HVAD MED - WALL OF FAME – HESTENE!
Alle, der har læst mine artikler igennem tiderne, har nok konstateret min store optagethed for sportens historie, som faktisk er noget, der startede allerede som meget ung, da jeg begyndte at lytte til de altid meget spændende historier, som de gamle travfolk altid fortalte om, og jeg er af den fulde overbevisning, at man altid skal holde fast i historien!
Nu har vi jo en fornem – Wall Of Fame – væg ved indgangshallen, og her kunne jeg godt tænke mig, at de bedst trænede heste i FV’s historie, fik sig en velfortjent plads, for lige at bevise, at uden dem – hestene – så havde vi slet ikke nogen historie!
Jeg er forsigtig gået i gang med nogle lister over de klassiske og større løb på Lunden og på Jydsk Væddeløbsbane, samt Provinsmesterskabet, med de fynsktrænede heste, der har vundet disse løb, og der er helt sikkert nogle, som jeg har glemt, men der er det jo, at vi skal hjælpe hinanden, og det kunne også være historisk rigtigt, hvis vi kunne genskabe de mange årgangsløb, der tidligere er løbet på FV og i en jubilæumssæson som denne, er vel en passende tid at gøre det på?
DER HAR VÆRET GOD INTERESSE!
Med hensyn til historien fra sidste gang, omkring de oftest sejrende familier, har der været nogle positive tilbagemeldinger, hvilket jo var en del af oplægget, netop at få en snak i gang, og der dukkede en meget opklarende situation frem, som jeg mener skal med her, og det var med hensyn til, at Lønborg Nielsen familien fra Århus var den eneste fjerde generations familie i sporten, men det viser sig faktisk, at Ole Petter’s oldefar Jørgen Pedersen også har vundet løb, hvilket jo gør dem til en fjerde generations familie også, hvor nogen af dem har vundet løb på Fyens Væddeløbsbane.
Så for sandhedens skyld skal jeg lige nævne stamtræet her: 1: Mælkeforpagter Jørgen Pedersen – 2: Grønt og Fiskehandler P. M. (Domingo Petter) Pedersen – 3: Bagermester Carl (Carl Petter) Pedersen – 4: Travtræner Ole Petter!
Jeg har jo kendt denne familie i hele min travkarriere, hvor både Ole Petter og jeg selv arbejdede samtidig for den tidligere Jägersro champion træner Birger Bengtsson og jeg var med til at passe den gode ”Fao”, da den blev Årets Hest på Lunden for Carl Petter, og jeg glemmer aldrig Domingo Petter, der på trods af en meget høj alder altid kom i stalden hos Jørgen Olsen inden løbene, hvor han altid var fyldt af godt humør!
STALD SUSAN – VAR EN STOR EPOKE PÅ FYN!
Jeg har altid været en smule forundret over, hvor lidt historier og artikler jeg har set og læst om den fynske store Stald Susan, der efter min mening, på trods af mange andre store hesteejer her på øen, virkelig har været med til at skabe god sport igennem mange år på FV og derfor vil jeg fremadrettet forsøge at komme til bunds og fortælle om hestehandler Jens Rasmussen, der sammen med familien virkelig udviste en meget stor passion for travsporten i rigtig mange år og bare for at fortælle lidt om hans mangfoldighed, havde han periodevis heste i træning hos næsten samtlige trænere på banen, men lad os gå tilbage til begyndelsen!
Som sagt var Jens Rasmussen hestehandler, hvor han var kompagnon med en anden travmand Martin Madsen, der var delopdrætter af den på tidens nok Danmarks bedste hoppe Moster og efter at Martin Madsen pludselig afgik ved døden, overtog Jens Rasmussen efterfølgende forretningen og var på dette tidspunkt bosat på Bakkevej 37, Tarup i Odense.
Det var Martin Madsen der fik Jens Rasmussen ind i travsporten, da han inviterede ham med på banen, og jeg kunne have lyst til at citeret noget fra netop Martin Madsen begravelse, for at vise den respekt man havde for hestefolket dengang.
HAN VAR EN ENER OG EN PRYD FOR SIN STAND!
Ved graven forrettede pastor K. Minds jordpåkastelsen, og her talte først afdødes svigersøn, guldsmed Anton Rasmussen. Han rettede en tak til sin svigerfar for, hvad han gennem mange år havde betydet for familien. Det er med sorg, vi i dag står ved din kiste, for der var så meget, vi gerne ville have sagt dig tak for, men vi nåede det ikke, sagde Anton Rasmussen videre, og han sluttede med at bringe Martin Madsen en sidste hilsen fra børnebørnene, som afdøde elskede så højt.
DET STARTEDE TILFÆLDIGT!
Som man kan se på billedet, bliver dagen den 10. juni 1956 historisk, da træner Erik Madsen kører Simon Roy (Rob Roy – Kiss Ramsø / Full Tilt) først over stregen og bliver den første vinder for Stald Susan.
I starten var det i øvrigt træner Arvid Andersson, som stalden efterfølgende havde en hel del heste hos og han kunne vinde med Stald Susan heste som Abild Guy (Joe’s Pride – Happy Guy / Zed Hanover) samt den meget veltrukne og flegmatiske Cognac Maritza (Joe’s Pride – Mary Ann / Evergreen), der var halv broder til topheste som Valdemar, Arnheim og Bachmut. Den blev senere solgt til Stald Jane hos Børge Grandahl i København og samme træner sørgede for den første Stald Susan sejr i hovedstaden, da Duddi (Joe’s Pride – Margit Britton / Sir Peter Britton), der var helsøster til gode Ville Mazanti hest Fino, kunne vinde på Amager, samt Anny (Joe’s Pride - Rosita / Beau Geste B), der ligeledes vandt løb på Jydsk Væddeløbsbane.
Jeg syntes det er interessant at se, at mange af de første indkøbte heste, er ud af den dengang nye amerikanske avlshingst Joe’s Pride (Volomite) og her har Jens Rasmussen set rigtig, da denne avlshingst jo senere var førende i Danmark igennem mange år og denne samme hingsteblodlinje har jo været utrolig effektiv i Frankrig, til den dag i dag med bl.a. Goetmals Wood.
Jeg er endnu ikke sikker på, hvornår Jens Rasmussen selv begyndte at opdrætte travheste, men tidligt købte han plagen Belinda (Butler – Rosita / Beau Geste B) - der var halvsøster til Anny - af en anden dygtig opdrætter Karl Rasmussen og hun løb rundt i haven i Tarup, inden hun også vandt løb og på billedet kan man se hende vinde med den legendariske staldmand Fredrik Poulsen i vognen, så hun var helt sikkert også trænet af Erik Madsen.
Jeg skal måske også nævne, at Jens Rasmussen var hestehandler, uden at være ”pranger” og det var som regel således, at når han nævnte en pris, om det så var køb eller salgspris, ja så var det sådan set ikke til debat, da han nærmest aldrig ændrede sit første bud, hvilket jo er utrolig sjældent i denne branche og derfor var alle hans heste – per honnør – jo altid til salg, men en enkelt hest ville han dog aldrig sælge, fortalte datteren Susan og det var hoppen Anni (Pay Dirt – Killmore Joy / Newport Orbit), hvilket jo samtidig beviser, at han havde rigtig god forstand på hestene, da hendes to sidste føl blev Hans (Super Lance) og Kandar (In Control).
Næste gang skal vi kigge nærmere på de første rigtig gode heste hos Stald Susan, med bl.a. General Nelson (Nelson The Great – Pierrette / Full Tilt), der blev – Årets Hest – på FV både i 1965 – 1966.