Bongos Corner Nyhed

DE MANGE GODE HESTE FRA ALLESØ!

I den sidste afdeling af denne Stald Susan historie vil vi kort komme nærmere ind på nogle af de mange gode opdræt, der blev produceret på Stoelsbjerg-gården i Allesø, hvor man i alt havde 21 bokse og egen træningsbane, og her skal der slås en tyk streg under deres staldmand Johannes Nymark, der igennem mange år var en fast, meget dygtig medarbejder på gården, hvor han i nogle år havde en god og ivrig hjælper i Jane Kristiansen (søster til FVB’s baneforvalter Bjarne Kristiansen) og utallige er de timer, som de har lagt i det svære tålmodige forarbejde med de mange ungheste – år ud og år ind – og deres arbejdsindsats skal sættes meget højt i baggrunden for den store succes, som Stald Susan havde med deres heste.

Selvklart har både fru Tove og datteren Susan haft en stor medvirken af det hele også, selv om der nok ikke er tvivl om, at Jens Rasmussen tog alle de vigtigste beslutninger enerådigt!

Jeg kan ikke lade være med at nævne, hvor svært det er at slippe denne historie, fordi der hele tiden dukker nye små historier og fortællinger frem, som alle er en stor del af Fynsk Travsports fortællinger og utrolig mange mennesker har været involveret i Stald Susans historie!

Kigger vi lidt på nogle af de mange gode heste kan vi jo starte med perioden hvor Hans (Super Lance) for John K. Hansen og den Erik Iversen trænede Hertug (Super Lance) vandt utrolig mange løb, og her var den største kunst vel, at de ikke skulle møde hinanden undervejs, da de startede karrieren, for som Jens Rasmussen sagde: Der er der jo ikke grund til at konkurrere imod sig selv! Begge heste blev i øvrigt senere solgt til hovedstaden, og et par år efter kom der en rigtig smart hoppe Julia, som både John K. og Erik Iversen vandt løb med.

Stald Susan havde også hest hos træner Poul Stripp og det var den lille lækre Pele (A. C.'s Warrior), som den gamle træner fik meget glæde af, inden den efter et forrygende arbejde fik en total ødelæggende skade, og træner John Jensen fik også fornøjelse af et Allesø opdræt ved navn Ra (Victory Mon) og Rudolf Jensen med Martell (Victory Mon) der ligeledes passerede målstregen mange gange som første hest og bl.a. vandt Stald Fyn’s Ærespræmie i 1969 og Opal (Frosty Hanover) samt Naimi, som vi kommer til senere.

Hestene Tilde og Tommy var også et par udover det vanlige, med mange sejre, og de satte begge treårs rekord på FVB for henholdsvis Henning Jacobsen og Henrik Vestergaard, inden de begge blev solgt til udlandet, og sidstnævnte træner havde ligeledes en hest ved navn Saul (Lord Valentine) der vandt en hel del løb, inden den også fik ny adresse i Norge.

Tilbage i tiden udgav dagbladet BT en præmie for de heste, der løb under en bestemt tid på Amager travbane og var kendt som BT’s Guldsko og denne fornemme hæder har både Opal (Frosty Hanover) og Frimann (Way To Reason) opnået, og den sidstnævnte er halv broder til både Hans og Kandar.

Hvis jeg skulle nævne en hest som han ikke selv havde opdrættet, men alligevel fik meget glæde af, må det være Flying Boomerang (Victory Trophy), der var en hest, hvis succes Johannes Nymark havde en stor del i.

En af de mere eftertragtede præmier i dansk travsport har altid været den flotte Derby Vase, som både træner – ejer og opdrætter modtog som vinder på derbydagen, og den var en præmie, som Jens Rasmussen altid ønskede sig, og det blev den gode Lassalle, som vi omtalte i sidste afsnit, der fik vundet en Derby Vasen til Allesø.

Med hensyn til heste der er blevet kåret som Årets Hest på Fyens Væddeløbsbane ved vi jo med sikkerhed, at General Nelson var det to gange, og jeg er også ret sikker på, at både Esprit - Hans – Hertug og Kandar ligeledes har været det!

