Bongos Corner Nyhed

Som nævnt sidste gang var Mogens Kristiansen en livsglad og energisk person. Der var altid fart over feltet, og han kunne sjældent deltage i møder i travsporten, uden at det endte med en eller anden form for hestehandel. Derfor kom mange forskellige heste gennem hans hænder, især i begyndelsen af karrieren. Dengang stod træner Henning Jacobsen ofte som officiel træner for hestene, fordi der på FVB endnu ikke blev udstedt privatlicenser. Forspændingshestene måtte derfor være tilknyttet en professionel træner. Det var et varmt emne i perioden, hvor flere amatører på Sjælland blev beskyldt for at have heste i træning for andre. Det betød også, at den populære Jens Jensen ikke deltog i amatørchampionatet her på Fyn.

Ind imellem det hele voksede hesteantallet med sådan en fart, at gården i Hjallese simpelthen blev for lille og man flyttede, i 1970 til Næsbyhoved Broby der havde femten bokse, folde og en træningsbane på 650 meter, hvor grundarbejdet blev lagt og de hurtige træninger foregik på banen.

Ud over hestene er der også historien om familienavnet Kristiansen, hvor Lahrmér pludselig kom ind som mellemnavn. Det kræver naturligvis en forklaring, og den kommer her:

Mogens Kristiansens farfar var sherif i USA, hvor han efter sigende skabte ro og orden i byen. Det gjorde så stort indtryk på den franske journalist Thersy Lahrmér, at hun skrev en artikel om hans dygtighed. Familien blev så stolt af historien, at Lahrmér fremover skulle bruges som mellemnavn. Navnet skulle også gives videre til familiens eget hesteopdræt. Centralforbundet afviste det først, men da forklaringen om sheriffen i USA blev kendt, blev navnet godkendt. Senere kom der ligeledes en fuldblodshest der kom til at hedde Thersy Lahrmér der blev solgt som toåring til Jens Jørgen Pedersen, for hvem den vandt såmænd Fyensløbet ikke mindre en to gange.

Lad os fortælle lidt om datteren Jane, der igennem hele livet har fulgt sine forældres store lidenskab og har arbejde med heste i hele livet, hvor hun bl.a. arbejdede for Jens Rasmussen (Stald Susan) i mange år og naboen i Næsbyhoved Broby, Carl Nielsen var jo ferm til at få de unge mennesker i gang, så Jane trænede også hans galopheste, bl.a. Perhaps, Sun Flow og Bongo, der har virkelig være rigtig mange gode heste igennem hænderne på Jane.

Tilbage til hestene som der var mange af og Mogens Kristiansen vandt 25 sejre med Agge The Great og en hest som Diamant Pinero (der var en opgivet hest i KBH) nåede også at ”trække” Mogens Kristiansen først over stegen henved tyve gange, men navne som Star Evanstone - Rollo Encore – Aerolit II – Arveprinsen – Cæsar Tilt – Casanova (som Kurt Larsen begyndte sin karriere med) - Fantomet – Gong Gong (der kom til skade og senere blev stam avlshoppe for Mogens Kristiansen) – Hetman - H O Blykoppe (senere solgt til Peter Jensen) – Ivar Moon & Dalarius Volo, var også navne der gjorde den nye fynske amatørchampion kendt i det ganske land.

Noget af det, Mogens satte størst pris på, var at få skadede heste på fode igen. Uanset om problemerne var fysiske eller psykiske, gjorde han en ære ud af at hjælpe dem og få det bedste frem i dem.

Udover sejrene var Mogens Kristiansen en meget passioneret opdrætter, der har producere omkring 50 føl og lad os kort nævne de bedste af dem og lad os starte med året hest i 1978: Agge Lahrmér (Pretty Lahrmér – Nanny The Great), der samtidig var den eneste hest som Mogens Kristiansen nogensinde har haft i professionel træning, hos Preben Kjærsgaard på Lunden og andre heste der var med til at præge sporten på var gode Misty (Hetman – Honey Bækskov) og Miss Lahrmér (Agge The Great – Gong Gong), der tidligere har haft banerekorden på FVB samt Gry Lahrmér (Oldtown - Misty), der bl.a. vandt V6 løb på Fyn.

Som en lille kuriositet deltog familien i travløb med tre generationer: Agge The Great, Agge Lahrmér og Agge (Levelet Tax – Helle Bangsbo). Sidstnævnte nåede 32 starter uden sejr og blev kørt af både Mogens og sønnen Bjarne.

Det er værd at bemærke, at avlsarbejdet hovedsageligt byggede på de samme heste, som Mogens Kristiansen havde vundet løb med. Kun sjældent brugte han fremmede avlshingste, og de fleste af hans opdræt stod nærmest til rådighed for FVB, hvis de ikke blev solgt. Det understreger endnu en gang, hvor stor betydning han havde for banen. Derfor kan det undre, at sønnen Bjarne på sin vis kom ham i forkøbet og fik en plads på den fornemme væg i tribunen.

Som sagt deltog hele familien i projekt travsport, men den ældste datter – Anny - fik pludselig mere lyst til galopsporten, hvor hun selv red en enkelt vinder og derfor dukkede der også galopheste ind i stalden i Næsbyhoved Broby og på avlshoppen Alone (Walhalla) avlede man tre føl og den første var den skimlede Thersy Lahrmér (Bally Joy), der senere blev solgt til Jens Jørgen Pedersen og som vandt Fynsløb to år i træk for ham og derefter var der hel broderen Lahrmér og til sidst Trinity efter den trefoldige skandinaviske derbyvinder Tinto (Orthodox) og det blev en god hest for familien, men en dag kom Mogens hjem fra Aarhus efter et løb og sagde: Nu stopper det! Og derved blev det.

Det er altid spændende ”og rode i gamle scrapbøger” hvor den ene gode historie efter den anden dukker op, så jeg vil afslutte historien om Mogens Kristiansen næste gang.