt derby i fjor, og den, som vandt i år.

— Mener De, at der skal held til at vinde et derby?

— Ja, en vis portion held skal der til. For mig var det et held, at jeg fandt frem til Leif Nielsen. Jeg har i flere år beundret ham for hans kørsel, og i særdeleshed husker jeg nogle løb, han kørte med den lille Revanche. Derfor var det noget af et held, at han var ledig og kunne tage Aprilsnar til derbyet, for jeg tror nu, der er noget om, at en hest og en kusk helst skal passe sammen.

— Hvad mener De med det?

— Det er svært at forklare, men jeg følte, at Aprilsnar måtte ligge særlig god for Leif Nielsen, og jeg kunne med god samvittighed love den unge træner, at han fik en stærk hest, en hest, han kunne byde, hvad han ville under de sidste arbejder og afpudsninger op til det store løb. Jeg vil også gerne sige, at jeg sjældent har set et mere koldblodigt kørt løb end det, Leif Nielsen præsterede, for jeg var vel nok den eneste sammen med træner Kierstein, der fulgte Aprilsnar og Leif Nielsen så at sige »skridt for skridt« hele løbet igennem. Jeg havde Leif i kikkerten mange gange og lagde mærke til hans reaktioner i det store felt — det var en stor præstation, og det vil jeg gerne her endnu en gang sige ham tak for. Det var synd, at den store festdag endte så trist, som den gjorde, med Leif Nielsens uhyggelige styrt i derby-trøstløbet.

TRAVSPORT ER LUNEFULDT

— Og nu holder Aprilsnar ferie?

— Ja, men han bliver stadig kørt, som han er vant til i arbejde. Ved fornuftig behandling og uden uheld håber jeg i Aprilsnar fremover at have en god hest, men travsporten er jo lunefuld. Vi kan bare se, hvor trist det var med en dejlig hest som Ascari the Great. Jeg kender til skuffelser indenfor travløb, og jeg kan oprigtigt føle, hvordan ejeren af Ascari the Great har været til mode under dette års derby. Jeg vil håbe, at hans hest snart må komme i orden igen, og så skal det være mig en glæde at lade Aprilsnar møde Ascari the Great og alle de andre glimrende heste af denne årgang. Det vil altid være sådan, at den ene gang vinder den ene, den anden gang den anden, og sådan skal det være indenfor al sport.

En glæde har jeg haft, og det er at vinde derby. Det er jeg meget taknemlig for, og jeg tror også, jeg tør sige, at min hest Aprilsnar har bidraget til at vise, hvor smuk travsporten kan være, og hvor spændende den kan være. Der var en ting, som særlig glædede mig på derbydagen, og det var den hyldest, som blev Aprilsnar og Leif Nielsen til del, da parret kørte æresrunde. Jeg følte, det var en hyldest fra et publikum, som vel nok rent spillemæssigt havde været ude for en skuffelse, men som samtidig med taktfaste klapsalver tilkendegav, at travsporten har et publikum, der forstår at værdsætte en god præstation efter fortjeneste. Jeg synes, at det er et godt varsel om gode tider for dansk travsport fremover.

»ALLE TEORIER OVERBORD«

— Hr. Rye Jørgensen, De, der både er hesteejer og opdrætter gennem mange år, hvilke egenskaber har efter Deres mening den største betydning, hvis man skal opnå et stort resultat?

Rye Jørgensen tager et dybt drag af cigaren og svarer: Ak, bare man kunne svare på det. Teorier er skønne, men teorier kan også vise sig at være — grå. Jeg købte den grå »Trois Bières« som plag på auktionen, og jeg ejede ham indtil han havde startet i sit derby, så var min tålmodighed slut. Jeg vil mene, at impulsivitet, held, mod til at gribe en chance i det psykologisk rigtige øjeblik samt intuition kan spille en afgørende rolle.

— Forklar venligst nærmere?

— Gennem årene er jeg som opdrætter gået frem efter »reglerne« og benyttet så gode hingste, som Opdrætterforeningen kunne stille til disposition, og af mit seneste opdræt har endnu kun Aspepot efter Joe’s Pride vist resultater. De senere føl efter Volar, Joe’s Pride og Butler er unge og kommer frem efterhånden. Men da jeg i sin tid bestemte mig for at erhverve Aprilsnar, kastede jeg faktisk alle teorier over bord og støttede mig kun til een bestemt ting — det pågældende individ selv. Aprilsnar har altid set godt ud, og den har altid haft et strålende humør. Det er en ting, jeg også sætter pris på hos mennesker, dette, at de viser, at de er glade for livet. Hertil kom, at Aprilsnar allerede som plag kunne trave klokkerent. Jeg stolede på min intuition.

— Kan man se på en hest, om den kan stå distance?

— Nej, men i en unghests bedste øjeblikke kan man både se og føle, at her er evner ud over det almindelige.

»APRILSNAR«S FAR, DEN JYSKE KÆMPE

— Men Aprilsnars afstamning er vel heller ikke så ringe?

