Bongos Corner Nyhed
Bongos Corner Nyhed
Bongos Corner Nyhed
Efter sæsonen i 1944 fik man Otto Donatzky til at skrive lidt om trav-avlen her på Fyn, og den vil vi bringe her.
FYNSK TRAVERAVL - NU OG FREMOVER
Den første lille tegning af den kendte tegner Ingvar i Politiken for et par måneder siden for at pointere, at der var usædvanlig mange travføl i år, og når tegneren af sig selv opdager det — for dette var tilfældet — så siger det sig selv, at der må være noget om en virkelig masseproduktion; men hvad er det så, der er fremkommet?
Går man føllisten for 1944 igennem, så bliver man overrasket, og glædelig overrasket, for det viser sig nemlig hurtigt, at det er meget få af de registrerede føl, der falder ind under begrebet »krydsninger« (f.eks. føl med en frederiksborg- eller belgierhoppe til moder eller med ukendt fader). — Da man gennem de senere år kun rent undtagelsesvis har haft disse krydsninger fremme på banerne, er det indlysende, at bestanden som helhed må stige, når føllisten stiger fra år til år.
Glædeligt er det også at se, hvor mange af de i 1944 fødte føl, der er godt »trukket«; De vil måske trække på skuldrene og sige: »Vis mig en travhest i 1944, der ikke har en god anetavle«, og noget om det er der naturligvis, for har ikke forældrene løbet stærkt, så har bedsteforældrene gjort det osv., men på den anden side lader det sig ikke benægte, at der alligevel nu er mere system i parringsvalget end før herhjemme, men det er selvsagt heller ikke et øjeblik for tidligt, når vi snart har drevet traveravl i et halvt hundrede år.
Ser man nu på de under krigen opdrættede individer, da er det måske knapt så tilfredsstillende, men krigen skal nu heller ikke have skylden for det hele, selv om den vel nok må svare de 75 procent eller mere. — De tre strenge vintre på rad har gjort deres — og gjort megen fortræd; de har været årsag til, at mange føl er født i arktisk kulde og først meget sent kommet ud i solen og lyset, og det hæmmer udviklingen, når et føl af den såkaldte lettere hesteavl ikke allerede kort efter fødslen kommer ud og får lov til at øve muskler og sparke og regere, som føllets natur nu engang er.
Ser man således på F’erne, så har det været en blanding af det helt gode og det nærmest umulige. — Som toåringer lovede årgangen ganske godt, selv om der var overraskende få, der mødte til start. — Som treåringer gik det bedre, og kanonerne kom frem i lyset. Der kom en Frank, der gik fra sejr til sejr, der kom Flic Flac, Future, Fux Director og sidst, men langt fra mindst kom der en Frances the Great, der efter en lang række triumfer på Odensebanen kom, så og besejrede de københavnske treåringer i en sådan stil, at vi ellers i nogen grad forvænte »københavnere« måtte melde pas over for dette speedfænomen af en hoppe, der kunne løbe alle vore bedste F’er sønder og sammen. — Toppen af F’erne var strålende, men når man skærer de 10 bedste bort, så var der til gengæld en meget fæl og svag ende igen.
En vinter går — og den er mildere end de andre. F’erne bliver fireåringer, og vi tror, at vi skal have S’ernes derby — »alle tiders derby« — da capo, men hvad sker? Den ene efter den anden melder pas; Frances går først i stykker, så kommer siden Frank og Freja, og hvad bliver tilbage? Future — en hest, der er på størrelse med en velvoksen sanktbernhardshund — vinder, og vinder i smuk stil og i meget hurtig rekord, medens tredjehesten er 8 sekunder, fjerdehesten 24, og femtehesten 26 sekunder efter vinderen i mål!
To mere startede, den ene Full Tilt jr., blev diskvalificeret, og den anden, Ferrosan, gik simpelthen omkuld — antagelig på grund af manglende kondition — og alligevel var der rekord med publikum, omsætning osv. (sig så ikke, at den københavnske presse ikke kan arbejde). — Hvorfor blev denne derbyårgang nu så uheldig? Svaret er ikke let at give, men det er sandsynligt, at den noget nedknappede foderration og de strenge vintre har gjort deres, og selv om enkelte af F’erne til næste år vil udvikle sig væsentligt (Frances — Frank), så er det troligt nok, at vi allerede har set toppræstationerne af mange inden for årgangen: det var de heste, man havde sidestillet med S’erne!
Man kan næppe sige, at opdrætterne i de senere år har begået fejl af større dimensioner, tværtimod har de arbejdet langt bedre og mere målbevidst, end man skulle vente i en tid som denne.
De store priser på travheste har naturligvis gjort, at alle og enhver skulle være opdrætter, og alt udrangeret materiale er derfor i de sidste par år blevet ført til hingst — naturligvis sammen med de gode hopper — og resultatet er altså ikke udeblevet: Et væld af travføl, og dømmes efter bedækningerne i 1944, vil dette væld blive forøget med et endnu større væld i 1945, og så er alt godt — vil mange sige …
467 hopper tilført 42 hingste
For at læserne kan få et lille overblik over den fynske hoppebestand i 1944, og hvilke resultater, den kan give, skal vi anføre bedækningslisten, men vi gør det på den måde, at vi anfører samtlige hingste, der har bedækket i Danmark og angiver antallet på hopperne, der er bedækket af pågældende hingst og navnene på de fynske hopper, der har været tilført samme.
