Bongos Corner 56

Lad mig begynde med at indrømme, at jeg efterhånden har fået lov til at gennemgå mange scrapbøger fra forskellige væddeløbsfolk. Det har altid været utroligt interessant, fordi man lærer personerne at kende på en anden måde, samtidig med at minderne vækkes til live. Netop denne historie har åbnet mine øjne for, hvordan forholdene var dengang. Da jeg arbejdede på FVB sidst i tresserne, var der stadig en tydelig afstand mellem de professionelle og amatørerne eller privattrænerne. Nogle af amatørerne rundt omkring levede nemlig op til betegnelsen privattrænere og trænede heste for andre end sig selv. Sammen med Lunden-Amager-krigen var det med til at skabe en splittelse i dansk travsport, som aldrig siden er blevet helt helet. Derfor kendte jeg heller ikke familien Kristiansen meget ud over de daglige hilsner. Lad mig dog slå fast, at jeg aldrig har tænkt noget dårligt om dem; men sådan var situationen blot dengang.

I samme spor kan jeg fortælle, hvor vanskeligt det dengang var for opdrættere at få adgang til opdrætterforeningens avlshingste. Der herskede et udpræget snobberi og kammerateri blandt de ansvarlige i toppen af dansk travavl. I mange år fik Mogens Kristiansen afvist de hingste, han søgte om at benytte, med den begrundelse, at hans hopper ikke var gode nok. Først da datteren Jane begyndte at arbejde for Jens Rasmussen fra Stald Susan, der på det tidspunkt var formand for opdrætterforeningen på Fyn, kom der skred i tingene. En dag spurgte hun ganske enkelt: Kan det virkelig passe, at Miss Lahrmer, der havde banerekorden på FVB, ikke er god nok til at bruge en af jeres hingste?

Derfor har Mogens Kristiansen altid brugt hvad han havde ved hånden i hans avlsarbejde og derfor blev heste som Agge The Great og Hetman også skrevet ind i de danske avlsbøger og de fleste af avlshopperne var som regel familien hopper der blev brugt der, efter at have stoppet deres karriere på banen, men en gang forsøgte Mogens at indkøbe det gode blod med hoppen Honey Bækskov (Stuart Hanover - Centa The Great) og her vil de få der efterhånden er tilbage sige, at netop Centa The Great er det største talent der er kørt til og har vundet toårs løb på banen og hun vandt yderligere I. C. Tvede Memorial på Lunden i sin første sæson, hvorefter hun forsvandt. Så der var grund til optimisme med denne hoppe, der desværre nærmest travede ”som en sæk kartofler” på banen, men i avlen blev hun mor til den gode Misty (Hetman), der selv avlede den hurtige Gry Lahrmer (Oldtown) og Honey Bækskov producerede også Pretty Lahrmer (Argument), der trods en rekord på 31.5a ligeledes blev brugt som avlshingst og alt dette beviser den nøjsomhed som Mogens Kristiansen brugte i sit avlsarbejde.

På trods af dette blev der avlet mange vindere i Næsbyhoved Broby og staldens første følhoppe var Nanny Moore (Pastime), der aldrig blev den store succes i avlsboksen, men en egen avlede hoppe som Nanny The Great (Agge The Great – Gong Gong) havde stort potentiale og hendes første to føl var Agge Lahrmer (Pretty Lahrmer), der var den bedste hest som Mogens Kristiansen opdrættede og derefter folede hun den gode Vici Lahrmer (Thor Hammmer), der senere blev solgt til Finland og desværre var  der efterfølgende altid tvillinger i Nanny The Great.

En hoppe som Helle Bangsbo (Nu Bangsbo) var med i mange år og hendes bedste afkom var Ego Lahrmer (Classic Ala) og en hoppe som Gong Gong (Leo Axworthy) producerede hele ti føl, hvor et par stykker af dem var efter de to Star’s Pride sønner Newport Orbit og Frosty Hanover, imens resten af dem var Agge The Great – Hetman og Pretty Lahrmer og det var absolut ikke de fornemme succeser med

Det er fascinerende at dykke ned i Mogens Kristiansens avlsarbejde, for det virkede ganske enkelt: uden store familiediskussioner var målet blot at have heste nok til at komme ud og køre travløb – helst så mange som muligt og samtlige opdræt har været med til at støtte løbene på FVB i utrolig mange år og som før nævnt, har han været et forbillede for mange andre.

Ud over de mange heste var der også børn – både egne og plejebørn – så der har altid været liv i hjemmet hos familien Kristiansen. Alligevel fandt de overskud til humanitært arbejde, da behovet opstod, og det aftvinger ligeledes stor respekt.

Jeg kan ikke afslutte denne artikel uden at nævne FVB’s Wall Of Fame. Det skal ikke forstås som kritik, for udvælgelsen kan naturligvis ske ud fra mange forskellige kriterier og af forskellige personer. Alligevel vil jeg uden tøven sige, at hvis man skulle pege på de fem personer, der har støttet FVB mest, hører Mogens Kristiansen helt klart til blandt dem.

Som sagt deltog hele familien i projekt travsport, men den ældste datter – Anny - fik pludselig mere lyst til galopsporten, hvor hun selv red en enkelt vinder og derfor dukkede der også galopheste ind i stalden i Næsbyhoved Broby og på avlshoppen Alone (Walhalla) avlede man tre føl og den første var den skimlede Thersy Lahrmér (Bally Joy), der senere blev solgt til Jens Jørgen Pedersen og som vandt Fynsløb to år i træk for ham og derefter var der hel broderen Lahrmér og til sidst Trinity efter den trefoldige skandinaviske derbyvinder Tinto (Orthodox) og det blev en god hest for familien, men en dag kom Mogens hjem fra Aarhus efter et løb og sagde: Nu stopper det! Og derved blev det.

Det er altid spændende ”og rode i gamle scrapbøger” hvor den ene gode historie efter den anden dukker op, så jeg vil afslutte historien om Mogens Kristiansen næste gang.