Kierstein: Nej, og hvorfor er den ikke det? Det er netop, fordi »afstamningen« har fostret Aprilsnar. Det er først bagefter, man er blevet klar over det, for ellers kunne man ikke købe en sådan hest på auktion for 2000 kr. i Mattsons ridehus. Der var mellem 40 og 50 heste på auktionen den dag i 1956. Der var som sædvanlig lejlighed til at syne alle hestene inden auktionen, og af disse mange ungheste var der kun to, jeg syntes rigtig godt om, og det var Al Hamar og Aprilsnar. Jeg slog op i mine bøger og så, at Aprilsnars far var Fux Director, den gamle jyske kæmpe, som har vundet over 80.000 kr. i sin karriere.

Rye Jørgensen: Ja, Fux Director var en mægtig hest!

Kierstein: Han startede i alt 193 gange og opnåede 55 sejre og 30 andenpladser og var desuden 47 gange mellem pengene, altså placeret 132 gange i 193 starter, et meget flot resultat. Dens rekord blev 1:23,2. Inden auktionen kom jeg til at tænke på et løb for mange år siden i Charlottenlund, hvor Fux Director slog nogle af de bedste svenske heste i et løb over 2400 meter. Der var altså ingen tvivl om hestens stayerevner. Aprilsnars mor, Lydia Bingen, var kendt som en meget speedig hoppe. Hun havde dårlige haser og nåede derfor ikke så langt i karrieren, men hun fik alligevel rekord 1:23,8. Her var altså den rigtige sammensætning, når man vil have en god traver — en stayerhingst og en speedig hoppe.

— Hvorfor ikke en speedig hingst og en stayerhoppe?

Kierstein: Efter min mening får man sjældent en distancehest på den måde. De fleste avlshingste, der anvendes, er da også stayere. Apropos auktionen var det også bemærkelsesværdigt, at Aprilsnar var en velproportioneret plag, passende stor, med godt temperament, rene ben og gode hove. Altså velopdrættet, hvilket tjener Viggo Poulsen på stutteriet Ørnebjerg til megen ære.

OPVÆKSTENS BETYDNING

— Kan nogen af d’herrer forklare, hvorfor netop den berømte S-årgang med Sonny Diamond, Stymand, Sylvia, Sandy Mac m. fl. blev så fantastisk?

Kierstein: En af årsagerne var vel, at man havde bedre avlsmateriale den gang. Importen blev jo stoppet under krigen. Det har stor betydning for avlsmaterialet, at det får en god opvækst, både hopper og føl, og det er klart, at jo mere gødningskraft, jorden kan tilføres, des bedre produkter og som følge deraf en bedre opvækst. Alt dette er blevet betydeligt forbedret i de senere år, og der er kommet meget nyt avlsmateriale til landet; men når man så ser, at både årets derbyvinder og kriteriumsvinder er efter gamle indenlandske hingste, må man netop drage en konklusion, som grosserer Rye Jørgensen har gjort, at det lige så vel kan være det enkelte individ, der gør sig gældende, som den moderne afstamning. Aprilsnars far er i dag 20 år, og kriteriumsvinderen Bambinos far, Casino the Great, er 23 år.

Rye Jørgensen: Ja, hvor er vi så henne? Hvad kan vi så regne med som god latin? Men selvfølgelig er der også kommet kanoner fra de fine »teorihingste«, men noget sikkert at gå efter i avlen har man altså ikke …

— Hr. Rye Jørgensen, når man har vundet derby, higer man så efter at vinde et igen en anden gang?

Rye Jørgensen: Hvis man er sportsmand, er man altid interesseret i at vinde, men det kunne være morsomt engang selv at opdrætte en hest, der ville være god nok til at vinde derby. Gerne i en andens farver. Det ville være særdeles fornøjeligt.

— Fyn har efterhånden haft en række trav-derbyvindere foruden Aprilsnar …

Rye Jørgensen: Ja, først Dixie Star, Garant og derefter den lille Jolly og nu Aprilsnar. Og så må man ikke glemme »næsten-derbyvinderen« Moster, der blev diskvalificeret som første hest i mål; en fantastisk hoppe.

— Der kommer formentlig også derbyvindere fra Fyn i fremtiden?

Kirstein: Der findes en hest på Fyn i øjeblikket, der antagelig bliver en af sin årgangs bedste og måske en af dansk travsports bedste hopper, Centa the Great.

Rye Jørgensen (slutter samtalen med et stort smil): Jeg vil regne med, at vi her på Fyn, opdrættere og hesteejere, vil gøre vort bedste for at skaffe københavnerne og det øvrige land nye »derby-chock« også i fremtiden …

Da Aprilsnar havde vundet Gentofte Kommunes Ærespræmie, udtalte Leif Nielsen: Nu må det vist være åbenbart for alle, at sejren i derbyet ikke var nogen tilfældighed, og Quickly skrev i sit referat i »Berlingske Tidende«: Der er grund til at tro, at Aprilsnar med denne præstation travede sig lige ind på landsholdet …

Leif Nielsen siger: Aprilsnar udvikler sig stadig, og jeg tror bestemt, at han går en stor og god fremtid i møde …

”Afslutningsvis ærgrer det mig stadig, at jeg aldrig fik talt med min mentor, Jørgen Olsen, om Aprilsnar. Han var hestens staldmand hos træner Leif Nielsen i de sidste fjorten dage før derbyet og stod for den afgørende klargøring til sejren. Tænk, hvilke værdifulde historier og oplysninger jeg dermed gik glip af.

En af Aprilsnars sko fra derbysejren hænger stadig på kontoret på Fyens Væddeløbsbane"