Resultaterne bliver så følgende:
Arion’s Flash (2) Tove (gold) og Perfect Main (også tilført Calumet Director). Aslute (8). Bandit (3). Briscart II (1). Brother Guy (13). Calumet Boston (19) Glar Lady, Flora Florian, Donna Harvest, Clara Bingen, Fancy Macawali, Ellen, Dixie Star, Graty Star, Alix Guy, Alix, Gilda Volo, Glowing Embers, Oka Bingen, Cybelle Bond, Anna P., Polly, Jyda samt to halvblodshopper, Karla og Hester. Calumet Director (12) Princess Bacon, Ulla Frisco, Chateway, Proserpina, Ursa Chandler, Glowing Embers, Cash, Undine, Kiss me!, Celia samt to Haderslev-hopper. Calumet Douglas (7). Captain Axworthy (18) Alla Volo, Tove, Quintilla, Anita, Quiney, Celia, Merete, Donna Harvest, Clara Bingen, Daminka, Telos, Jubilant Lady, Dear Queen, Astra Dear, Jedda, Elise, Princess Bacon, Gritty Harvester. Danmark (5). Famous Mac (6). Full Tilt (20) heraf Duchess solgt til Fyn. Game Warden (8). Guy Bales (3). Guy Bellwood (9). Hanover Speed (13). Hoping (13). I. B. Volo (15). Jim Bingen (29). King Ben (18) Ratri, Chateway, Rio Rita, Mona, May Castle, Nannie, Tilly Harvest, Quiney samt to Haderslev-hopper og 8 Københavns-hopper. Max Vienna (2 halvblodshopper) Moore Dear (4). New England (14). Odin Hall (13). Orlick (10) Schnadahüpfl, Anny Harrison, Isabel Rex, Boram, Miss Jernit, Farima, Gift Azoff, Ophelia, Amelie Bon og Tagfat. Pastime (29). Rex the Great (18). Robert Abbey (8). Rob Roy (7) Sandy Mac (7). Silver Prince (26). Sir Peter Britton (16). Sonny Diamond (3). Stedfast (5). Styrmand (16). Susan Axworthy (12). Truce (9). Umberto (4). Vic Mc Elwyn (17). Windsor (1). Zed Hanover (17) Alfa Bell, Emma, Kiss me!, Agnete, Celia, Bella Stensgaard, Morning Star, Bitten, Queen Hera, Chinanella, Beta Edel, Rutha, Ratri, Proserpina, Rio Rita, Irma, Ellen. Ziggity (7).
I alt har 467 hopper været tilført 42 hingste, og af disse 467 hopper er de 91 stationeret på Fyn.
Fynske føl født i 1944:
Efter Arion’s Flash (1), Calumet Boston (4), Calumet Director (2), Full Tilt (1 solgt til Fyn), Guy Bates (3), Jim Bingen (1), Orlick (1), Sir Peter Britton (9), Truce (5), Zed Hanover (6) samt 2 såkaldte krydsninger, i alt 35 føl.
Så mange avlshopper som aldrig før!
Sammenligner man nu disse to lister, så ser man tydeligt, at der må være tale om en væsentlig fremgang, idet der i år er bedækket flere hopper over hele landet og også på Fyn end året forud, og under normale forhold må det give flere føl.
Naturligvis er der adskillige gengangere i bedækningslisten, så det giver faktisk ikke noget klart billede af avlen, når man tæller bedækningerne op og kommer et godt stykke over de 450, men det viser, at der er gang i foretagendet, og at der er så mange hopper i avlen som aldrig før.
De fynske hingste: Arion Flash, Calumet Director, Captain Axworthy (der altså denne gang regnes fynsk), King Ben, Max Vienna, Orlick og Zed Hanover er stort set udmærkede; man kunne måske blot ønske for fynboerne, at de havde Jim Bingen stående også, men måske denne hingsts nærværelse er mere påkrævet på Sjælland, idet hopperne her virker noget mere forædlede i det store og hele.
Vi skal heller ikke komme ind på de enkelte af de på Fyn opstaldede hingste, (det forbyder pladshensynet), men på det bestemteste fraråde opdrætterne at bruge hingste, der gang på gang har slået fejl; det er for dyre år. — Husk på, at selv om man måske skal betale transporten af hoppen til Sjælland, til Jylland eller til Sverige, så kommer pengene mangedobbelt ind, hvis man rammer rigtigt. Bedækningspenge er det, man sidst af alt må spare på!