Med hensyn til klassisk succes, var det noget, som man desværre aldrig opnåede til Stald Susan og det startede jo også nærmest katastrofalt, da Arvid Andersson lige efter starten kørte ind på inderbanen med General Nelson, grundet hans sygdom, men der var en mere tragisk hændelse senere hen med hoppen Naimi (Mon Poulot), der efter en rigtig god to og treårs sæson for Rudolf Jensen, hvor den bl.a. vandt Oberstløjtnant Sørensens Mindeløb, blev som fireårig sendt i træning hos Børge Grandahl og i hendes derby (det som Nu Bangsbo vandt), ja der lå hoppen tredje indvendig det meste af vejen og Børge Grandahl havde hænderne fulde da han trak hende ud, da feltet kom ind i opløbet, bare for at blive total myrdet af en konkurrent, der kørte lige ned over forbenene på hende, hvilket var total ødelæggende, og det var en hændelse som Børge Grandahl havde svært med at acceptere i mange år fremefter, for han havde en forrygende afslutning speed i hænderne, som han aldrig fik brugt.

Jeg ved ikke, om det var en form for kompensation, men efterfølgende blev Naimi mor til Esprit (Richthofen), der var en fremragende hest for både Alex Kjærsgaard og Erik Iversen og virkelig en tophest på FVB, inden den blev eksporteret til udlandet, og hvis jeg husker rigtigt var det til Østrig.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har glemt nogle, som andre folk husker tydeligt, men mængden af spændende gode og interessante ungheste fra Stald Susan er uendelig, så derfor undskylder jeg med det samme.

Med tanke på alle de mange heste, der har været igennem ”hænderne” på Jens Rasmussen, har mange nok undret sig over, hvilken en af dem der skulle være hans yndlingshest, hvilket jeg ikke kan svare på, men jeg ved, at ud af alle hestene, han har ejet, har der kun været en af dem der aldrig var til salg, og det var følhoppen Anni (Pay Dirt), så det kunne måske være et praj??

Lad os slutte med den mest historiske del af Jens Rasmussens store avlsarbejde, for tilbage i 1983 folede hoppen Anni et hingsteføl efter In Control, hvilket jo betød, at dette føl var en halv broder til føromtalte Hans og Frimann, så der var derfor store forhåbninger på føllet allerede fra starten af, men desværre fik hesten en skade på den ene has, i hans første tid i træning, hvorefter dyrlægen sagde til træneren John K. Hansen, at dette ville tage et halvt års tid, hvor han samtidig anbefalede at kastrere hingsten, hvilket træneren meddelte til Jens Rasmussen.

Der gik kun en halv time efter dette opkald, før Jens Rasmussen ringede tilbage med beskeden: Jeg er blevet for gammel til at vente på dette, så du kan købe hesten for kr. 10.000,-, hvilket vil sige, at enten køber du en dyr slagtehest, eller så køber du en billig væddeløber!

Dette var en typisk besked fra den gamle hestehandler, og John K. Hansen var lige ved at købe den selv, men ringede dog til Peter Tornhøj for at tilbyde ham hesten, og han slog til, efter at have fundet en partner og navnet på hesten var Kandar!

Alle med lidt baggrundsviden i travsporten ved ganske udmærket, at netop Kandar har rekorden i Danmark for flest sejre i træk, da den vandt sejr nummer 20, hvilket er en rekord, der har stået i efterhånden mange år, og hvad skete der så i start nummer 21???, ja der blev hesten startet i et snoretræksløb, hvilket ikke var så godt med den gamle skade i hasen, og det blev til galop i starten, hvorefter den blev slået af den gode Ole Petter hoppe, Lollo. Efterfølgende vandt Kandar igen omkring ti sejre i træk og uden denne snoretræksstart, ville hesten have sat sig et endnu større aftryk i historien, end den gjorde.

Jeg syntes, at vi skal lade denne historiske begivenhed være afslutningen på det utrolig spændende liv, som Jens Rasmussen havde i Dansk Travsport, samtidig med fortællingen om, at han faktisk slet ikke kunne tåle at omgås hestene, grundet has astmaproblemer, men hvor der er stor lidenskab og passion, er der altid en ustoppelige vilje og styrke.

Jens Rasmussen - døde i oktober 1989