Man skal heller ikke altid rynke på næsen af indlænderne; mange gange er de bedre end en overnervøs og mindre korrekt amerikaner, der én gang ved et ulykkestilfælde har sat en enorm fin rekord i Amerika og så siden ikke har vist en skagle! Selvfølgelig skal blodet være i orden, men rekorden betyder ikke alt! Der er noget, der hedder væddeløbshoved, og om en hest er korrekt bygget, og der er linjer inden for avlen, der næsten aldrig slår fejl. Lad være at bruge den hingst, der står nærmest, hvis ikke det lige netop er den, der passer bedst!
Der må komme en tid efter denne!
Til næste år kan vi altså vente et øget antal føl — ikke alene på Fyn, men over hele landet, og så er alt vel godt? Sagen er imidlertid ikke ganske klar, og det er fordi, der i øjeblikket er så grumme mange forhold, der spiller ind.
Det har bogstavelig talt været sådan hvert eneste forår på Charlottenlund — og sikkert også i Odense og Aarhus: forvalteren cykler rundt fra stald til stald eller tæller sine træningslister op og melder sekretariatet: Der står 100 treåringer i træning i dag. Man udskriver et rent treårsløb til sæsonens første dag. Syv heste melder sig, og fem starter! Hvordan kan det dog være? Ja, her er det skræmmebillederne; de heste, der er sat op til at vinde løb med det samme, melder sig, og ingen andre; de andre skal ikke ud og få tillæg for en andenplads, men vil vente til konditionen er der ad langsom og naturlig vej, og de vil vinde løb, når de andre står med tillæg og ømme skanker på grund af tidlig kondition.
Et øget antal ungheste i træning vil naturligvis give bedre mulighed for at få treårsløb fra starten, og det skulle dermed tvinge selskaberne til at udskrive flere unghesteløb, og dermed er man naturligvis inde på den rette vej.
Givet er det imidlertid, at når følhoppebestanden vokser så voldsomt, som den har gjort i de senere år, så skyldes det ikke, at man har været særlig forstående over for de gamle, men hurtige hopper (for her mangler meget endnu — desværre) men tværtimod, at man har taget alle udskudte hopper fra landeveje og handelsvogne ind i avlen; man er tværtimod gået så vidt, at man har sat de fineste følhopper i træning igen, men det må i første række lægges løbsudskrivningen til last, idet man ligefrem har givet tillæg for i sæsonen vundne penge for ældre heste. (Ja, vi mener f.eks. Birte Dick, hr. Ulrich!), og man er gået så langt ud i skoven, at man har taget en følhoppe, der stod med et ca. fem måneders føl på banen og havde et ca. fire måneders føl i maven, kørt hoppen hurtigt, og derefter trillet den tilbage til stutteriet, fordi der ikke var en boks ledig; her havde ellers været en passende opgave for Opdrætterforeningen — men det er en anden side af sagen.
Naturligvis skal der komme megen affald af traveravlen i dag; det kan ikke være andet, men hvad med dette affald? Kan det anvendes? Travere er nyttige heste, der kan gå for handelsvogn, i marken osv., men der er vel grænser for hvor mange, der kan anvendes, når de »opklodsede« kommer i gang igen, og selv om selskaberne har oparbejdet sig en god økonomisk stilling, kan man så regne med, at popularitet, præmier mv. kan opretholdes, når det går »den anden vej«? Vi tror det ikke. Der må komme en tid efter denne. En tid, hvor totalisatoromsætningerne daler, og dette vil om ikke tvinge præmierne ned, så i hvert fald gøre, at det bliver lidt mere vanskeligt at få balance i regnskabet som hesteejer, og dette vil naturligvis gøre, at hestepriserne må dale, og allerede nu synes der at være en antydning — men også kun en antydning — af dalen inden for de høje priser; det er allerede nogle dage siden, man læste om »… solgt for 25.000 kroner; »et ugegammelt føl til 10.000 kroner« og sensationen om »det ufødte føl« osv.
Priserne må dale, og det vil gøre det sværere for opdrætterne at få regnskabet til at balancere, og man kunne derfor fristes til at sige stop til opdrætterne, men på den anden side er der lysning forude, og i dette tilfælde sigter vi til de projekterede travbaner, der utvivlsomt dukker op, når krigen er forbi — dog næppe sådan lige med det samme — men Aalborg kommer sikkert ret hurtigt, og det er sandsynligt, at et par andre støder til, og da skal der bruges heste! For et par år siden, da de københavnske baner ligefrem blev »ribbet« for heste af provinsen, blev man ængstelig herovre: Hvordan skulle det ende, der var snart ikke flere heste osv.; den misere er afhjulpet, og Aarhusbanen klarer sig sikkert også i konkurrencen fra Aalborg, når vi nu har heste nok, og avlen stadig synes at vokse. Det synes derfor, som om der skal skabes en naturlig balance i tingene mod et eventuelt overskud af heste, men avl aldrig på samlebånd eller som masseproduktion! — En korrekt og veltrukket unghest skal nok finde sin køber og svare sine opdrætterpræmier, men lad være med at spille lotteri; En skævbenet rallike, der ikke kan trave, bliver ikke nogen gevinst — selv om den har en fader, der har sat en fænomenal rekord i Amerika!